Krydsord: Både underholdende og lærerige

Hvad er krydsord?

Krydsord, også kendt som kryds-og-tværs, er en underholdende ord- og bogstavsopgave, hvor du skal udfylde blanke felter ud fra ledetråde, der bygger på blandt andet:

  • Billeder
  • Ord
  • Gåder
  • Spørgsmål
  • Almen viden

Dit krydsord kan have en kombination af alle former for ledetråde, eller det kan være fokuseret omkring én form. Men fælles for dem alle er ofte, at der vil være en række tomme bokse, som du skal udfylde, så der til sidst er ét bogstav i hver boks. Der skal altså ikke være nogle tomme felter, når du er færdig med din kryds-og-tværs-opgave.

Udforsk de to primære former for kryds-og-tværs

Der findes som beskrevet flere forskellige former for ledetråde, der skal hinte til, hvilke ukendte bogstaver du skal skrive i de forskellige bokse. Placeringen af disse hints kan dog inddeles i to forskellige typer af krydsord.

Der findes én form, hvor ledetrådene er skrevet inde i selve krydsordet. Her vil der altså være et billede, et ord, en gåde eller lignende inde blandt de mange tomme felter, og så skal du ud fra dette gætte, hvad der skal stå enten lodret eller vandret ud fra hintet. Denne form kaldes af nogen for den skandinaviske kryds-og-tværs. 

Den anden form for krydsord er kendt som den amerikanske og har hintet uden for selve kryds-og-tværsen. Her er der blot angivet tal inde mellem de tomme bokse, og så kan du finde hintet i en liste enten under, over eller ved siden af krydsordet. 

Den eneste forskel mellem de to typer er, hvor ledetråden er placeret. Du skal altså udfylde dit krydsord på samme måde, som du ellers ville gøre, lige meget hvilken form for krydsord du sidder med. Selvom de er kendt som henholdsvis skandinaviske og amerikanske krydsord, så finder du begge former herhjemme, og du kan altså afprøve begge og finde din favorittype. 

Hvorfor skal du lave krydsord?

Der er mange fordele ved at løse krydsord, og vi foreslår derfor, at du afprøver de forskellige former for kryds-og-tværs-opgaver - hvis du altså ikke allerede er i gang, . Du får med en kryds-og-tværs nemlig både

  • Underholdning
  • Hjernegymnastik 

Krydsord er et underholdende tidsforbrug på niveau med både bøger, film, serier og spil. Hertil er krydsord også lærerige, hvilket betyder, at du faktisk ikke bare får underholdning men også lidt hjernegymnastik og træning af både almen viden og dit ordforråd.. 

Lige meget om du løser krydsord med billeder, ord, gåder eller andre former for ledetråde, så skal du holde hjernen i gang for at udlede hvilket ord, du skal skrive for at løse krydsordet. Hertil skal du arbejde med at finde synonymer, da et angivet ord ikke altid er det mest åbenlyse. Skal du for eksempel finde et ord for “ven”, så kan du bruge både “kammerat”, “kammersjuk” og “bekendtskab”, og du skal derfor regne dig frem til, hvilket ord, der passer ind i lige netop din kryds-og-tværs-opgave. 

Endelig så er krydsord nemme at have med på farten, da de i fysisk form ikke fylder særlig meget, og da du også kan lave kryds-og-tværs-opgaver online. Du kan altså nemt have et krydsord ved hånden, når du enten kører i tog, er på stranden med familien eller som lidt underholdning, inden du skal sove. Du kan også bruge et krydsord som en familieaktivitet og løse opgaven med en ven, partner eller dit barn - her får I alle øvet jer, mens I har det sjovt. 

Hvordan laver du krydsord?

Når du skal finde frem til de ukendte bogstaver og ord, kan det være en hjælp at bruge en ordbog. Her tænker vi både på en retskrivningsordbog og en synonymordbog. Skal du for eksempel finde ord, der starter med et bestemt bogstav, så er en retskrivningsordbog god, da du kan slå op under det specifikke bogstav og se de forskellige muligheder. 

Skal du derimod finde andre ord for et begreb eller en ting, så kan en synonymordbog være god. Her kan du slå op under et ord du kender og så derfra finde frem til alternative ord og begreber. Du kan herefter se på, om antallet af bogstaver passer til din krydsordsopgave. 

Udover ordbøger kan vores krydsordsunivers her på ALT.dk også hjælpe. Vi har sammensat en række lister med ord, der starter med bestemte bogstaver, så du nemt kan finde hjælp og inspiration til dét ord, du mangler. 

Endelig kan du vælge at løse krydsord sammen med andre. Her kan I hjælpe hinanden med at finde de rette bogstaver og ord, ligesom I vil dele glæden ved at udfylde de sidste tomme felter med de rette bogstaver.

Hvilken krydsordsopgave skal du vælge 

Du kan få krydsordsopgaver med forskellige temaer, forskellige ledetråde og med forskellige sværhedsgrader, og du har derfor rig mulighed for at finde en form, der passer til dig, dine interesser og dit niveau inden for kryds-og-tværs-opgaver. 

Du kan blandt andet vælge kryds-og-tværs-opgaver, hvor ledetrådene kommer i form af:

  • En bestemt kategori
  • Synonymer
  • Billeder
  • Spørgsmål 

Ved en bestemt kategori får du en kryds-og-tværs, der eksempelvis handler om musik eller kongehuset. Her vil de ord, du skal udfylde, have en forbindelse til den angivne kategori. Hvis der ikke er en overordnet kategori, kan du også få krydsordsopgaver, hvor selve hintet er en kategori. Her kan der for eksempel stå musikgenre, og så skal du udfylde de tomme felter med eksempelvis “rock” eller “pop” afhængig af, hvad der passer ind. 

Ved synonymledetråde skal du finde synonymer for et angivet ord, hvor du ved billeder skal finde et ord, der beskriver dét, der er på billedet. Ved spørgsmål vil du få et direkte spørgsmål, hvortil du skal skrive svaret i de tomme bokse. Et spørgsmål kan for eksempel være: “Hvilket sprog taler en nordmand?”. Her vil svaret være “norsk”. 

Er du ikke så meget til krydsord, bogstaver, synonymer, og hvad der ellers hører til ordopgaver? Da kan du prøve eksempelvis sudoku. Her får du god underholdning og hjernetræning, uden at du skal bruge ukendte bogstaver. Du skal med logik placere tal fra nul til ni, indtil du, ligesom ved krydsord, har udfyldt alle de tomme felter.