Hvordan er det at hedde noget, der altid får andre til at reagere mere eller mindre hensigtsmæssigt?
SPONSORERET indhold

Her er danskerne med de skøreste navne

Hvordan er det at hedde noget, der altid får andre til at reagere mere eller mindre hensigtsmæssigt? Mød blandt andre frisøren Pia Kjærsgaard, der har modtaget bombetrusler på sms, og konsulenten Anne Dam, der holder en længere pause mellem sit for- og efternavn ved formelle lejligheder.

Af:: Louise Gade Sig Foto: Private
16. dec. 2014 | Livsstil | ALT for damerne


Anders W. Berthelsen

61 år, byrådspolitiker, journalist og forfatter. Odense

"Det er pudsigt, at vi kalder os det samme, skrevet nøjagtigt ens – han som en landskendt skuespiller, jeg som journalist, forfatter og byrådspolitiker i Odense. Vi hedder ikke det samme til mellemnavn (han hedder Wodskou, jeg hedder Wedel), men vi har begge – uafhængigt af hinanden – valgt at bruge forkortelsen W. Det har selvfølgelig givet anledning til nogle forvekslinger. Måske har jeg fået ekstra stemmer til byrådsvalgene. Måske har mine bøger solgt ekstra på grund af forveksling. Det kan man ikke vide.

For nylig optrådte vi begge i samme nyhedsudsendelse på TV2/Fyn, dog i hvert sit indslag. Studieværten gjorde et nummer ud af det og sagde: Nu går vi fra den ene Anders W. Berthelsen til den anden.

Når min navnebror er meget i vælten, eksempelvis i forbindelse med tv-serier, modtager jeg opringninger fra fnisende kvinder og må skuffe dem, når jeg fortæller, at det er en anden Anders W. Berthelsen, de har ringet til.

Jeg har også oplevet at blive kaldt "Palle From", fordi min navnebror spillede den rolle i tv-serien "Krøniken". Og det er jo særligt morsomt i Odense, fordi jeg – ligesom Palle From – er socialdemokrat.

Jeg mødte min navnebror helt tilbage i midten af 1990'erne, da han i en meget ung udgave optrådte på Odense Teater. Fyens Stiftstidende syntes, det var sjovt at lave en artikel, hvor vi mødte hinanden. Jeg lagde ud med for sjov at sige til ham, at jeg havde anlagt sag mod ham, fordi jeg som den ældste af os har eneret til navnet. Det virkede han temmelig forvirret over, og der kom en morsom artikel ud af det – med et billede af os begge.

Jeg har også oplevet at blive ringet op af Kolding Kommune, som spurgte, om jeg ikke havde lyst til blive kåret som "årets koldingenser". Jeg svarede naturligvis ja, men tilføjede, at jeg egentlig aldrig havde boet i Kolding – og om de mon ikke skulle have fat i en anden med samme navn."


Kent Strøm
38 år, elektriker, Ikast

"Hva?! Hedder du Kent Strøm? Det giver god mening, når du er elektriker!". Sådan siger mange af mine kunder, når jeg præsenterer mig med fuldt navn. Jeg er uddannet pædagog, men savnede at bruge mine hænder, så for otte år siden gik jeg i voksenlære som elektriker, fordi teorien, tallene og elektricitet interesserede mig. Dengang havde jeg ikke tænkt over sammenfaldet med mit navn, men rigtigt mange mennesker har siden da gjort mig opmærksom på det igen og igen. Så trækker jeg lidt på smilebåndet, og jeg er stadig meget glad for både mit job og mit navn."


Sara Marie Høhne
29 år, guldsmed, Virum

"Jeg er oprindeligt navngivet Sara Høhne. Mine forældre overvejede at kalde mig Klara Høhne, men droppede det, fordi det gav dem påmindelser om tegnefilmsfiguren Klara Kluk. På en kærlig måde hørte jeg lidt for mit efternavn som barn med "Hønemor" eller "Suppehøne", og op gennem hele min barndom jokede vi med, at de da skulle have givet mig fornavnet Marie, så jeg blev en "Mariehøne". Det var en stående joke gennem mange år. Og fordi alle i min familie og vennekreds syntes, det var sjovt, gik jeg som 15-årig ned på det lokale kirkekontor og tog Marie som mellemnavn. Et par uger efter dumpede et nyt sygesikringskort ind ad døren med mit nye fulde navn "Sara Marie Høhne", og det har jeg heddet siden da. Jeg har kun fået positiv feedback på navnet. Før havde jeg ikke noget særligt forhold til mariehøns, men det har jeg jo fået med tiden – for eksempel har jeg fået tatoveret en mariehøne på hoften."

