"Vi har brug for at gode mænd med ’cojones'"
Det er sjældent, at danske mænd siger, de er feminister. Men nogle gør heldigvis. Flere af dem!
På en pressekonference et sted i Asien hørte jeg for en del år siden en svensk mandlig politiker tale om kvinders rettigheder. Han talte om sine døtre, og om hvordan han ønskede det bedste for dem. Jeg var dybt fascineret. Det var noget, jeg aldrig havde hørt fra en dansk, mandlig politiker. Ikke på venstrefløjen, ikke noget sted.
Nu var han selvfølgelig også fra det, som af danske borgerlige debattører er blevet kaldt ondskabens imperium. Sverige er landet, hvor en kvinde i 50erne ligner en direktør og ikke en eller andens mor, og hvor man taler åbent og seriøst om ligestilling og har det som ambition for samfundet. Altså et virkeligt farligt sted.
Spanien, hvor jeg bor, opfattes af mange danskere som noget mindre farligt, muligvis fordi den katolske kirke med diktaturet i ryggen gennem en stor del af det sidste århundrede har sat sig ganske tungt på kønsrollerne. Men, hvad man måske ikke er så bevidst om hjemme i Danmark, så avler tryk modtryk. Der er en langt større grad af politisk bevidsthed om køn i befolkningen hernede. Et eksempel er den gruppe spanske mænd med tørrestativer og strygebrætter, som jeg i går fandt på vores lokale plads. De demonstrerede for fædres ret til barselsorlov og juridiske rettigheder over barnet. "Vi er en feministisk organisation af mænd," forklarede den ene helt alvorligt. Han var en pæn og for spanske forhold ganske høj, midaldrende mand med fuldskæg – og forklæde. Det lokale politi havde sendt et salatfad i fald at begivenhederne skulle udvikle sig. Det var der dog ikke tegn på. Mændene krævede meget fredsommeligt ret til også at være sammen med deres børn.
LÆS OGSÅ: Disse 11 kvinder styrer dit liv
Herude i udlandet er der ikke så langt mellem mænd, der taler længe og passioneret om ligestilling. Tag og hør forfatter og instruktør Joss Whedon tale om ligestilling på youtube, og verden er knapt den samme bagefter. Patrick Stewart fra X-Men er blevet en prominent aktivist imod vold i hjemmet. Barack Obama gør op med sociale normer om voldtægt. Dalai Lama siger, at han er feminist. En lang række kendte mandlige politikere, forretningsfolk og kulturpersonligheder har taget kampen for ligestilling til sig.
Men hjemme i det offentlige Danmark er der lidt længere mellem snapsene, for at sige det som det er. Der er masser af skønne og fantastiske danske mænd. Gode, dedikerede kærester, fædre, brødre og sønner, som arbejder hårdt, elsker meget, ler meget, har gode og rigtige værdier og som synes at diskrimination er noget værre noget. Men at tale om det offentligt, det gør de færreste. Og at genkende det lige foran næsen, det er der faktisk også mange af begge køn der ikke er i stand til. De to ting har en vis sammenhæng. Bevidsthed kræver som regel bevidsthed.
Men lige som jeg i går var blevet lidt mismodig på vegne af min æt ved synet af de spanske mænd i spraglede forklæder i Madrids centrum, så fandt jeg denne status-opdatering på facebook skrevet af pære-danske Kresten Schultz Jørgensen, som er mange ting, heriblandt forfatter og ekstern lektor ved CBS:
"En søndagsindrømmelse: Jo ældre jeg bliver, jo mere feministisk bliver jeg også. ... Den danske medieverden, det politiske liv og ikke mindst erhvervslivet domineres af den mangel på fantasi og glæde, der er typisk for selvtilstrækkelige, selvglade mænd i 40erne og 50erne. Nærig fejlfinding har i årevis tømt aviserne for interessant indhold om livets muligheder - og det politiske liv er reduceret til rene standretter, hvor kvinder indiskutabelt behandles anderledes end mænd: Lene Espersen og Helle Thorning er blot to eksempler. Og erhvervslivet? Jo, der mangler det, Alfred Josefsen for nylig kaldte kvindelige ledelsesværdier - dvs. åbninger for anderledes mødekultur, anderledes innovationsprocesser, anderledes åbenhed i omgangen med medarbejdere og kolleger. In short: Dette land har brug for højere til loftet - mere dur og mindre mol - flere dygtige kvinder, bøsser, lesbiske og indvandrere, færre selvtilstrækkelige mænd i jakkesæt. Vamos a la playa."
Og så blev søndagen lige pludselig lidt varmere og udsigten lidt bedre. Vi kommer ingen vegne uden hinanden. Vi har brug for at gode mænd også har de "cojones", for at blive i det spanske, der skal til at stå op imod strømmen, som Kresten gør det her. Tak for det, Kresten, jeg fik helt lyst til at tage på stranden.
Anne Sofie Allarp
Anne Sofie Allarp, 41, er cand.jur. og bor i Madrid med sin spanske mand, fire-årige datter og et-årige søn.
Hun havde en international karriere som embedsmand bag sig, da hun i 2011 debuterede som forfatter med den politiske thriller "Falske Stemmer", der blev nomineret til Debutantprisen. I 2012 udkom den psykologiske gyser "Hændelsen".
Når Anne Sofie Allarp ikke skriver romaner, bidrager hun til forskellige skrevne og elektroniske medier om blandt andet politik og spanske forhold. Hun er desuden forfatter til børnebogsserien om Magda og hendes usynlige ven, der bl.a. udgives i samarbejde med DR-Ramasjang.
Anne Sofie Allarp er fast klummeskribent på ALTfordamerne.dk. Klummerne er alene udtryk for skribentens egne holdninger.