Danske kvinder føler sig pressede

Danske kvinders krav til sig selv er så høje, at hele 65 procent føler, at de har en presset hverdag. Det viser en omfattende undersøgelse blandt 1.039 kvinder, som Megafon har foretaget for ALT for damerne.

Vi vil have det hele
Kvinder vil nemlig have det hele. Børn, karriere, veninder, masser af afslappende og gode oplevelser både alene med partneren og med hele familien, viser undersøgelsen. De nære ting er vigtige, og kvinder vil signalere overskud og rummelighed, lave frivilligt arbejde og være fornuftige forbrugere, der tænker på økologi og genbrug.

Kun 12 procent svarer, at de slet ikke føler sig pressede. Ifølge sociolog Anna Sofie Bach er udviklingen tæt forbundet med kvinders høje erhvervsfrekvens, der er steget fra 41 procent i 1960 til 72 procent i dag, ifølge Danmarks Statistik.

− Det er et forholdsvis nyt fænomen, at gifte kvinder i så stort omfang som i dag bliver på arbejdsmarkedet, efter de har fået børn, siger Anna Sofie Bach.

Urealistiske idealer
Samtidig er mediernes fremstilling af kvinder med et imponerende arbejdsliv og et aktivt familieliv med til at sætte urealistiske standarder for, hvad det gode liv er, mener Anna Sofie Bach.

Det billede genkender psykolog Camilla Holmgaard fra sin praksis, hvor hun ofte møder den pressede kvinde.

− Vi skal leve op til det, kollegerne, veninderne og alle andre gør. Det at have det her hus, to biler, arbejde på nedsat tid, bage bollerne selv og have legegruppen med hjem om mandagen. Derudover kan vi line bunkevis af selvhjælpsbøger op, som beskriver, hvordan vi alle sammen bliver rummelige og bedre versioner af os selv, siger Camilla Holmgaard.

Manu Sareen: Drop superwoman-idealet
Men det er også op til kvinder selv at trække på skuldrene af de høje idealer, mener ligestillingsminister Manu Sareen (R).

− Jeg synes, at såvel den enkelte som familien og fællesskabet har et ansvar for, at kvinder i dag kan have det godt både i familien og på arbejdsmarkedet, siger Manu Sareen og tilføjer:

− Kvinderne skal nok selv sætte barren lidt lavere og lade være med at ligge under for et superwomen-ideal, hvor man skal præstere til UG på alle parametre i sit liv. Det handler også om, hvordan man organiserer sig i familien. Der er stadig en tendens til, at kvinder oftere tager sig af de tidsbundne hverdagsopgaver som at hente børn, købe ind og lave mad. Derfor bliver deres fleksibilitet mindre. Der er ingen tvivl om, at også virksomhederne har en rolle at spille. Ligesom politikere – som jeg – har et ansvar for, at de overordnede rammer er i orden.

LÆS OGSÅ: ALT for damernes redaktionschef: Derfor er vi pressede