Derfor græder 70 procent på jobbet

Hvis du må svare ja, er du bestemt ikke alene. En undersøgelse, ALTfordamerne.dk har lavet, viser, at 40 procent af jer læsere har grædt foran jeres chef, og i alt har 70 procent grædt på jobbet. 533 læsere har deltaget i undersøgelsen.

Umiddelbart lugter det af et kedeligt tal, der bidrager til den stereotype opfattelse af, at kvinder ikke kan sætte sig ud over deres følelser. Grædekoner. Den udlægning er erhvervspsykolog og cand. psych., Maja Loua Haslebo, ikke helt enig i. Hun har coachet både ledere og medarbejdere i mange forskellige typer virksomheder og brancher som selvstændig konsulent. Hun mener, at der er mange forskellige måder at forholde sig til gråd på jobbet på.

"Der er helt sikkert en gruppe kvinder, som ikke mener, at gråd skal styres."

– Tallet viser, at 60 procent ikke har grædt foran chefen. Det tyder på, at mange kvinder sagtens kan styre det, og så er der helt sikkert også en gruppe kvinder, som ikke mener, at gråd skal styres, men at man skal give udtryk for sine følelser her og nu. Tilbage er en tredje kategori: De kvinder, som gerne vil undgå at græde på jobbet, men som alligevel kommer til det engang imellem eller bare en enkelt gang i deres karriereforløb. Det kan også ske for mænd, hvor ansigtstabet er endnu større, fordi det er mere normbrydende for mænd at græde på jobbet.

Derfor gør vi det
Men er det egentlig lig med at vise svaghed, når man krakelerer foran chefen eller kollegerne? 15 procent svarer i ALTfordamerne.dks undersøgelse, at de aldrig har grædt på jobbet, og at de opfatter de salte tårer som meget uprofessionelle.

– Om du bliver anset for at være svag, kommer an på situationen. Men du skal være klar over, at der er en risiko, når du udtrykker stærke følelser på jobbet. Hvis du til et møde med din chef bliver pålagt nye opgaver eller flyttet til en anden afdeling og derefter bryder ud i gråd, er det nok ikke dig, din chef går til først en anden gang, mener Maja Loua Haslebo.

Det er Rane Willerskov, antropolog ved Aarhus Universitet, enig i. Han mener dog også, at der er sket et skifte i forhold til for 30 år siden, hvor det var uhørt at græde på arbejdspladsen.

"Det er et udtryk for passion, og nu om dage ønsker man passionerede medarbejdere."

– Stærke følelser er blevet mere acceptable i vores kultur. Jeg tror, at mange chefer ser det, som at folk er emotionelt involveret i deres arbejde. Det er et udtryk for passion, og nu om dage ønsker man passionerede medarbejdere. I virkeligheden kan det også være et udtryk for, at man har ansat de rigtige, forklarer han og tilføjer, at med industrisamfundets ophør er opfattelsen af, at man skal levere en del af sin sjæl i sit arbejde, blevet mere gængs.

– Og så må cheferne også æde, at folk kan finde på at tude.

Sådan påvirker det cheferne
En del af forklaringen ligger i den stærke og problematiske tendens til, at vi skal være "hele mennesker", som Maja Loua Haslebo udtrykker det. At vi skal være os selv, såkaldt autentiske, troværdige og menneskelige – også på arbejdspladsen. Og derfor er følelser blevet mere acceptable i arbejdsmæssige sammenhænge. Alligevel oplever en del chefer grædende medarbejdere som et reelt problem.

– Det kan få cheferne til at føle sig handlingslammede og låste i situationen. De bliver frygteligt usikre på, om de har overskredet nogle grænser, gjort noget forkert eller såret personen unødigt. Og derfor er det svært at holde fokus på en professionel bane, hvis en medarbejder begynder at græde under en samtale med en leder. Ligesom alle andre stærke følelser i arbejdssammenhænge får gråd andre til at spekulere over, om der er noget større galt, og hvordan man er som person.

