Juleeventyr:

„Nu’ det jul igen, nu’ det jul igen, julen varer li’ til påske!“ sang Carsten begejstret, mens han hoppede rundt i stuen i de meget løse og forvaskede underbukser, som gav så lidt modstand, at hans klunker hoppede ud af højre bukseben. De lignede et sæt gamle siamesiske tvillinger, som hang med hovedet nedad i stormvejr. Eva fik det der blik, som var det samme, som det hun fik, når bankmanden nævnte begrebet „renters rente“, når Mikael Jarnvig stod på tv og sagde, at det nok blev sne igen i morgen, eller når Carsten glad kom og fortalte, at han havde fikset noget, hun ikke anede, var gået i stykker: Totalt træt og ligeglad.

„Hvordan ved du, hvornår julen er startet?“ spurgte hun, mest fordi hun ikke kunne være bekendt andet.

„Magasins undertøjskatalog er kommet! Jeg smutter lige på lokum og får det læst,“ fnes Carsten og forsvandt ud på det badeværelse, som Eva nænsomt havde indrettet, så det lignede noget fra et spa-hotel med laksefarvede konkylier, duftlys og en gammel mahogni-skænk. Dengang havde det virket meget vigtigt, men nu… Nu virkede alt ligegyldigt. Hvordan kan alt på få minutter blive vendt om?

Siden julefrokosten i går havde Eva haft svært ved at koncentrere sig. Hun var taget af sted til festen i ejendomsmægler-firmaet, hvor hun arbejdede, som en dame på 38 med to børn og en sød, forstående mand, og var kommet hjem klokken fire om natten som en Bacardi-snaldret pige, høj ved tanken om, at det var hende, der scorede Nikolaj, firma-godten, totalt blød i knæene over de to timer, de havde fumlet rundt i hans lejlighed. Nikolaj havde hældt vin i hendes navle, slikket det op, slikket hendes tæer, kørt tungen rundt mellem dem, kysset hende i nakken og haft sine hænder alle steder på hendes krop, som alle andre dage var vinterbleg og træt, men som denne aften føltes varm og feminin og levende. Stearinlysene blafrede, musikken var langsom og sexet, hendes åndedræt kunne høres i hele lejligheden, og… Lige da det kom til det store øjeblik, det øjeblik, som hun i sit hoved havde tænkt, var det, der ville være definitionslinjen mellem heavy kontor-petting og egentlig utroskab, kunne hun ikke.

Pludselig var musikken væk, lysene var brændt ned, og hun var 38 og mor til to igen, samlede sit tøj op fra gulvet, og klædte sig på bag køleskabet, stormede ud af døren, tog en taxa hjem, fik døren op efter 10-12 forsøg på at sætte nøglen i nøglehullet, kravlede op ad trappen, stak en finger i halsen, brækkede sig ned i kummen uden at ramme træsædet til 1.298 kroner og krøb ind i seng hos Carsten. Gamle, trygge Carsten, Carsten som havde givet hende Mads og Mia, Carsten, som altid var der, Carsten som hun havde rettet sin kærlighed mod de seneste 13 år, Carsten som var blevet så fed som deres labrador Tootsie, selv om de gik tur sammen hver morgen, Carsten, som elskede hende.