Foto: Bulls
Læs også
- Hvordan var julen DU aldrig glemmer?
- Ugens leder: Jul – som vi plejer!
- Anne Linnets jul er salmer og bare… superfed stemning!
HVAD HAR DU BRUG FOR I JULEN?
Lav et årsregnskab i god tid inden jul:
Hvad plejer du at gøre? Hvad har du faktiskikke lyst til at gøre? Hvordan kan det gøres anderledes?
Ifølge familiecoach Pia Beck Rydahl er der midt i hele jule-setuppet fire dybe behov, som de fleste af os gerne vil have opfyldt. Og det handler egentlig slet ikke om gaver, and eller gås, hjemmebag eller Karen Wolf, men om nærvær og om at være i nuet:
- Smukke øjeblikke af samhørighed
- Barnlig glæde
- Oplevelsen af uendelig tid
- Følelsen af at være (elsket) sammen med de mest elskede.
Læs mere om Pia Beck Rydahl og familie- og teenagecoaching på
Hverdagenshelte.com
Søg i emner
De 5 julekriser – sådan tackler du dem
– Hvis der er ét tidspunkt på året, hvor det er svært at passe på sig selv og ikke blive fuldstændig kvalt i to-do-lister, så er det december med det helt store klimaks juleaften. For der er så mange forventninger, vi gerne vil opfylde. Mest af alt nok vores egne, siger familiecoach Pia Beck Rydahl. Men du kan faktisk gøre livet en del lettere for dig selv – og dine omgivelser – hvis du bliver bevidst om både de ydre og især de indre krav, du prøver at leveop til. Se her, hvordan du tackler julens fem største kriseudløsere.
GLØGGARRANGEMENT NUMMER 37 COMING UP…
Julebrunch med klippe-klistre hos veninden. Gløggaften med den gamle mødregruppe og familier hos dig. Julestue i børnehaven. Juleafslutning til den stores håndboldtræning. Fælles morgenmad i hendes klasse (medbring 40 hjemmebagte boller). Julefrokost med arbejde. Og de gamle studiekammerater. Og netværksgruppen. Æbleskivedag på fritten. Og „hvornår skal vi bage småkager, mor, du lovede, at vi sku’ bage i dag…?“
Vi er (næsten) halvvejs inde i december, og du har hjertebanken og hårtab over alt det hyggelige, du skal nå – samtidig med, at der skal arbejdes forud før juleferien, købes gaver, laves konfekt og planlægges julemenu for juleaften. Og 1. juledag. Og 2. juledag og... Hvilken poltergeist var det lige, der besatte din krop og førte pennen, da du skrev aftaler ind i din kalender?
COACHEN: Brug din rationelle hjerne (og din mavefornemmelse)
– Det ville være en kliché at foreslå, at du skal mærke efter, hvad du har lyst til, for det er de fleste af os alligevel så dårlige til. Og desuden har vi jo lyst til det hele – i oktober, når der er længe til jul, og kalenderen ikke er fuldstændig pakket med aftaler endnu. Dét, der gør os glade, er faktisk heller ikke at få alle vores lyster opfyldt, men derimod at kende vores behov og prøve at efterleve dem. Så når du sidder med kalenderen op til jul, bør du lave et realitetstjek i forhold til, hvad du generelt har brug for i hverdagen.
Prøv at vurdere rationelt, når du sorterer i aftaler og arrangementer, du kan sige ja til. Hvis du f.eks. på alle andre tidspunkter af året har brug for, at én af dagene i weekenden ikke er fyldt med aftaler, men bare er til hygge, oprydning, afslapning og spontane indfald – så er det behov jo nok ikke anderledes i december. Tværtimod. Vær realistisk omkring de ting, du gerne vil nå.
Hvor lang tid tager det at bage småkager og lave havregrynskugler med børnene? Hvor lang tid tager det at besøge oldemor på plejehjemmet? Hvor lang tid tager det at forberede den julesammenkomst, du gerne vil lægge hus til for 20 gamle venner med børn? Planlæg din kalender, så du hele tiden (så godt du nu kan) også stadig har de blanke sider, som du ved, at du også har brug for.
GLØGGARRANGEMENT NUMMER 37 COMING UP…
Julebrunch med klippe-klistre hos veninden. Gløggaften med den gamle mødregruppe og familier hos dig. Julestue i børnehaven. Juleafslutning til den stores håndboldtræning. Fælles morgenmad i hendes klasse (medbring 40 hjemmebagte boller). Julefrokost med arbejde. Og de gamle studiekammerater. Og netværksgruppen. Æbleskivedag på fritten. Og „hvornår skal vi bage småkager, mor, du lovede, at vi sku’ bage i dag…?“
Vi er (næsten) halvvejs inde i december, og du har hjertebanken og hårtab over alt det hyggelige, du skal nå – samtidig med, at der skal arbejdes forud før juleferien, købes gaver, laves konfekt og planlægges julemenu for juleaften. Og 1. juledag. Og 2. juledag og... Hvilken poltergeist var det lige, der besatte din krop og førte pennen, da du skrev aftaler ind i din kalender?
COACHEN: Brug din rationelle hjerne (og din mavefornemmelse)
– Det ville være en kliché at foreslå, at du skal mærke efter, hvad du har lyst til, for det er de fleste af os alligevel så dårlige til. Og desuden har vi jo lyst til det hele – i oktober, når der er længe til jul, og kalenderen ikke er fuldstændig pakket med aftaler endnu. Dét, der gør os glade, er faktisk heller ikke at få alle vores lyster opfyldt, men derimod at kende vores behov og prøve at efterleve dem. Så når du sidder med kalenderen op til jul, bør du lave et realitetstjek i forhold til, hvad du generelt har brug for i hverdagen.
Prøv at vurdere rationelt, når du sorterer i aftaler og arrangementer, du kan sige ja til. Hvis du f.eks. på alle andre tidspunkter af året har brug for, at én af dagene i weekenden ikke er fyldt med aftaler, men bare er til hygge, oprydning, afslapning og spontane indfald – så er det behov jo nok ikke anderledes i december. Tværtimod. Vær realistisk omkring de ting, du gerne vil nå.
Hvor lang tid tager det at bage småkager og lave havregrynskugler med børnene? Hvor lang tid tager det at besøge oldemor på plejehjemmet? Hvor lang tid tager det at forberede den julesammenkomst, du gerne vil lægge hus til for 20 gamle venner med børn? Planlæg din kalender, så du hele tiden (så godt du nu kan) også stadig har de blanke sider, som du ved, at du også har brug for.
Læs også
-
Artikler | 8. decemberTop 10: De bedste julefilm -
Artikler | 22. decemberCamilla Läckberg kan ikke lide julemad -
Artikler | 21. decemberHvordan var julen DU aldrig glemmer? -
Ugens leder | 23. novemberUgens leder: Jul – som vi plejer!
Kommentar