“Søndag morgen med lysegrå sommerhimmel udenfor gav mig lyst til noget andet en den vanlige ostemad til morgenmad. Og med et kvart kilo frisk ricottaost, netop hjembragt fra Italien, i køleskabet kom jeg hurtigt i eksperiment-humør. Jeg har for længe siden læst om ricottakager, og syntes lige pludselig at det lød som den perfekte (usunde) morgenmad. Og ganske rigtigt. Den fnuglette konsistens, den milde smag af ost og æg og ikke mindst den snaskede 'smørsauce' viste sig at matche en doven sofa-formiddag perfekt.”
135 g ricotta
2 æg (delt i blommer og hvider)
1 dl mælk
1,5 dl mel
1 tsk bagepulver
En smule salt
1 tsk ahornsirup
Ca. 25 g smør
Pisk ricotta, æggeblommer og mælk sammen i en skål. Si heri mel, bagepulver og salt og rør det let sammen. Pisk æggehviderne stive og fold dem sammen med osteblandingen, og pas på at du ikke rører for voldsomt, for så mister du luftigheden i dejen - og det er den, der giver de fnuglette kager. Rør forsigtigt ahornsiruppen i. Smelt en smule af smørret på en pande og bag ricottakagerne. 3 ad gangen, en-to spiskeskeer per kage. De skal være gyldebrune, lidt a la amerikanske pandekager.
1 spsk smør
2 tsk ahornsirup
10 valnøddekerner, grofthakket
Smelt smør og ahornsirup sammen i en lille gryde og kom valnøddestykkerne op i. Hæld over ricotta-kagerne og nyd dem med en stærk kop kaffe til. Godmorgen!
PS. Du skal ikke høre et ondt ord fra mig, hvis de serverer de fine ricottakager som dessert...
Kristines Komfur er et sted for dig, der elsker mad. Maden er enkel, lettilgængelig, personlig og ofte perfekt til en person. Ved gryderne står jeg, Kristine Høeg, 37 år - et ægte madøre. Min første tanke når jeg slår øjnene op om morgenen har som regel noget med dagens aftensmad at gøre, og jeg elsker at invitere middagsgæster, så jeg kan bruge dagevis på at planlægge menuen. Derfor står der også altid kogebøger på mit toilet – det er nemlig et af de allerbedste steder at kigge i kogebøger, synes jeg. Mærkeligt nok. Se også »kristineskomfur.dk.
Bagte blommer med vanilje og is
Se Karl Lagerfeld & Snoop Dogg i skøn forening
Berlinerkunst på Arken
Madbloggerne kommer
Mrs. Dawsons lemon drizzle cake