Ledelsesrådgiver: ”Stress er et sundhedstegn”

Måske har du selv stået derude ved afgrunden. Med tæerne ud over kanten og blikket rettet mod et dybt sort hul. Måske faldt du. Måske blev du reddet. Af dig selv, din kæreste, dine kolleger eller din chef. Ifølge stressforeningen er 35.000 danskere hver dag sygemeldt på grund af stress. Og 430.000 danskere har alvorlige stress-symptomer. Men hvordan får vi vendt den bekymrende udvikling?

Der er skrevet tusindvis af bøger, som skal hjælpe stressramte tilbage på arbejdspladsen, med gode råd om at lære at sige nej og disponere sin tid bedre. Men i virkeligheden er det bare med til at forstærke problemet. Det mener ledelsesrådgiver Christian Ørsted, som i sin nye bog "Livsfarlig ledelse" planter ansvaret for, at så mange bukker under, hos lederne. Han kritiserer samtidig myterne om motivation, anerkendelse og personlig udvikling, som mange organisationer arbejder efter i dag.

Er det godt nok?
Det er dog ikke nødvendigvis psykopater i jakkesæt, vi er ude i her. Tværtimod mener Christian Ørsted, at han møder mange ledere, der kun vil deres medarbejdere det allerbedste. Så hvem er den livsfarlige leder?

– Han er enormt velmenende og samtidig berøringsangst. Han giver vidde frihedsrammer og er lydhør. Han spørger: "Hvad synes du selv, om det, du har lavet?". På overfladen er det fantastisk at have den frihed, og at man kan arbejde hjemmefra og tjekke mails på sin telefon. Det eneste, lederen holder medarbejderen ansvarlig for, er, at det medarbejderen laver, er godt nok, fortæller Christian Ørsted.

På den måde får medarbejderen selv ansvaret for at leve op til virksomhedens mål uden at få den tid, hjælp fra kolleger og indflydelse, det kræver. Det er problematisk, fordi det bliver uklart for medarbejderen, om hun egentlig lever op til målene, når rammerne ikke er klare. Og den tvivl kan være et kæmpe pres for mange mennesker, for så er man altid lidt på arbejde.

– Der er lavet meget psykologisk forskning om det her, og det er ikke muligt at lave en elitepræstation, hvis man er i tvivl. Ingen fodboldspillere kan score mål, hvis de er i tvivl. Og ingen medarbejdere laver deres bedste præstationer, hvis de samtidig tænker på, om andre synes, at de gør det godt nok.

LÆS OGSÅ: 11 råd mod stress - som virker

"Der er noget i vejen med dig"
Ifølge Christian Ørsted er medierne gennem velmenende råd med til at få os til at tro, at vi selv bærer ansvaret for at holde os væk fra kanten.

– Udlægninger som "der er noget i vejen med dig", "du skal være bedre til at sige fra" og "du skal udvikle dig personligt, hvis du er udsat for stress" er i virkeligheden bare med til at give dig mere stress. Det er skræmmende forkert, og man sparker til nogen, der ligger ned i forvejen, siger Christian Ørsted og påpeger, at det faktisk er naturligt at gå ned med stress.

– Stress er et sundhedstegn og ikke et sygdomstegn. Stress er en sund og naturlig reaktion på, at man er blevet udsat for en usund belastning. Og når folk forstår det, får de handlekraft til at tage snakken med deres leder. Vi går ikke ned med stress af at arbejde meget. Vi går ned med stress af at være bagud. Der er heller ingen sammenhæng mellem personlighedstyper og de mennesker, der går ned med stress. Man kan ikke sige, at de mere perfektionistiske eller har sværere ved at sætte grænser.

Lederens ansvar
Christian Ørsted mener, at vi skal flytte fokus fra at betragte stressramte som ofre til at kræve, at ledere og organisationer begynder at tage ansvar for deres medarbejdere.

– De steder, folk går ned med stress, er der noget galt med organisationen. Det er lederen, der har ansvaret for, at der bliver sat den mængde ressourcer af, som en opgave kræver. Hos mange ledere er der en total mangel på psykologisk indsigt i, at deres ledelsesstil påvirker medarbejderne. Ofte oplever medarbejderne, at man belønner dem, der på kort tid opnår resultater frem for dem, der sætter en ære i et gøre arbejdet godt. Det gælder både advokater og frisører.

Hvis man er så uheldig at arbejde under en livsfarlig leder, er det vigtigt, at man tager en snak med sin chef og beder om at få stukket nogle mere konkrete rammer ud og måske beder ham prioritere de opgaver, man sidder med. Og så skal man vise, at man er åben over for kritik.

– Den velmenende leder er bange for at give kritik, men hvis man viser, at man gerne vil have den ærlige mening omkring det, man foretager sig – også selvom det kan være ubehageligt – får man fjernet den grimme følelse af ikke at vide, om man er købt eller solgt, siger Christian Ørsted.

Gå stolt fra arbejde
Han pointerer også, at hvis man føler, at man har lidt for meget på sin tallerken, skal man ikke tage præstationsdiskussionen, men produktivitetsdiskussionen med sin leder. Altså hvordan man bruger sin tid bedst.

– Vi ønsker at være produktive, og vi elsker at bruge os selv, men vi spænder ben for det ved at sætte fokus på præstationer. Vi skal ikke bare se på, hvordan vi bruger vores tid bedst i forhold til de mål, der er sat op for vores arbejde, men også det vi i virkeligheden er på arbejde for. Det, der er grunden til, at vi overhovedet har valgt det her job. For når man er stolt, når man går fra arbejde, kan man klare lidt mere.