"Hvor er Lone og Erik?"

"Hjælp Syd- og Sønderjyllands med at finde Lone og Erik, som blev gift i 1985. Vi har fundet deres vielsesringe."

Sådan lyder et opslag fra november 2014 på Facebooksiden for Syd- og Sønderjyllands politi. Den er bare et eksempel på, hvordan ordensmagten har omfavnet de sociale medier og har fået held til at møffe sig godt og grundigt ind på en liste over de tweets, der flest gange er blevet retweetet – eller videresendt – af andre Twitterbrugere på en liste fra august 2014.

Politiets virkemidler er at være eftersøgende, som i tilfældet med vielsesringene:




Eller oplysende med et snert af humor:



Samt decideret sjove opslag: 





Helt aktuelt har politiet under weekendens skudepisoder brugt de sociale medier til at efterlyse den formodede attentatmand, samt informere borgere tæt på begivenhederne, om at de kan søge hjælp - og senest til at sige tak for den opbakning, som de har mødt fra danskerne.

På en forblæst mobilforbindelse fra Kresten Schultz Jørgensens cykeltur ind til sit job som adm. direktør for LEAD Agency, som rådgiver om kommunikation, forklarer han, hvad politiet gør på sociale medier, og hvorfor det virker.

- Det går rigtig godt for dem, selvom det er opdateringer man kan kalde alt godt fra havet. For sådan er deres strategi efter min vurdering. Politiet gør primært tre ting, fortæller Kresten Schultz Jørgensen og remser op:

- De bruger sociale medier til imagepleje med sjove opslag og med opslag som giver et kig ind i deres hverdag, når de for eksempel tweeter fra en patruljekørsel. For det andet bruger de sociale medier aktivt i forhold til opklaringen, når de efterlyser en formodet gerningsmand, og det tredje er, at de bruger sociale medier i forbindelse med krisekommunikation, når borgerne skal holde sig inden døre på grund af et udslip, eller at en bro bliver lukket. Det giver til sammen en ekstrem effektiv brandingstrategi.

Politiet får ros for dets indsats

Det er Astrid Haug enig i. Hun rådgiver virksomheder og organisationer om sociale medier og digital strategi.

- I de senere par år har politiet fået ros for deres indsats på sociale medier, og jeg har selv fremhævet dem, fordi de bruger det som en aktiv del af deres arbejde. Det giver et indtryk af, at vi som borgere kan hjælpe dem, og det er en måde, hvorpå de kommer i øjenhøjde med danskerne, når nu de ikke kan stå på alle gadehjørner, siger Astrid Haug.

Som tidligere krimijournalist på Jyllands-Posten, roser Kaare Sørensen også politiets brug af sociale medier fra et pressesynspunkt. Han har fået en pris for sin egen brug af Twitter og er i dag redaktør for sociale medier i Berlingske.

- Politiet har fundet ud af, hvornår de kan være sjove og menneskelige, og hvornår de skal være traditionelle politifolk. I forbindelse med weekendens terrorangreb i København, er der god grund til at rose dem for de korte og præcise meldinger, de gav på Twitter. For os journalister er det meget nemmere at følge dem der, end at skulle ringe til dem. Deres opdateringer har givet os alle en fornemmelse af tillid til, at politiet vidste, hvad der foregik, og at de havde styr på deres kommunikation.

Men det er ikke kun de kolde facts, som gør, at politiet har mange følgere på Twitter og Facebook.

- De har en lun tone, hvor de for eksempel har taget et foto af kys på en politibils dør og lagt det på Twitter. Det viser dem med et menneskeligt ansigt, siger Astrid Haug.

Sådan bruger politiet sociale medier – og her er faldgruberne

Rigspolitiets kommunikationschef har tidligere udtalt til Journalisten.dk, at hver enkelt politikreds er ansvarlig for sin egen kommunikation på sociale medier, og der er ikke udpeget en særlig ansvarlig for kommunikationen. Men hvad er ideen i det?

