Shannon ændrer verden ved at lære kvinder at cykle

I Afghanistan er der flere kvinder i politik end kvinder, der cykler. Her i Vesten trues kvinder med at få hovedet skåret af, når de blander sig i den offentlige debat. I Afghanistan er der en større risiko forbundet med at sætte sig på en cykelsadel. Under Taleban kunne man som kvinde risikere en dødsdom for at cykle. Sådan er det ikke mere, men kombinationen af østrogen og jernhest er stadig sprængfarlig i det krigshærgede land. Det fortæller den amerikanske kvinderettighedsaktivist Shannon Galpin til ALTfordamerne.dk. I Afghanistan er cyklen et tabu.

- Cyklen er et symbol på frihed. Når jeg kigger tilbage på kvinderetsbevægelsens historie i USA, England og Frankrig, spiller cyklen en rolle. De amerikanske kvinder begyndte at cykle i slutningen af 1800-tallet, og blev i begyndelsen opfattet som amoralske og promiskuøse, og det er præcis sådan situationen er i Afghanistan lige nu.

Det værste land for kvinder
Under sit første besøg i Afghanistan i 2008 blev den 39-årige amerikaner fascineret af, hvorfor kvinder ikke kunne få lov til at cykle. Hun var rejst der til for at arbejd med kvinderettigheder og blev nysgerrig efter at finde ud af, hvor stort et tabu det egentlig var. Og om hun kunne rykke ved det. I Ifølge Galpin rangerer Afghanistan som det værste land at være kvinde i: Kvinder, der går på gaden risikerer at blive råb efter, chikaneret, overfaldet og endda angrebet med syre. Derfor er det i nogle områder risikabelt for piger og kvinder at færdes uden for hjemmet uden en mandlig ledsager.

- Kunne vi få piger til at cykle, så de kunne få adgang til skoler? Kunne vi få cyklende jordemødre, så de kunne dække et større landområde. Og kunne det reducere kvindevold og seksuel chikane.

ALTfordamerne.dk møder Galpin i København i starten af november. Hun er inviteret hertil af det danske modefirma Noa Noa i forbindelsen med kampagnen Share Your Strength, der støtter et afghansk kvindeligt cykelhold og deres kamp deres egne og andre kvinders rettigheder til bl.a. at cykle. Hun skal besøge flere Noa Noa-butikker i Danmarks sammen med den tidligere cykelrytter Rolf Sørensen. Der vil blive stillet konditionscykler frem, hvor forbipasserende vil live inviteret at træde i pedalerne og på den måde cykle donationer ind til det afghanske cykelhold: Jo flere kilometer, der bliver cyklet, jo flere penge donerer Noa Noa.



Stukket ned og voldtaget
Selv forelskede Shannon Galpin sig i at cykle, da hun i sine 20'ere boede i Europa. Her cyklede alle, hvilket hun ikke var vant til hjemme fra USA. Der var det noget, kun børn gjorde. Siden flyttede hun tilbage til USA og bosatte sig i staten Colorado, hvor hun begyndte at køre mountainbike i de lokale bjerge.

At det lige netop er kvinders rettigheder, Shannon Galpin har kastet sig over, er ikke et tilfælde. Som 18-årig var hun offer for et grimt overfald: En aften hun tog bussen hjem fra sit job stod hun ved en fejl af ved det forkerte stoppested, og hun blev nødt til at skyde genvej til fods gennem en mørk park for at komme hjem. I parken blev hun passet op af en fremmed mand, der greb fat i hende bagfra, stak hende ned med en kniv og voldtog hende, hvorefter han stak af. Shannon Galpins 10 år yngre søster er også blevet udsat for voldtægt, så da hun blev mor til en lille pige, blev hun enig med sig selv om, at hun måtte gør noget for at ændre verden. Derfor grundlagde hun sin egen organisation Mountain2Mountain.

- Mountain2Mountain er en nonprofit-organisation, jeg skabte for at kunne arbejde med kvinderettigheder. Der er et gammelt persisk ordsprog, der siger, at lige meget, hvor højt bjerget er, er der altid en vej til toppen. Jeg tænkte: "Vi ser på kønskamp og kvindevold. Det er et bjerg, jeg aldrig vil kunne nå at bestige i min livstid. Og heller ikke i min datters livstid," siger hun og forklarer, at det er et job uden mål. Hun vil aldrig kunne nå toppen af bjerget. Der af navnet Mountain2Mountain.

