"Jeg elsker ikke mine bonusbørn"
Hvad vil det overhovedet sige at elske? Tja, det er vi jo ikke ret meget i tvivl om, når vi kaster et kærligt blik på vores biologiske børn. Samme følelse får de færreste, når de kigger på deres bonusbørn!
Lad mig dog skynde mig at sige, at det jo ikke behøver at betyde, at man ikke holder af de kære bonusbørn – men der er himmelvid forskel på at elske og holde af. Som en kvinde skrev til mig den anden dag, behøver der så overhovedet at være følelser indblandet, når man taler om bonusbørnene. Nej, det behøver der ikke, når bare der er respekt og gensidig forståelse – men følelserne er svære at komme uden om, med mindre man først lærer børnene at kende, når de er nærmest voksne.
Hvis der er noget, der kan få debatten i kog, eller den åbenlyse undren til at titte frem, så er det når man siger højt, at man ikke elsker ens bonusbørn. Hvis jeg eller min kollega Janne siger det i en gruppe af bonusforældre, ja så er der reaktioner lige fra lettelse, til gråd, til benægtelse eller til en svag nikken, fordi følelsen er genkendt, men opfattes som forkert. Sikkert er det, at det giver en god dialog, og en åbenhed omkring et meget tabubelagt emne, som giver en masse udfordringer i de sammenbragte familier.
"Børnene elsker jo heller ikke nødvendigvis den nye voksne i deres liv."
At sige, at man ikke elsker, er jo ikke ensbetydende med, at der er frit slag i bolledejen til at opføre sig som man vil! Det åbner blot for forståelsen af de mange forskelligartede reaktioner, der opstår mellem et par, med sammenbragte børn – og ikke mindst reaktioner mellem bonusbørn og bonusvoksne. For børnene elsker jo heller ikke nødvendigvis den nye voksne i deres liv – en voksen de ikke engang selv, har haft mulighed for at vælge til eller fra.
LÆS OGSÅ: Delebørn - Skab det bedste liv for dit barn
Det kan meget nemt give udfordringer i de sammenbragte familier, at følelserne er meget forskellige og tolerancen, tilgangen og hengivenheden derfor også er meget meget forskellig. Sådan er det og det er helt okay! Det bliver faktisk nemmere af at italesætte, at man ikke elsker hinandens børn, men holder af og / eller respekterer. Med det udgangspunkt, kan man finde ud af, hvilke konsekvenser det så fører med sig, så man kan indgå nogle kompromisser, som alle parter kan leve med.
"Det er ikke nødvendigvis kun dejligt og den rene idyl, at møde "den eneste ene" med børn fra et tidligere forhold."
Jo mere tabu vi har omkring det at leve i sammenbragte familier, jo mere forkerte opleves de mindre positive tanker og følelser. Lad os nu bare være ærlige – det er ikke nødvendigvis kun dejligt og den rene idyl, at møde "den eneste ene" med børn fra et tidligere forhold. Det kan også give udfordringer – for sådan er livet. Ærligheden kommer man længst med, og når følelserne og tankerne er tilladte, så er det hele pludselig slet ikke så svært, som det blev gjort til.
Nej, jeg elsker ikke mine bonusbørn, men jeg holder rigtig meget af dem! At jeg ikke elsker dem, som jeg elsker mine egne, har jævnligt nogle konsekvenser. Jeg skammer mig ikke over det! Jeg konstaterer, at det er sådan det er. Jeg er bevidst om, hvornår den følelsesmæssige forskel resulterer i en urimelig reaktion fra min side, og så arbejder jeg på at få det bedste ud af situationen
Mette Haulund
Mette Haulund er parforholds- og skilsmissecoach og stifter af virksomheden Institut for Krisehåndtering, der blandt andet driver hjemmesiderne parforholdsraad.dk og skilsmisseraad.dk. Mette hjælper dagligt par og enkeltpersoner til et bedre parforhold, eller med at komme gennem en skilsmisse og videre i livet som et helt menneske. Hun har netop lanceret sammenbragtfamilieraad.dk.
Mette er gift og har to børn fra et tidligere ægteskab, samt to bonusbørn, og lever i det man kalder et living apart together ægteskab. Det vil sige, at de lever sammen, men ikke altid er under samme tag.