Voldtægtskampagner bør fokusere på mændene
SPONSORERET indhold

Voldtægtskampagner bør fokusere på mændene

Ny voldtægtskampagne tager mænd alvorligt, mener ugens debattør, som synes, at det er positivt, at det ikke længere er kvinderne, der skal oplyses om, hvordan de undgår voldtægt.

Af:: Irene Manteufel Foto: Rasmus Juul og Alamy
24. jun. 2015 | Livsstil | ALT for damerne

DEBAT: Det bedste råd mod voldtægt, jeg har læst, er følgende: "Carry a rape whistle. If you find that you are about to rape someone, blow the whistle until someone comes to stop you." (Hav en voldtægtsfløjte på dig. Hvis du opdager, at du er ved at voldtage nogen, så blæs i fløjten, indtil der kommer nogen og stopper dig.)

Det er et af standupper Sarah Silvermans ti tips til voldtægtsforebyggelse, som for nylig gik viralt i større stil. Det unikke ved dem er, at de er til mænd, modsat de klassiske råd, der altid er henvendt til kvinder, og som handler om, hvordan man kan gebærde sig for at mindske risikoen for at blive voldtaget. Hvad der egentlig svarer til, at man lavede kampagner mod spritkørsel, der henvendte sig til alle andre end spritbilisterne. "Undgå spritkørsel: Ophold dig kun i trafikken om formiddagen."

LÆS OGSÅ: Voldtaget - hvorfor går gerningsmanden fri? 

Når Silvermans ti tips blev så massivt et hit på de sociale medier, var det netop, fordi de vendte opmærksomheden hen, hvor vi ellers ikke retter den: Mod potentielle voldtægtsforbrydere. Den vinkel var af en eller anden grund lige så forfriskende, som den var overraskende – og provokerende. Adskillige mænd harcelerede over, hvor ubehageligt det var for dem at få den slags pegefingre rettet mod sig.

Det samme mønster gentog sig, da Danmark et par måneder efter så en ny antivoldtægtskampagne, som også var henvendt til mænd. Kampagnen var mere subtil i formen og viste billeder af unge mænd og tekster som: "Hun var gået kold i soveværelset...", der jo skulle få læseren til at forestille sig en efterfølgende voldtægt – men så stod der med små bogstaver nedenunder: "...så jeg fik hendes veninder til at passe på hende."

Her i landet var det absolut også en sprød nyhed, at en kampagne pludselig talte til de potentielle gerningsmænd frem for de mulige ofre. Og også et udvalg af danske mænd protesterede mod at blive "dæmoniserede", "sat i skammekrogen" og "mistænkeliggjort". Jeg hæfter mig dog ved, hvor befriende det egentlig må være for et køn ikke længere at blive betragtet over én kam som viljeløse zombier i deres impulsers vold, væsner med ren krybdyrhjerne, der kun kan agere i forhold til, hvad den drift, der sidder i hjørnekontoret, tilsiger kroppen at gøre lige nu – mens al sund fornuft, normal dømmekraft, basal social intelligens og grundlæggende empati er fløjet helt ud ad vinduet?

Dette syn på "mænd" er en del af den kultur, der generelt undskylder overgrebsmænd med, at de "ikke kan styre sig", hvis kvinder for eksempel har stramt tøj på, er ude efter klokken 23, er 37 grader varme osv. Og med det syn på et køn er det naturligvis utænkeligt at tro, at det nytter at tale fornuft med det. Det er et syn, der længe har fastholdt mænd i rollen som naturfænomener, og voldtægter på linje med uundgåelige naturkatastrofer. De sidstnævnte kan mennesker gøre forkølede forsøg på at gardere sig mod, men sker de, så sker de, og det ville ikke kunne forhindres ved at man for eksempel prøvede at kommunikere med jordskorpen eller vejrguderne.

Men voldtægtskampagner henvendt til mænd er netop et opgør mod det gamle krybdyrhjerne-syn på mænd, som jeg for eksempel personligt tager al afstand fra. De nye kampagner er udtryk for anerkendelse af, at når det gælder forebyggelse af denne type problem, så er der faktisk nogle tænkende modtagere til stede, hvis vi kommunikerer! Modtagere, der kan vælge, hvad de vil gøre, og måske ændre holdning!

LÆS OGSÅ: "Danmark svigter voldtægtsofre"

Problemet med voldtægter handler jo om indstillingen hos nogle mænd – og om en kultur, som afstedkommer, at der sker så mange voldtægter. 3.000-4.000 årligt i Danmark, mener det Kriminalpræventive Råd. Det ligger i vores kultur – dansk, vestlig og otherwise – at når man spørger en gruppe almindeligemænd, om de har begået voldtægt, så siger alle nej. Men når man spørger specifikt ind til, om de har truet eller tvunget sig fysisk til sex, så svarer ca. en tiendedel ja. Fordi de åbenbart ikke er i stand til at erkende, at det, de i så fald har begået, er... voldtægt.

Der er altså plads til pædagogiske indsatser. Hvis bare EN af de vildsporede mænd tager til efterretning, hvad der er okay at gøre, hvis en kvinde siger nej til sex, eller hvis hun er gået kold efter en fest – så kan der være indtil flere kvinder, der undgår voldtægt fremover (studier viser nemlig også, at voldtægtsforbrydere – dømte som aldrig-dømte – ofte begår forbrydelsen flere eller mange gange). Win-win-win.

At der så er et stort antal mænd, som aldrig i deres liv kunne finde på sådan noget, men som også kommer til at læse kampagneteksterne – det er vel på linje med, hvad der sker i kampagner mod spirituskørsel. Det ville virke lidt patetisk, hvis bilister blev dybt krænkede og følte sig dæmoniserede, fordi man laver kampagner, der umiddelbart henvender sig til alle, fordi de skal nå ud til de potentielle spritbilister og forhåbentlig forhindre, at de ræser af sted med for høj promille og smadrer andres liv.

For vi ved jo desværre, at det forekommer. Vi ved også, at spritbilister heller ikke kan sammenlignes med hverken jordskælv eller tsunamier. Alle har et valg, og at gøre opmærksom på det er ikke det samme som at dæmonisere.

En holdningsændring vil være bedre end en fornærmet respons – og forhindre flere forbrydelser. Og husk så – både med hensyn til spritkørsel og voldtægt er det godt at have en allieret: "Use the Buddy System! If it is inconvenient for you to stop yourself from raping women, ask a trusted friend to accompany you at all times." (Brug "ring-til-en-ven"-systemet! Hvis det er besværligtfor dig at afholde dig fra at voldtage kvinder, så få en betroet ven til at gå rundt sammen med dig altid.)

Se den aktuelle danske kampagne på Voldtaegt.dk.

Sig det • Skriv det • Del det
Vil du kommentere dette debatindlæg, så skriv din kommentar nederst på siden. Vil du skrive et nyt debatindlæg? Send det til Kathe Japp på japp@altfordamerne.dk, og skriv "Debat" i emnefeltet. Indlægget skal fylde cirka 900 ord.

LÆS OGSÅ: Udsat for voldtægtsforsøg: "Hvorfor slog jeg ikke igen?"

LÆS OGSÅ: Voldtaget - hvorfor går gerningsmanden fri?

LÆS OGSÅ: Min overfaldsmand sagde til sin kæreste, at det var ham, der havde gjort det og meldte sig syv år efter