Mindesmærket over tragedien på Utøya vækker stærke følelser i Norge.
SPONSORERET indhold

Utøya: Det er større end en enkelt skydegal tosse

Skal man mindes en massakre, som resulterede i 69 døde og 90 sårede? Hvordan skal man i så fald mindes den? Og hvem skal bestemme hvordan mindesmærket skal være?

Af:: Tine Brødegaard Foto: KORO
22. jul. 2014 | Livsstil | ALT for damerne

Spørgsmål som disse omgærder i øjeblikket øen Utøya, hvor terroristen Anders Breivik for tre år siden i dag tog uskylden fra Norge.

Den selvsamme tragedie som samlede Norge, er nu med til at splitte landet på grund af uenigheder om mindesmærket, som flere af områdets lokale finder for voldsomt.

- Det bliver et sår, et skrækkeligt sår. Jeg forstår i første omgang, at kunstneren vil lave et sår i naturen, men hvorfor har vi overhovedet brug for et sår? Har vi ikke sår nok i forvejen? Utøya ligger jo lige dér, siger Marte Rognlien, en af de lokale, til Weekendavisen.

"Mindernes sår"
Hun er dermed en af flere kritikere af mindesmærket, som staten, ifølge dem, trækker ned over hovedet på en lokalbefolkning, der ikke ønsker dagligt at blive konfronteret med mindet om tragedien.

Bag ideen til mindesmærket, med det sigende navn "Mindernes sår", står en svensk kunstner. Sprængningen af en del af den lille odde Sørbråtten samt en kanal mellem klipperne skal sammen med et værk i Oslo udgøre to nationale mindesmærker for massakren.

Men selvom det kan virke voldsomt, er det både stærkt og nødvendigt, mener Holger Dahl, der er kommunikationschef, arkitekt og grafisk designer. Han står bag et indlæg om mindesmærket på Kommunikationsforum.dk.

LÆS OGSÅ: Utøya-offer ønsker retfærdig retssag

Vi spurgte ham, hvorfor han mener, at mindesmærket er vellykket, og hvorfor vi overhovedet har brug for at mindes tragiske begivenheder?

- Med al respekt for de efterladte, må man komme overens med, at tragedien ikke kun er deres. Det er langt større end en enkelt tosse, der skyder en masse mennesker. Tragedien har ramt alle i Norge og alle os andre, derfor har vi brug for et stærkt mindesmærke. Man skal også huske, at monumentet består af flere dele. Dels er der den gennemskårede klippe med gangen under jorden, som man ser på alle billederne. Det har et drama med det sår, som reflekterer den følelse alle havde af, at det var en urimelig brutal handling.

- Selve monumentet for Utøya er dog ikke på øen, det ligger overfor, så man undgår, at der skabes en turisme for at se på ulykken ude på selve øen. Derudover er der et parallelt monument i Oslo, hvor man bruger noget af det stenmateriale, der er hugget ud af øen, til at bygge et dialogmonument. Det peger på, at den eneste måde, man kan svare galninge som Breivik på som et demokratisk samfund er ved at insistere på åbenheden.

Hvorfor har vi brug for mindesmærker over tragiske begivenheder?

- Utøya og andre terrorangreb som 9/11 i USA er jo udført og tænkt som symbolske handlinger rettet mod samfundet. Derfor er det også en sag for samfundet at komme med et svar og skabe noget, der forholder sig til begivenheder og kan pege på en heling og en læring for både de pårørende og for alle os andre.

Bør man ikke snarere glemme tragedien, frem for at give den så fremtrædende et udtryk, så Anders Breivik på en måde får held til at sætte varige spor?

- Grunden til at vi mindes f.eks. Holocaust og folkemordet i Rwanda er, at det aldrig må ske igen, så vi må finde en måde at mindes det på, som rækker ud over det øjeblikkelige. I en anden sammenhæng er det sådan, at når man kommer til Normandiet i Frankrig mødes man af hvide kors, som mindes de amerikanske soldater og soldater af andre nationaliteter, som døde i 2. Verdenskrig for at vi kan være frie i dag. Det er også et vigtigt mindesmærke.

Hvis vi som samfund afholder os fra at lave mindesmærker over tragiske begivenheder, ser du så en risiko ved det?

- I Kina er der intet monument eller omtale af tragedien på Tinanmen-pladsen (hvor studerende i foråret 1989 protesterede mod styret, som svarede brutalt igen, red.). Det skyldes, at Kina har et totalitært system og kan fravælge officielle mindesmærker. Men tragedierne forsvinder jo ikke, når man lader være med at tale om dem. De bliver elefanten i værelset, og det skaber større problemer på sigt. Derfor er det bedre, at vi som samfund tør konfrontere vores smertefulde begivenheder.

LÆS OGSÅ på Euroman.dk: Se det smukke mindesmærke for tragedien på Utøya