Susan Sarandon er glad for, at hun ikke er 20 år længere.
SPONSORERET indhold

11 kloge ting, sagt af kendte kvinder om at blive ældre

Se hvem, der nødigt ville være 20 år igen, hvem der i endnu højere grad ser skønheden i alle de små ting, og hvem der vil beholde stiletterne på, når hun en gang skal sidde i kørestol.

Af:: ALT for damerne Foto: Alamy
07. okt. 2014 | Livsstil | ALT for damerne

- Jeg ville ikke have lyst til at være 20 nu. Jeg ved så meget mere, og jeg er meget mere tilpas i min egen hud, poset som den er... Når jeg hører unge piger brokke sig over overfladiske ting... Du er på højden af din fysisk skønhed lige nu! Nyd det og lad være med at bekymre dig om, om dine lår er for store... Hvis du er ked af, hvordan du ser ud som 25-årig, så bliver det et hårdt liv.
Susan Sarandon, 68 år, til V Magazine, vinteren 2010/11

- Vi lever i en ungdomsbesat kultur, der hele tiden forsøger at fortælle os, at hvis vi ikke er unge, og vi ikke stråler, og vi ikke er hotte, så er vi ligegyldige. Jeg nægter at lade et system eller en kultur eller et forvrænget syn på virkeligheden fortælle mig, at jeg er ligegyldig.
Oprah Winfrey, 60 år, i sit eget magasin, O, maj 2011

- Jeg vil aldrig trække mig tilbage, med mindre jeg bliver nødt til det. Så længe jeg kan stå op om morgenen, lægge makeup og tage mine høje hæle på - og selv om jeg slet ikke kan gå i høje hæle, så vil jeg gøre som Mae West: Jeg vil sidde i min rullestol med mine høje hæle på.
Dolly Parton, 68 år, i tv-programmet Nightline, November 2012

LÆS OGSÅ: Slut med unge modeller: Modehusene hyrer voksne kvinder



- Jeg har ikke fået noget (plastikkirurgi, red.) lavet, men hvem ved... Når du har fået børn, ændrer din krop sig; der er en historie bag den. Jeg kan godt lide udviklingen af den historie; jeg er heldig, at jeg er sammen med en, der kan lide udviklingen af den historie. Jeg tror, det er vigtigt ikke at udslette den. Jeg ser på et ansigt, og jeg ser arbejdet (som plastikkirurgen har udført, red.), før jeg ser personen. Jeg synes personligt ikke, folk ser bedre ud, når de har fået lavet noget, de ser bare anderledes ud.
Skuespillerinde Cate Blanchett, 45 år, i Vanity Fair, Februar 2009

- Der er et ordsprog om alder, at du på ydersiden ser ud, som du er på indersiden. Hvis du er en, der aldrig smiler, vil dit ansigt blive poset. Hvis du er en person, der smiler meget, vil du have flere smilerynker. Dine rynker afspejler de veje, du har valgt, de skaber et kort over dit liv.
Designer Diane von Furstenberg, 70 år, i bogen "The Woman I Wanted to Be", oktober 2014

- Hvis du plejer dig selv, er 60 ikke noget særligt for kvinder nu om stunder. I dagens verden kan du være den kvinde, du har lyst til at være... Selvfølgelig er mit ansigt blevet ældre, men ikke nok til at bekymre sig om det.
Sangerinden Tina Turner, 74 år, til avisen The Mirror, februar 2009

- Hør her, det bedste råd om at blive ældre er: Hvad er alternativet? Alternativet er, selvfølgelig, døden. Så jeg er glad for at håndtere overgangsalderen. Den tager jeg.
Skuespillerinde Whoopi Goldberg, 58 år, til New Jersey Monthly i maj 2013

LÆS OGSÅ: Derfor dropper Hollywood-stjernerne plastikkirurgien



- Jeg er fucking taknemlig for at være i live. Jeg har så mange venner, der er syge eller borte, og jeg er her. Joker du? Ingen klager!
Skuespillerinde Meryl Streep, 65 år, i Vaity Fair, januar 2010

- Mine 40'ere var ret gode, men nu i mine 50'ere – åh, bare at sige det lyder så oldgammelt! – der kommer denne skønne selvforståelse. Du prøver ikke at være en anden eller at gøre noget andte med dit liv. Du tænker: Her er jeg. Jeg har været igennem det her, jeg har overlevet det der, og jeg ved, hvem jeg er nu. Der er stadig en del af mig, der har lyst til at springe på enhver mulighed, der byder sig, men nu er der den anden side, der siger, "lad os lige vente et øjeblik og se, hvad der sker." Det er intuition, og det kommer med alder og erfaring.
Skuespillerinde Kim Cattrall, 58 år, til Good Housekeeping, juli 2014

- Yeah, fuck dig, jeg er 50. Det er det, jeg vil sige, når jeg bliver 50.
Sangerinden Madonna, 56 år, i tv-programmet Nightline, 2008



- Mine følelser er meget mere tilgængelige, end de var, da jeg var yngre, og jeg føler, det har noget med alder at gøre. Jeg er blevet så fantastisk, frygteligt opmærksom på tid, hvor lidt af det jeg har tilbage, hvor meget af det, der er bag mig, og alt bliver så værdifuldt. Med alderen er det blevet muligt for mig at værdsætte skønheden i små ting i højere grad, end da jeg var yngre. Måske fordi jeg er mere opmærksom. Jeg føler, jeg bliver en del af alt, som om jeg bløder ind i andre folks glæde og smerte.
Skuespillerinde Jane Fonda, 76 år, på sin blog, februar 2014

SE BILLEDERNE: Hun tog nøgenbilleder af sig selv gennem 40 år