- De sociale mediers natur er jo, at hvis de virker for topstyrede og planlagte, så gider folk ikke lege med. Medierne skal være i øjenhøjde, så politiets strategi går på, at det skal virke en smule improviseret. Når det lykkes så godt for dem at være til stede på sociale medier, er det netop fordi, at der ikke er en central plan, og at de 11 politikredse gør det vidt forskelligt. Der har været nogle år, hvor panserbassen, der patruljerede gennem byens torv og hjalp ænderne over gaden, har været forsvundet. Nu er vi igen i øjenhøjde med politiet, og det har været med til, at tilliden til politiet er i konstant vækst, ifølge flere undersøgelser, siger Kresten Schultz Jørgensen, som ikke lægger skjul på, at han var skeptisk, da politiet for alvor begyndte at tage de sociale medier til sig omkring 2012.

- Det er specielt, at det er en myndighed som politiet, der agerer på den måde. Da jeg begyndte at følge deres strategi på de sociale medier omkring 2012, overraskede den mig, for politiet er jo ikke noget vi forbinder med sjov og ballade. De er kernen af vores retsstat, så jeg var spændt på, om de kunne slippe afted med at bruge humor med mere.

Og lige den del er da også en hårfin balance, understreger kommunikationseksperten.

- Det kan blive det rene Tivoli, hvis de begynder at sende fotos fra interne julefrokoster eller lignende, men de skal ramme balancen mellem at have en personlig tone uden at blive private. Det private er pinligt, når man er det i embedsmedfør, som mange politikere har måttet sande.

Hellere gå lidt over stregen end at være kedelig

Astrid Haug bider mærke i, at humoren afhænger meget af, hvilken politibetjent, der sidder bag tasterne. Og til tider kan det blive for jovialt, mener hun, men:

- Det er bedre at gå lidt over stregen ind imellem og prøve nogle ting af. Det sker der jo ikke noget ved. Det er bedre end at bruge et "politirapport-sprog", som ikke engagerer nogen. Men ved en af de første store storme, fik de kritik for, at de havde opdateret sociale medier, men at de havde glemt at opdatere politiets hjemmeside, og det går jo ikke, siger hun og tilføjer, at det er positivt, at kommunikationen ikke er topstyret.

- Det viser, at der er tillid til, at medarbejderne i politiet vil håndtere de sociale medier på en ansvarlig måde. Det er der mange virksomheder, som kan lære noget af.

Regel nummer 1 for at være på sociale medier er, at man hurtigt besvarer henvendelser fra sine følgere. Men det ikke et problem, at politiet ikke så ofte besvarer konkrete spørgsmål, mener Astrid Haug.

- Det er meget envejskommunikation, og det kan man kun gøre som politiet, fordi folk forstår, at de ikke skal bruge ressourcer på at besvare alle mulige spørgsmål med mindre det drejer sig om henvendelser på efterlysninger og lignende.

Men politiet kunne med fordel være mere aktive på Facebook end på Twitter, påpeger Kaare Sørensen med henvisning til, at det er et langt mere folkeligt medie, som næsten to millioner danskere har en profil på, frem for Twitter der især bruges af journalister og politikere.

- Men det er indbygget i Twitter, at det bruges til ting, der sker lige nu og her. Derfor passer det godt til politiet. På Facebook kan en opdatering dukke op i ens feed tre dage efter det blev postet, hvor den slet ikke er relevant længere. Så jeg synes de vælger rigtigt ved at priritere Twitter mest.

Møgsagerne forsvinder ikke

'Perle-sagen', tilbageholdelsen af en uskyldig mand ved COP15 og, vil nogen mene, rydningen af Ungdomshuset, er tre sager som man vist roligt kan kalde "møgsager" for politiet. Men kan politiets popularitet på sociale medier bløde op for vores vurdering af dem i den type sager?

