Derfor er det livsfarligt for kvinder at demonstrere i Egypten

Verden over er kvinder særligt i fare for at blive udsat for seksuel vold og undertrykkelse. Det sker i Indien, hvor gruppevoldtægter længe var noget, der ikke blev straffet i særlig grad, eller i Afghanistan, hvor det kan være farligt for en kvinde at færdes alene.

I Egypten er seksuel vold statens mest effektive måde at få kvindelige demonstranter til at holde kæft. En af landets seneste højprofilerede sager tog sin begyndelse sidste år, da 23 aktivister – heraf syv kvinder – blev arresteret for at have overtrådt den forkætrede protestlov.

Den unge betjent ved porten ind til politiakademiet i Kairo lader blikket glide langsomt og vurderende op og ned ad Yasmine el-Din. Hun er klædt i sort jakke, hvid silkeskjorte og høje hæle – de fleste kvindelige advokaters "uniform" – og hendes ansigt er omkranset af en tyk manke af blankt, sort hår.

"Hva' så, lille dame? Er du til noget," spørger han med et svedent grin.

Normalt ignorerer Yasmine el-Din den slags kommentarer, dem er egyptiske kvinder så vant til. Men nu er hun på arbejde som forsvarsadvokat og på vej ind til et retsmøde ved den særlige domstol for terrorsager sammen med en mandlig kollega. Og i et konservativt klassesamfund som det egyptiske er betjentens opførsel vildt utilstedelig, så hun henvender sig til en politiofficer for at påtale hans opførsel.

Officeren skælder hende imidlertid ud for selv at være provokerende og meddeler hende, at hun bare skal opføre sig ordentligt og lære at holde sin kæft. Det udarter hurtigt til et højrøstet skænderi, Yasmines kollega blander sig for at støtte hende, og da officeren grynter som en gris lige op i Yasmines ansigt – hvilket i Egypten er en usædvanlig grov ydmygelse – skriger hun, at hun vil anmelde ham.

"Lille mær, jeres latterlige revolution kommer aldrig igen. Har du ikke opdaget, at vi er tilbage for fuld styrke," råber officeren – som en grum påmindelse om, at det forhadte og voldelige politi-korps, som var den direkte årsag til revolutionen i 2011, nu er tilbage og tager hævn. Så smækker officeren døren til lokalet i og begynder at tæske løs på Yasmines kollega.

Da hun spontant forsøger at lægge sig i mellem, kaster officeren sig imidlertid over hende i stedet for. Han låser hende fast i et jerngreb, og mens han gramser hende på brysterne og mellem benene, hvisler han: "Luder, liderlige kælling, møgfisse, du trænger vist til en rigtig mand".

Til sidst får Yasmines kollega vristet hende fri, og de flygter ud af lokalet.

OK at forulempe kvinder
Egypten er berygtet for sexchikane og seksuel vold mod kvinder. Under den tidligere diktator, Hosni Mubarak, var risikoen særligt stor omkring de nationale helligdage, når bander af unge mænd drev rundt i gaderne på jagt efter kvinder. Og da sagerne altid blev dysset ned (selv når der var tale om deciderede gruppevoldtægter), og gerningsmændene aldrig blev pågrebet, sendte det et klart signal om, at det er OK at forulempe kvinder, der vover sig uden for hjemmets fire vægge.

Under revolutionen i 2011 brugte politiet og deres civilklædte bøller også seksuel vold mod kvindelige demonstranter. Og en ny rapport fra Amnesty International viser, at seksuel vold mod kvinder er tiltaget i de mange, store protestdemonstrationer, der er fulgt i revolutionens kølvand.

Militæret, som tog magten, efter Mubarak var blevet væltet, udsatte eksempelvis kvindelige demonstranter for de berygtede "jomfrutests", hvor de blev gynækologisk undersøgt, mens de var omringet af soldater. Den daværende feltmarskal Abdel Fatah al-Sisi, som i dag er Egyptens præsident, forsvarede dengang overgrebene med, at de skulle "beskytte pigerne imod voldtægt og soldaterne imod anklager om voldtægt".Soldater blev også ved flere lejligheder fanget på videofilm, mens de overfaldt og ydmygede kvindelige demonstranter. Og rapporter om gruppevoldtægter, der blev udført med uhyggelig præcision af sværme af civilklædte bøller, var mange.

