Ekspert: Ægfrysning som frynsegode er problematisk

Nyheden om de to amerikanske virksomheders tiltag har bredt sig lynhurtigt på sociale medier, hvor flere har udtrykt bekymring for tiltaget.

Men er det en håndsrækning til karriereorienterede kvinder, der gerne vil udsætte børnefødslerne, eller kan det ses som et kynisk træk fra virksomhedernes side, som nogle giver udtryk for på Facebook, spørger vi Steen Vallentin. Han er medlem af Etisk Råd og forsker i virksomheder sociale ansvar (CSR) ved Institut for Ledelse, Politik og Filosofi på CBS.

- Det er nok en blanding, men set fra en dansk synsvinkel, er det nok mest det sidste, siger han til ALTfordamerne.dk og tilføjer:

- Virksomhederne er jo Facebook og Apple, så de er en del af Silicon Valley-kulturen, hvor det handler om at stå sig bedst i konkurrencen om de talentfulde kvinder i en kønsmæssigt skævvredet branche, hvor op til 70 procent af medarbejderne er mænd. Det er jo tænkt som et frynsegode, men i Danmark vil mange nok mene, at det er et problematisk indgreb i privatsfæren, hvor arbejdsgiveren kommer til at blande sig i, hvad den enkelte kvinde skal gøre med sin krop.

Men kvinderne kan jo bare takke nej til tilbuddet?
- Ja, men ikke desto mindre er der en signalværdi i, at man som arbejdsgiver siger: "Vi vil gerne hjælpe dig til at køre karriere i dine unge år, og så kan du få børn senere". Men bygget på, hvad vi ved om kunstig befrugtning, kan det give en falsk tryghed at fryse sine æg ned. Det er jo ikke så ligetil at få børn på den måde. Det kræver hormonbehandlinger, der kan opstå infektioner og blødninger, og det liner man så op til, er den naturlige løsning for en ung kvinde. Jeg kan godt forstå dem, der mener, at det legitimerer synspunktet om, at rigtige karrierekvinder skal bruge deres 30ere på at arbejde sig op og få børn senere i livet, selvom det ganske vist er sværere til den tid. Der er ikke noget at sige til, at det bliver mødt med en vis skepsis.

Kan man føle sig presset som kvindelig medarbejder til at tage imod det tilbud, tror du?
- Det kan i hvert fald lægge op til, at selvom kvinder godt kan kombinere at få børn og gøre karriere på højeste niveau, så er det bedre at udskyde at få børn.

Tror du, vi vil se tilbuddet om at fryse æg ned hos danske virksomheder?
- Jeg er tilbøjelig til at sige, at jeg skal se det, før jeg tror det. Herhjemme må arbejdsgivere for eksempel ikke spørge til graviditet, og der gælder generelt andre spilleregler end i USA.

Forfatter og debattør Anne Sofie Allarp, som jævnligt skriver om familiepolitik, ser til genglæd tilbuddet om ægnedfrysning dog en overvejende positiv nyskabelse.

- Jeg synes, det er et godt tilbud, som reflekterer den tid vi lever i, og de krav der stilles til den enkelte kvinde om at skabe sig en karriere og en familie på samme tid. Hvis der altså ikke ligger implicit i tilbuddet, at der er en forventning fra arbejdsgiverside om ikke at få børn indtil meget sent.

Tror du det vil påvirke de kvindelige ansattes adfærd, så de udsætter at få børn?

- Nej, det er et meget klart mønster i, hvor mange børn kvinder får i Europa og hvornår. Og det er et møster, som har med økonomi, med ligestilling, med politik og med arbejdsmarkedets regler at gøre, meget mere end med den enkelte arbejdsgiver. Kort fortalt så har de lande, hvor det er svært for kvinder at få moderskab og arbejdsliv til at gå op, en meget lav fertilitetsrate. Man skulle måske tro, det var omvendt, altså at tvinge mødre til at gå hjemme ville resultere i mange børn, men det producerer det modsatte, altså katastrofalt lave fødselsrater på lidt over et barn per kvinde, siger Anne Sofie Allarp og tilføjer:

- Når et land investerer i pasning af børn og ældre, når politik og kultur rettes mod at lette livet for familierne og fremme ligestilling i arbejds- og familieliv, og når arbejdsmarkedet er fleksibelt, så kvinder bliver budt velkomne tilbage på arbejde efter de bliver mødre, så har det den effekt, at der bliver født flere børn, og der er en større del af arbejdsstyrken i arbejde. Begge dele giver gode forudsætninger for bæredygtig vækst og en stabil samfundsudvikling.