Du er her:
ALT for damerne / Blog / Modeblog / Christian Hansen / Modeuge i Milano: Modeugen fortsætter i sol og sommervejr
Kom med ALT for damerne til modeuge i Milano!
Dagens street-look

På vej til dagens første show spottede jeg den dejlige kvinde her. En velsiddende pencilskirt i sæsonens hotte bordeaux farve med en enkel skjorte i lys blå, en clutch i naturfarvet flet, tårnhøje hæle og et par klassiske Ray-Ban. Looket er nemt at kopiere – men husk at knappe skjorten helt op i halsen og smøg ærmerne op. Og så er den korte drenge-frisure vist også det sidste pift i dette tilfælde. Meget enkelt – og meget lækkert!
Dagens show

Hos MaxMara var der asen og masen i døren for at komme ind. Et slag på tasken er, at ca 3.000 gæster skal forbi de to dørmand og finde hen til de rette pladser, inden showet kan gå i gang...



Dagens catwalk-statement


Skønne Miucia Prada inviterer os alle med på en nostalgisk tur til 50'erne det kommende forår. Hos Prada viste hun nemlig søde og feminine silhuetter med stærke referencer til dengang damer stadig var damer. Modellerne på podiet lignede de pæne og dydige piger – der i smug dater den lidt rå Elvis-type i al hemmelighed. Det er en frisk, forførende og utroligt smuk kollektion. Hvem vil ikke gerne hoppe i de smukke pasteller til foråret? - Eller ligge på stranden i en af de flotte badedragter, der krammer og understreger de kvindelige kurver?
Dagens kendis

Ude foran MaxMara stødte jeg på den hotte fashion-darling Giovanna Battaglia, der er moderedaktør på både L'Uomo Vogue (til mænd) og Vogue Pelle (om pels), ligesom hun er tilknyttet amerikansk Vogue – og kæreste med Vladimir Roitfeld (Carine Roitfelds søn). Hun var som altid vidunderligt stilfuld med et lille skævt twist. Her kombinerer hun en klassisk figursyet kjole fra Alaïa med knaldgul taske og tilsvarende gule sandaler – spædet op med oprigtig sødme og charme. You gotta love her!

Dagens shopping

Sidst på eftermiddagen slentrede jeg rundt i Milanos gader og besøgte blandt andet ”10 Corso Como” - den vidunderlige koncept-butik som slet og ret er opkaldt efter sin adresse. ”10 Corso Como” er så afgjort min yndlingsbutik i hele verden – og et besøg her er hele turen til Milano værd. Bagefter slog jeg et smut forbi den smukke arkade ved siden af Duomoen. Her ligger blandt andet Pradas fantastiske butik, som virkelig er et besøg værd!
"Husk at gå på opdagelse i kælderen – det er her de gemmer alt det skønne tøj."
Dagens event

Som afslutning på dagen mødtes hele flokken af danskere på den hypede og lækre restaurant ”Bice” (BiceMilano.it). Her fik jeg caprese, risotto (som er husets specialitet), chokoladekage med pistacie-is og kold hvidvin i selskab med redaktørerne fra Costume, Elle & Eurowoman – samt søde Robert Meeder fra Group 88, som blandt andet repræsenterer Gucci & Bottega Veneta i Skandinavien. Det var en super hyggelig afslutning på endnu en dejlig dag.
Moderedaktør Christian Hansen blogger om mode. Herunder kan du læse Christians inspirerende blogindlæg fra den danske modeuge samt de internationale, hvor han spotter tendenser og kendisser, samt dagligt kårer catwalkens bedste look.
RSS fra denne forfatter
Verdens nemmeste is
Chanel laver Coco-rock
Tæpper med etnisk look
Fine nyheder til din bolig
Mrs. Dawsons lemon drizzle cake