- Viden om, hvad jeg selv har oplevet, hvad min søster har været igennem, og at jeg skal opfostre en datter, kan jeg ikke bare læne mig tilbage. Hvis jeg vil have verden skal ændre sig, bliver jeg nødt til at gøre noget for at få den til at ændre sig. Det var sådan Mountain2Mountain blev født, siger Shannon Galpin.

Vores kvinder cykler ikke
Hun solgte sin hus og sin bil for at få penge til at starte sit projekt, rejste til Afghanistan og kørte som den første kvinde på gennem landet på en mountainbike.

- Jeg ville ændre grænserne for, hvad der er muligt for kvinder. Jeg vidste, at jeg som udenlandsk kvinde kunne rykke de grænser. Jeg vidste, de afghanske mænd ville behandle mig anderledes, at de ikke ville blive stødt over, at jeg cyklede. Jeg kunne føre samtaler med dem om, hvem jeg var, hvad jeg lavede der, og de kunne stille mig spørgsmål. Jeg spurgte dem, om de ville lade deres datter cykle. Om de ville lade deres søster cykle. Svaret var altid nej.

"Det er ok for dig, for sådan er det I din kultur. Du er udlænding. Vores kvinder cykler ikke." Det var det svar Shannon Galpin fik igen og igen. Afghanske mænd ser vestlige kvinder som ligeværdige med vestlige mænd, forklarer hun. Derfor må hun gerne cykle. Men afghanske kvinder ser vestlige kvinder som kvinder. Kvinder som dem selv. Og ved at vise dem, at hun cykler, kan hun måske få skubbet til det tabu, der gør, at de ikke har turdet sætte sig i sadlen.



Folk kaster sten efter cykelholdet
I 2012 blev Shannon Galpin inviteret med på en træningstur sammen med det afghanske herrecykelhold. Træneren havde en ung kvinde med sig, Miriam. Hvem var hun, ville Galpin vide. Hun var en del af kvindernes cykelhold.

- Jeg havde aldrig set en afghansk kvinde på en cykel. Jeg havde søgt i årevis. Træneren havde forsøgt at starte et cykelhold for kvinder, inden Taleban begyndte at kontrollere Afghanistan, men var blevet nødt til at opløse det igen på grund af netop Taleban. Da de mistede magten i 2002 lærte han sin egen datter at cykle, brugte hende som eksempel for de andre lokale familier og inviterede deres døtre med ud at cykle.

Galpin begyndte med det samme at undersøge, hvordan hun kunne støtte det kvindelige cykelhold. Hun skaffede dem cykler, hjelme og udstyr gennem et partnerskab med cykelfirmaet Liv, og har siden coachet dem og trænet sammen med dem. Nu er målet at blive klar til De Olympiske Lege i 2020.

- Hvordan når vi dertil? Hvordan udvikler vi dem? Hvordan giver vi dem erfaring med cykelløb I et land, der har meget få asfalterede veje, hvor det er utroligt farligt at køre uanset, om du er mand eller kvinde, spørger Shannon Galpin og fortæller, at som tingene er nu, kaster folk sten efter cykelholdet, når de træner.

- Vi har en forhåbning om, at vi kan normalisere cykling for piger ved at dyrke det som en sport. Måske vi så kan få piger til at cykle til skole, til at bruge cyklen som et redskab, siger Galpin.

- Hvis vi kan give de afghanske cykelhold en stemme, kan vi dele deres historier og deres styrke med andre kvinder, så de kan være en inspiration.

Noget af det smukkeste er, når hun kan vise det afghanske cykelhold de historier, der bliver skrevet om dem ude i verden, siger hun. Det får dem til at indse, at den risiko, de tager ved at cykle, gør en forskel.

- Når jeg tager tilbage til Kabul og vise dem "Hey, de skriver om jer i Europa," bliver de så begejstrede.

LÆS OGSÅ: Kvinder smider tøjet i protest mod voldtægt

LÆS OGSÅ: "Mænd er ikke bare onde patriarker i Afghanistan"

LÆS OGSÅ: Sådan gør du en forskel med dit arbejde