Det fortsatte uformindsket under Egyptens første, demokratisk valgte præsident, islamisten Mohamed Morsi fra Det Muslimske Broderskab, der kom til magten i juli 2012. Og ifølge Yasmine el-Din, som ud over at være forsvarsadvokat selv er politisk aktivist, har den egyptiske stat "sat brugen af seksuel vold mod kvindelige, politiske aktivister fuldstændigt i system".

– Det er den mest effektive måde at få os til at holde kæft på, for vi lever i et mandsdomineret samfund, hvor en kvindes ære betyder alt. Og hvis det rygtes, at hun er blevet voldtaget eller udsat for andre seksuelle overgreb, er hun brændemærket for altid. De fleste vil tænke, "hun var nok også selv ude om det", og "hvorfor skulle hun også blande sig i politik?" Man gør offeret til den skyldige. Det er en del af taktikken, siger hun.

Filmet under voldtægt
For nylig fortalte en anonym, kvindelig, politisk aktivist til det egyptiske onlinemagasin Mada Masr, at hun i årevis blev systematisk overvåget og chikaneret af folk fra sikkerhedsapparatet. Hun modtog jævnligt trusler på livet, og hver gang der var indkaldt til en stor demonstration, blev hun ringet op af anonyme mænd, som sagde, at hun ville "blive gennemkneppet", hvis hun deltog.

På et tidspunkt blev hun kaldt ind til forhør hos politiet og opfordret til at forlade Egypten. Og en aften i december sidste år blev hun overfaldet på gaden af tre mænd, som trak hende ind i en gyde, trængte hende op ad en mur og sprættede hendes bukser op med en kniv. Og mens to af dem voldtog hende på skift, filmede den tredje hele seancen med sin mobiltelefon. "Klippet sender vi til din kæreste," sagde de.

At de tre mænd er fra politiet, er hun ikke i tvivl om, og et par måneder efter voldtægten ringede en af dem og spurgte, om hun savnede ham og "hans pik og hans smag".

Historien er ekstrem. Men alle kvindelige aktivister ved, at de bliver aflyttet. Mange mener, at de også bliver overvåget, og de fleste er blevet tævet og groft seksuelt chikaneret og modtager jævnligt trusler. Og alle lever de med angsten for at blive hentet om natten af politiet.

Den forkætrede protestlov
Siden Mohamed Morsi fra Det Muslimske Broderskab blev væltet den 3. juli 2013 (efter blot et enkelt år ved magten), er omkring 40.000 aktivister blevet arresteret og fængslet. En stor del af dem er med-lemmer af Det Muslimske Broderskab eller støtter af Mohamed Morsi. Men siden november sidste år er der i stigende grad også blevet slået ned på medlemmer af de revolutionære ungdomsbevægelser, på de liberale, de sekulære og på menneskerettighedsforkæmperne.

Resultatet er, at protestdemonstrationerne næsten er stoppet. Men i landets fængsler og arresthuse er den seksuelle vold stadig "massiv og systematisk", fortæller Seif al-Dawla fra Nadeem Centeret for Rehabilitering af Volds- og Torturofre – i samklang med en lang række andre menneskerettighedsorganisationer.

– Men der er stor forskel på, hvor groft de tør gå til værks. De kendte aktivister, der har opbakning og støtte udefra, og som råber op om overgreb, bliver langt bedre behandlet end eksempelvis kvinderne fra Det Muslimske Broderskab. De bliver til gengæld mishandlet og systematisk lagt for had. Og dem er der ingen, der gider forsvare. Desværre er det blevet sådan, at folk egentlig synes, det er o.k., hvis medlemmer af Broderskabet bliver udsat for overgreb, siger Seif el-Dawla.