Ninette Homo Pedersen
51 år, sanger, Varde

"Mit mellemnavn Homo stammer fra Finland – fire generationer tilbage på min fars side. Modsat mine søskende er jeg meget stolt af navnet, men min søster har for eksempel taget navneforandring, fordi hun oplevede at få tilsendt kønshår med posten.Jeg får da også indimellem nogle perverse opkald fra folk, der tror, at jeg er homoseksuel. Så spørger de typisk: "Er du til noget", men jeg lægger bare på og tager det helt afslappet. Det er altid sjovt at se folks reaktion, når jeg præsenterer mig. "Hvad var det, du sagde? Sagde du HOMO?", siger de og griner lidt. Jeg har fået breve fra det offentlige til både "Ninette Homi" og "Ninette Home" – sikkert fordi de ikke har kunnet tro, at "Homo" var korrekt. Vi er de eneste i Danmark, der hedder det, så det har betydet meget for mig at holde fast i navnet og give det videre i slægten, så mine børn hedder det også."


Anne Dam,
49 år, konsulent i projektledelse. Nivå

"Først da jeg kom på universitetet, gik det op for mig, at mit navn kan lyde som "andedam". Begge mine forældre er døde, så jeg ved ikke, om de selv havde overvejet det, men jeg er blevet fortalt, at min morfar opponerede, da de navngav mig. Jeg er jo et af de få mennesker, som kan tegne mit navn. På universitet begyndte jeg at bruge det, så når jeg skrev en seddel med en besked, tegnede jeg i bunden en and i en cirkel som afsender, og så kunne folk regne ud, at sedlen var fra mig, Anne Dam. I dag bruger jeg det også i min undervisning, når jeg slutter et oplæg på slideshow af med en side, hvor der står "Kommentarer? Spørgsmål? Andet". Og ud for "Andet" er der et billede af en and. Så fniser forsamlingen og synes, det er hyggeligt. Jeg ser det som en kæmpe fordel, fordi det som selvstændig underviser og konsulent er afgørende at blive husket. Jeg har opdaget, at folk ikke bemærker det, hvis jeg laver en lang pause mellem mine to navne, når jeg præsenterer mig: "Mit navn er Anne... Dam". Jeg vælger pausen, når jeg skal være formel og lave konsulentarbejde i et stort firma, men underviser jeg en gruppe arbejdsledige, trækker jeg navnene sammen og laver en lille joke ud af det, så stemningen bliver løsnet."


Pia Kjærsgaard
42 år, frisør, Gundsømagle
"Mit fornavn stammer fra min mors påklædningsdukke. Da mine forældreskulle døbe mig, var politikeren Pia Kjærsgaard ikke kendt, men i dag bemærker folk næsten altid mit navn, især at det staves på nøjagtig samme måde som hendes, og det har givet anledning til mange sjove kommentarer i tidens løb. Politik interesserer mig ikke så meget, men da politikeren Pia Kjærsgaard var meget oppe i medierne omkring balladen på Nørrebro i 1999-2000, fik jeg mange opkald fra journalister, der ville have interviews. Samtidig fik jeg også grimme trusler på både sms og fastnettelefonen fra folk, der tog afstand fra hendes politik. "Jeg har lagt en bombe under din bil", var der blandt andet en, der skrev til mig – jeg var jo bare en rolig frisør fra Gundsømagle helt uden tilknytning til den politiske debat i København, så jeg blev forskrækket og frustreret. Til sidst blev det så ubehageligt, at min mand overtog mit mobilnummer, og vi fik hemmeligt fastnetnummer. I dag er det slet ikke et problem mere, det virker som om folks aversion mod hende er aftaget noget – og det smitter jo indirekte af på mig."


