Er det i virkeligheden de sure sokker, vi skændes om - eller ligger der noget dybere?
SPONSORERET indhold

Klumme: Er det i virkeligheden sure sokker, vi skændes om?

Det er rod, vi oftest skændes om der hjemme, men problemet er faktisk et helt andet.

Af: Mette Hinnerskov Foto: Alamy
03. nov. 2014 | Livsstil | ALT for damerne

En ny undersøgelse viser, at vi oftest skændes om sure sokker på gulvet, uredte senge, opvask der ikke er taget, legetøj der ligger og flyder, toiletbrættet der ikke er slået ned, ja i det hele taget roderiet i hjemmet. En radiostation ringede til mig for at høre, om det virkelig kunne være rigtigt, at det er det største problem i de små hjem, og nej det er det selvfølgelig ikke, til trods for, at det er det vi skændes om.

For ja, det er vitterligt roderiet, der ofte giver anledning til skænderier i parforholdet, kombineret med en god portion "du indfrier ikke mine forventninger", det være sig, du kommer for sent hjem, du deltager ikke nok i de praktiske gøremål, du er ikke nærværende, når du er her, du er altid sur osv.

Men det handler jo for pokker ikke om roderi, når vi skændes. Det handler om at vi er pressede, vi har taget munden for fuld, og vi når ikke at stoppe op og mærke efter, hvad den egentlige grund til vores dårlige humør er, og hvad er så nemmere end at kaste skylden på de sure sokker og den uredte seng.

Hvor meget skal der egentlig til, før vi finder ud af, at livet i overhalingsbanen ikke gør alle glade. Hvad skal der til før vi tør stoppe og finde ind til, hvad der i virkeligheden gør os glade. Hvis man hver dag kommer hjem og skændes om de sure sokker, så er der nok et eller andet i dagligdagen, der ikke fungerer helt optimalt. Måske er man udkørt, måske har man for travlt, måske har man for lidt tid til hinanden, måske får man ikke talt ordentlig sammen, måske føler man sig enormt ensom i sit parforhold, og man har glemt at tage ansvar for forandring.

Noget er der galt, hvis man i et samfund, hvor asylansøgere vælter ind i landet på grund af krig rundt i verden, og hvor mere end 100 hver dag får konstateret kræft, har fokus på sure sokker. Skal man virkelig selv se døden i øjnene, før fokuseringen ændrer sig? Jeg kan personlig rigtig godt lide at læse historier om kvinder, der har turdet tage springet til noget helt andet. Sagt nej tak til det liv de levede, for at udleve drømme. Skræmmende synes jeg dog det er, at ønsket om at udleve drømmene ofte opstår i kølvandet på stress, depression, sygdom og dødsfald.

Hvorfor er det så svært at stoppe op og vælge anderledes? Skal vi virkelig stå midt i en livskrise, før vi erkender, hvad der er vigtigst i livet? Før vi forstår, at vi har en pligt til at leve det liv, der gør os selv glade, i stedet for at leve det liv samfundet eller folk omkring os forventer af os.

Jeg forstår det ikke, og alligevel føler jeg mig faktisk selv ramt lige nu i det øjeblik, hvor jeg skriver ordene. Jeg må med skam konstatere, at jeg gennem længere tid har været ked af og frustreret over en konkret ting i mit liv, som jeg på trods af ønsket om forandring, ikke rigtig har fået gjort noget ved. Jeg har ikke gjort det, fordi jeg rammer i hverdagen, jeg mærker trygheden, og jeg havner midt i "hvad venter der derude, hvis jeg vælger fra". Jeg tror ikke vi skal være så bange for, hvad der venter på den anden side af døren, ja faktisk oplever de fleste jo at nye døre åbner sig, når gamle lukkes.

En ting er sikkert, hvis I hjemme hos dig skændes om de sure sokker, om tandpastatuben, den uredte seng eller noget andet – når alt kommer til alt - mere eller mindre ligegyldigt, så stop op. Tænk over, hvad der ligger bag ved de skænderier. Når par kommer til mig i parterapi og en stor del af deres hverdag er fyldt med skænderier eller håbløse tanker om hinanden og fremtiden, så handler det ofte om misforståelser, om tavshed, om ensomhed, og når bare de finder ind til hinanden og deres fælles drømme igen, så tændes gnisten i øjnene. Det samme gør sig gældende, når vi tør følge vores drømme, når vi tør stoppe op og mærke efter. En ting er sikkert, jeg har i hvert fald noget jeg skal have handlet på nu, også selvom jeg lige nu ikke ved hvordan, eller hvad der venter omme på den anden side. Ja faktisk så ved jeg, at når jeg har lovet mig selv, at det hundrede procent er mit eget ansvar at bevare glæden i øjnene, så er jeg nødt til at gøre noget.

LÆS OGSÅ på Fitliving.dk: Elsk hinanden - hele livet

LÆS OGSÅ på Boligliv.dk: Gør det nemt at holde orden

LÆS OGSÅ på Altfordamerne.dk: Her er opskriften på et godt ægteskab