Langt de fleste af de cirka 40.000 aktivister er anklaget for at have overtrådt den forkætrede protestlov, som blev vedtaget i november 2013, og som i praksis sætter retten til at demonstrere ud af kraft.

Højtprofilerede anklagede
En af de mest højtprofilerede sager drejer sig om 16 unge mænd og syv unge kvinder, der blev arresteret den 21. juni i forbindelse med en lille og i øvrigt fuldstændig fredelig demonstration. Alligevel kører sagen ved den særlige terrordomstol.

Yasmine el-Din er en af de cirka 40 forsvarere i sagen. Og den dag, hun bliver overfaldet ved porten ind til politiakademiet, hvor terrordomstolen ligger, er hun på vej til et retsmøde i sagen.

På det tidspunkt har de anklagede siddet varetægtsfængslet i tre måneder. De syv kvinder er anbragt i Qanater-fængslet uden for Kairo – et af de få, der har en kvindeafdeling – og de har det relativt godt, fortæller Yasmine el-Din. De sidder i samme celle, de har køleskab og kan selv lave mad, de må læse aviser og skrive breve og bliver generelt ordentligt behandlet.

– De er kendte navne, og deres sag har skabt opmærksomhed både i Egypten og internationalt. Derfor tør fængselspersonalet ikke risikere at forulempe dem, siger Yasmine el-Din.

Retsmødet finder sted i dommerværelset, for inde i retssalen kører en sag imod lederne af Det Muslimske Broderskab. Ud over de 23 anklagede er deres cirka 40 forsvarsadvokater samt dobbelt så mange politibetjente stuvet ind i det ca. 60 kvadratmeter store lokale, og de anklagede må sidde på gulvet foran dommerens skrivebord i de fem timer, retsmødet varer.

Det ender med, at sagen bliver udsat i yderligere fire uger. Og chancerne for en frikendelse er ikke store. Den mildeste dom, der foreløbig er faldet for at overtræde af protestloven, er to års fængsel. Enkelte har fået 15 år.

Ny lov mod sexchikane
Inden retsmødet har Yasmine el-Din tilbragt formiddagen i fængselsdirektørens forkontor for at anmelde politiofficeren, der overfaldt hende. I tre timer sad hun stædigt og ventede, men ingen ville tage imod anmeldelsen. Tre politigeneraler kom og gav hende en undskyldning, selveste justitsministerens assistent ringede og bad hende om at droppe anmeldelsen, og til sidst blev officeren, som overfaldt hende, hentet ind og tvunget til at sige undskyld.

– Men jeg vil ikke have en undskyldning. Jeg vil have ham i fængsel, siger Yasmine el-Din, som nu har lagt sag an ved domstolene.

Og rent faktisk er der kommet en ny lov, som skærper straffen for seksuelle overfald. Adskillige gerningsmænd er allerede blevet idømt årelange fængselsstraffe, og denne helt nye trend udspringer af en helt konkret episode: Den dag Abdel Fatah al-

Sisi blev indsat som præsident, fandt endnu en gruppevoldtægt nemlig sted midt i den jublende folkemængde. Men denne gang blev sagen ikke dysset ned.

Tværtimod, dagen efter mødte præsident al-Sisi under stor mediebevågenhed op på hospitalet hos et af de (mindst) tre ofre, og for rullende tv-kameraer beordrede han gerningsmændene pågrebet. Medierne

kastede sig efterfølgende ud i en massiv kampagne imod sexchikane, og rent faktisk rapporteres der om færre seksuelle overfald på gader og stræder.

Men ifølge feminister og politiske aktivister er der ingen grund til jubel. I deres øjne er det en hån, at netop al-Sisi, som i sin tid forsvarede de ydmygende jomfrutests, nu stiller sig op som bannerfører i kampen mod seksuel vold mod kvinder.– Det er da glædeligt, at der endelig kom fokus på et problem, der har været en notorisk samfundsplage i årevis. Men jeg tror desværre, at det er sminke og propaganda. Og den seksuelle vold imod politiske modstandere – den er i hvert fald ikke stoppet, siger Yasmine el-Din.