Morten Sand
37 år, journalist, Århus

"Mortensaften var ikke så udbredt, da jeg blev født, påstår mine forældre, så de havde ikke skænket det en tanke, at mit navn kan lyde som "Mortens and". Da jeg selv blev klar over det – jeg tror først, det var i mine 20'ere – og spurgte min mor, om hun havde overvejet, at mit navn kunne misforstås, anede hun ikke, hvad jeg hen-tydede til. Folk smiler lidt, når de hører mit navn, og siger måske "Så har du din helt egen aften i november", eller "Har du så en fætter, der hedder Anders?". Jeg er ret vild med and. I min barndom dyrkede vi ikke mortensaften, men når man er blevet voksen og er flyttet hjemmefra, bruger forældrene jo enhver given lejlighed til at invitere hjem, så hvert år den 10. november spiser hele familien and sammen. I det hele taget kan jeg godt lide mit navn – det er almindeligt med et tvist, der er tilpas særpræget til, at folk husker det."



Nina Stork
51 år, jordemoder og indehaver af fertilitetsklinikken StorkKlinik, København

"Når folk stopper op og siger: "Vent lidt. Ej, hvor sjovt, du er jordemoder og hedder Stork. Har du nogensinde tænkt på det?". Så må jeg smile lidt og sige: "Jo tak, det har jeg". Jeg er født Nina Holt Andersen. Da min partner Inger og jeg gerne ville have barn, var det noget op ad bakke, for i 97 kom der en lov, der gjorde det forbudt for private læger at tilbyde lesbiske kunstig befrugtning, så det blev en lang og sej kamp. Da det endelig lykkedes for os, og vi fik vores søn, Oskar, var det måske endnu vigtigere for os end for andre familier at få det samme efternavn. Inger syntes, at mit efternavn var lidt kedeligt, så vi valgte at dele hendes efternavn, Stork. Og jo, jeg overvejede da, at det var et lidt pudsigt navn, når jeg nu var jordemoder, og det ifølge myten er storken, der bringer børn til verden. To-tre måneder efter Oskar var født, og jeg havde fået vores fælles navn, åbnede jeg min fertilitetsklinik for enlige og lesbiske som en politisk protest mod loven. Jeg vidste, at mit navn ville blive blæst ud offentligt og overvejede at tage mit gamle navn tilbage. Jeg syntes, det var lidt for meget med den dér Stork og kunne ikke lide, hvis nogen troede, jeg havde købt navnet. Det kunne jeg aldrig finde på. Forud for åbningen af klinikken talte jeg med en forretningsadvokat, og omkring navnet sagde han: "Når du nu engang hedder Stork, så kør den dog helt ud, og kald klinikken det". Det blev så til StorkKlinik. I det daglige vil jeg dog gerne underspille navnet. For eksempel har jeg sagt nej tak til at sætte en udstoppet stork ind på klinikken. Lige nu hænger der en retroplakat med et billede af en stork, det kan jeg lige gå med til."


Finn Holger
52 år, stormskadereparatør, Korsør
"Da min søn var lille, tog vi en gang imellem på biblioteket og lånte Find Holger-bøger. Vi syntes begge, det var sjovt at finde den høje mand med stok, hue, stribet trøje og runde briller i de store menneskemængder. Jeg er oprindeligt døbt Finn Jørgen, men min søn jokede i mange år med, at jeg da burde skifte Jørgen ud med Holger. Så en dag i slutningen af 2012 besøgte han – med min kones tilladelse – det lokale kirkekontor for at få mit navn ændret. Han ville give mig det nye navn i julegave som en overraskelse. Jeg anede intet om det, indtil der en dag lå en kuvert med etsygesikringskort – med mit nye navn på – i postkassen. "Der er noget galt, nogen tager pis på mig," tænkte jeg, og min kone indrømmede med et grin, at hun og vores søn stod bag. Mine kolleger joker meget med mit navn og råber ofte "Jeg har fundet Finn Holger", når de ser mig."


Louise Buch
25 år, bogredaktør på ALT for damerne, Odense

"Efternavnet Buch stammer fra Tyskland og går flere generationer tilbage. I folkeskolen begyndte mine venner at kalde mig for "Bogen," det hænger stadig ved, og når fremmede folk hører kælenavnet, tror de ofte, at jeg er enormt klog eller en rigtig læsehest. Derfor er det også lidt sjovt, at jeg er blevet bogredaktør på ALT for damerne – jeg modtager dagligt stakkevis af bøger og elsker mit job."