- Alle myndigheder og virksomheder oplever kritik og dårlige historier. Ud over at håndtere kritikken professionelt, skal den suppleres med gode historier. Det er derfor Legos stærke image kan overleve en krise på grund af samarbejdet med Shell, fordi de samtidig kommunikerer så mange positive historier. Det er det samme med politiet, for det med at være helt fejlfri er en illusion, og det er naivt at efterstræbe, siger Kresten Schultz-Jørgensen.

Kaare Sørensen vil heller ikke have siddende på sig, at han som journalist bliver mindre kritisk over for politiet, fordi han synes, de gør det godt på sociale medier – og han påpeger, at hans kollegaer bestemt heller ikke tager på politiet med fløjlshandsker af den årsag.

- Danske krimireportere lader sig ikke narre eller tror, at fordi politiet kører god Twitterstil, er der ikke problematiske ting i deres virke i øvrigt, som man skal sætte kritisk lys på. Men de har fået en platform, hvor de kan påvirke, hvordan vi opfatter dem. Det bør de også. I dag hører håndteringen af sociale medier med til, hvordan man bliver opfattet som myndighed – og som person.

Politiet stod sin prøve ved skudepisoderne

Weekendens skudepisoder har også affødt mange opdateringer fra politiet på sociale medier, både når det gælder konkrete efterlysninger samt mere bløde tweets.

- Det er altid i ekstreme spidsbelastninger, at man viser sin karakter. Det er her politiet skal stå sin prøve, og det vil være en af de store definerende øjeblikke for politiet. Jeg tror, at mange i befolkningen længe har haft lyst til at vise politiet opbakning på grund af den voksende goodwill, og det får sin forløsning ovenpå weekendens hændelser, som bliver meget symbolsk for den generelle tillid, vi føler til politiet, siger Kresten Schultz-Jørgensen.

Også Kaare Sørensen mener, at politiet trådte i karakter med sin kommunikation i kraft af weekendens hændelser. Og de har også fået en umiddelbar effekt, mener han:

- Der går nok noget tid før vi ser et rigtigt lunefuldt tweet, fordi der har været så alvorlige hændelser i weekenden, hvor fem politikfolk jo blev såret.

Hvad skete der med Lone og Erik?

Vores historie om politiets brug af sociale medier startede ved efterlysningen af Lone og Erik, som blev gift i 1985, og havde fået stjålet deres vielsesringe, som altså nu er fundet.

Fandt I Lone og Erik, spørger vi Helle Lundberg, kommunikationsrådgiver for Syd- og Sønderjyllands politi.

- Lige i det her tilfælde har vi ikke fundet ejerne af ringene, selvom opslaget gav mange henvendelser. Måske er ægteskabet blev brudt, gætter Helle Lundberg og forklarer hvorfor en relativ lille ting, som mistede vielsesringe, bliver lagt på Facebok.

- Vi fremlyser ofte ting, der har affektionsværdi også selvom de ikke har pengeværdi. Vi ved jo, at det værste er at miste noget, som erstatningen ikke kan betale. Vi har tidligere efterlyst ejeren af en julegave i en stjålen bil, hvor der på gaven stod: Fra morfar til Andrea. Der fandt vi familien, og de blev jo kisteglade.

Men hvad er det større perspektiv i strategien?

- Det er en del af vores overordnede kommunikationsstrategi, at vi skal være så åbne som mulige om vores arbejde. Det er jo borgernes penge, vi laver det for. Vi har også brug for crowdsourcing, så masserne arbejder med, når vi skal opklare noget. Der er jo en grund til, at Københavns politi lægger overvågningsbilleder af den eftersøgte fra weekendens skudepisoder på Twitter. Det kan også være en hjælp at efterlyse folk, der er forsvundet. Nogle gange henvender de sig selv og så sparer vi mange ressourcer. Jo flere der følger os, jo flere kan vi også nå hurtigt ved større uvarslede begivenheder som det i København i weekenden, og befolkningen kan hjælpe sig selv ved stormfloder osv.

Men risikerer man ikke, at folk griber til selvtægt, når politiet lægger billeder ud af eftersøgte for eksempel? Det mener Helle Lundberg ikke.

- Det har vi aldrig oplevet.