“Der er ikke nogen sko, flotte fyre og vilde aftner på et dansegulv, der kan konkurrere med følelse af at sætte noget sammen med sine hænder. Gi' mig et stykke lækkert værktøj og nogle brædder - og jeg er lykkelig. I øjeblikket bygger vi udhus og sommerhus, og vi har det skide skægt med det. Morten griner tit af, at den kæreste han drømte om som ung, ikke lige var sådan en, der kan betjene alle maskiner, men det har han fået.
Jeg elsker trætheden efter sådan en dag, hvor vi har stået udenfor og knoklet. Vi er ikke gode til at sidde ned og læse aviser, og vi har måtte sande, at den måde vi slapper bedst af på, er ved at lave noget. Ikke særligt oppe i tiden, måske en generationsting, et levn fra yuppie-dagene, at vi sætter en stolthed i at knokle igennem. ”We try harder”, som min veninde plejer at sige, når vi med stolthed får fat i hinanden sent på jobbet.
Firser-fjolser eller ej, så er sandheden selvfølgelig, at hvis du laver noget, du synes er sjovt, så er det svært at finde på en undskyldning for at gå hjem og sidde i en sofa. Og at bygge hus, det er smadder sjovt.”
Maiken Wexø, 43 år
Chef for TV2 Networks og med i TV2 Danmarks ledergruppe gennem halvandet år.
I 1985 blev Maiken – kun 17 år gammel – MTV’s europæiske ansigt og fungerede som vært på programmet i fire år. I 1997 blev hun uddannet dokumentarfilminstruktør fra Den Danske Filmskole i 1997. I 2007 kom hun til TV2 Networks som programchef for kanalerne TV2 Charlie, TV2 Film, og TV2 Zulu.
Kæreste med Morten Sanggaard Andersen gennem 17 år. Sammen har de sønnen Victor på 15 år.
Bagte blommer med vanilje og is
Chanel laver Coco-rock
Tæpper med etnisk look
Fine nyheder til din bolig
Mrs. Dawsons lemon drizzle cake