"Cheferne bliver frygteligt usikre på, om de har overskredet nogle grænser, gjort noget forkert eller såret personen unødigt."

Sådan er det på de fleste arbejdspladser. Og så er der de virksomheder, hvor kulturen foreskriver, at du som ægte menneske viser dine følelser. Derfor er det vigtigt at stikke en finger i jorden på arbejdspladsen, forklarer Maja Haslebo.

– Jeg kender til tilfælde, hvor man ikke bliver regnet for noget af sin chef, medmindre man har grædt, fordi kulturen er så optaget af følelser. Hvis man vil klare sig godt, skal man kende og følge spillereglerne for den arbejdskultur, man indgår i. Men på tværs af kulturer er den bedste løsning, hvis man skulle komme til at græde foran chefen, at vende tilbage til det, man talte om rent arbejdsmæssigt.

Sådan kommer du videre
Det er Maja Loua Haslebos bedste anbefaling. At tørre øjnene, måske bede om fem minutter til at samle sig, hvis det er nødvendigt, og så ellers vende tilbage til den professionelle samtale.

– Tag det med sindsro, at chefen har opdaget, at du blev påvirket i situationen, og tal videre i det arbejdsmæssige spor. Det bliver en dobbelt frustration, hvis man også føler, at man skal skjule sine tårer. Den bedste måde at passe på sig selv er at lade være med at komme helt derud, hvor man viser mere, end man har lyst til i relationen til sin chef eller kolleger. Så vil situationen som regel kunne reddes, og begge har bevaret værdigheden i situationen.

Erhvervspsykologen fastslår, at der kan være rigtig gode grunde til, at man begynder at græde. Det må man ikke glemme midt i skammen. På jobbet kommer gråden sjældent, fordi man er ked af det. Men fordi man er irriteret, gal, forvirret eller frustreret.

– Frustrationen er reel og skal tales om, men man gør det sværere, end det behøver at være, når man begynder at græde, siger Maja Loua Haslebo, som bliver bakket op af Rane Willerskov:

– Hvis man græder, har man svært ved at samle rationelle argumenter for sin sag, fordi det hele går op i snot og tårer. Man skal også huske, at det aldrig er sjovt at stå over for en person, der græder.

Derfor var det godt, at Thorning tudede
Hvis du har let til tårer, vil du stensikkert udbryde: "Jamen jeg kan ikke altid styre det!" Og så er det heldigt – hvis du altså er en kvinde – at man tager det lidt mere stille og roligt, hvis en kvinde græder, end hvis mænd gør det.

– Det bryder med forventningerne, hvis en kvinde aldrig viser følelser. Det gør, at typer som Helle Thorning-Schmidt kan blive sat i bås som jernladies. Hvis kvindelige ledere ikke viser følelser eller undlader at vise, at de bliver berørte, hvis medarbejderne viser følelser, bliver de hurtigt stemplet som kolde og ukvindelige. Det er en unfair måde at stemple folk på, mener Maja Haslebo.

"Hvis kvindelige ledere ikke viser følelser, bliver de hurtigt stemplet som kolde og ukvindelige."

Det var også grunden til, at det gik land og rige rundt, da Danmarks statsminister måtte tørre øjnene med en serviet under sin tale til Socialdemokraternes kongres i september. "Thorning tuder på talerstolen" lød overskriften i Ekstra Bladet, og straks begyndte spekulationerne: Var det planlagte tårer?

– Politikerne har udspillet deres egen troværdighed i kraft, at de til hverdag er så taktiske. Folk er udmærket klar over, at når en politiker siger noget, er det ikke nødvendigvis det, de mener. Det slår igennem, når statsministeren græder for åben skærm, og befolkningen kan ikke lade være med at spørge sig selv, om det er taktisk spil eller noget dybfølt, siger Rane Willerskov.

LÆS OGSÅ: "Kvinder sidder på magten i organisationer"