Brug af surrogatmor kan ende katastrofalt

Et dansk kvinde som sammen med sin mand har fået barn ved hjælp af en udenlandsk surrogatmor er ifølge dansk lovgivning ikke barnets retlige mor. Det viser en ny afgørelse fra Ankestyrelsen.

For selvom det danske par er opført som forældre på en udenlandsk fødselsattest, lægger Ankestyrelsen vægt på, at den der føder barnet anses for at være barnets mor, ifølge danske børnelovs paragraf 30.

Udtalelsen viser at der er betydelige risici ved at få et barn via en surrogatmoder, da man altså som mor til et sådant barn ikke kan være forvente at blive anerkendt ifølge dansk lov siger advokat Anne Kjærhus Mortensen

Sagen
Et dansk par indgik aftale om surrogatmoderskab med en udenlandsk kvinde. Kvinden fødte herefter barnet B. Der forelå en udenlandsk fødselsattest hvor det danske par var anført som barnets forældre. I forbindelse med kommunens registrering af barnet i cpr udtalte Ankestyrelsen imidlertid, at den danske kvinde ikke kunne registreres som retlig mor til B.

Lovgivningen
Der findes ikke i dansk lovgivning et samlet regelsæt omkring surrogatmoderskab, og der er ikke efter gældende ret noget forbud mod at virke som surrogatmoder. Derimod er adgang til at arrangere et surrogatmoderskab begrænset i lovgivningen. Hertil kommer det princip, der kommer til udtrykt i den danske børnelovs paragraf 30, hvorefter den der føder barnet anses for barnets mor. Det er netop dette princip Ankestyrelsen lagde afgørende vægt på i ovennævnte udtalelse. Dette princip skal ses i sammenhæng med børnelovens paragraf 31, hvorefter en aftale om surrogatmoderskab er ugyldig. Heri ligger altså også, at et barnløst par ikke vil kunne få myndighedernes hjælp til at håndhæve en aftale om surrogatmoderskab. Man står således tilbage uden nogen ret hvis man har indgået aftale om surrogatmoderskab.

LÆS OGSÅ: Når du står i en konflikt omkring børnene