Mia Lyhne,
27 år, skolelærer, Valby

"Det var først, da jeg kom på gymnasiet, jeg opdagede, at jeg delte navn med en skuespiller. Da blev "Klovn" stort, Mia Lyhne blev mere kendt, og sangen "Jeg drømmer om Mia
Lyhne" blev spillet flittigt til gymnasiefester, når jeg stod på dansegulvet. Det var supersjovt.Efter jeg blev student, fik jeg nyt mobilnummer, og nærmest fra samme dag, som mit nummer blev lagt ud på De Gule Sider, fik jeg opkald fra folk, som troede, jeg var skuespilleren Mia Lyhne. For eksempel fulde mennesker, der ringede midt om natten og sagde: "Vil du med på date?" eller "Er Frank hjemme?". Min stemme må åbenbart lyde ret meget som hendes, for når jeg sagde, at jeg altså ikke var dén Mia Lyhne, oplevede jeg flere folk sige: "Løgner, jeg kan høre, det er dig". Nogle gange, når jeg igen og igen forgæves forklarede, at de havde fat i den forkerte Mia Lyhne, så jeg til sidst ingen anden udvej end at sige: "Nej, Frank er ikke hjemme!" og lægge på.

En dag fik jeg et opkald fra en forfatter, der ville have mig med i en bog. Snakken kredsede meget om børn, jeg havde lige fået mit første barn og havde været tilknyttet en særlig jordemodergruppe, så jeg troede, det var derfor, hun ringede til mig. Vi talte sammen i 25 minutter, før misforståelsen gik op for hende. "Du har lige fået tvillinger med en anonym sæddonor, ikke?", sagde hun. Og der måtte jeg skuffe hende. Sådan kom der flere og flere opkald. En lille pige ringede også tre gange og spurgte, om jeg ville komme til hendes fødselsdag, men jeg tror, hun ville være blevet skuffet, hvis jeg dukkede op.

Nu har jeg fået hemmeligt nummer, men min adresse er ikke hemmelig, så for et par måneder siden fik jeg mit første fanbrev. Det kom fra en 15-årig pige, der gerne ville have min autograf. Hun havde skrevet et sødt brev og vedlagt frankeret svarkurvet, så jeg nænnede ikke at skuffe hende, så jeg skrev "Rigtig god sommer fra Mia Lyhne" og sendte det retur til hende. Får hun en dag den rigtige Mia Lyhnes autograf, kan hun nok se forskel.

Jeg hedder også Pedersen til efternavn, og det bruger jeg, hvis jeg ikke orker for meget opmærksomhed eller vil være anonym. Skuespilleren Mia Lyhne er mere populær, end jeg havde regnet med. Jeg er overrasket over, hvor mange der går ind og søger på hendes navn og kontakter hende – eller mig. Jeg har aldrig mødt hende, men skulle det ske en dag, har jeg en hulens masse beskeder til hende."

Karen Juel Nissen
34 år, tandlæge, Odense

"Nissen kommer fra min far og Juel fra min mor. Men faktisk valgte mine forældre kun at give mig efternavnet Nissen, fordi de netop frygtede, at den lidt pudsige sammensætning af "Juel" og "Nissen" kunne afføde drillerier. Som 6-årig mistede jeg min mor, som jeg altid har følt mig meget knyttet til – og ikke mindst hendes forældre, som har været der meget for mig siden hendes død. Derfor tog jeg alligevel hendes efternavn Juel til mig, da jeg kom i 20'erne. Selvfølgelig var jeg bevidst om, at mine to efternavne sagt hurtigt i forlængelse af hinanden kunne lyde som "julenissen", men den forvikling var jeg villig til at leve med for at føle mig som en del af min mors familie. Især i december reagerer folk på mit navn, og jeg bliver mødt med smil og kommentarer som: "Karen Julenissen? Det passer vel nok godt til årstiden".


LÆS OGSÅ: "Folk ringede og spurgte, om jeg skulle dø"

LÆS OGSÅ: "På mange måder er det værste at være en helt almindelig, gennemsnitlig person"

LÆS OGSÅ: Klumme - Stjæler smartphonen dit nærvær?