Sex kan forlænge din levetid og mindske stress - se hvad det ellers er godt for
SPONSORERET indhold

10 grunde til, at sex er sundt

Du behøver ikke forlade sengen for at blive sundere, leve længere og komme i form...

Af:: Christina Bølling Foto: Alamy
10. okt. 2014 | Livsstil | ALT for damerne

1. Det forbedrer din holdning
En belgisk undersøgelse viser, at kvinder, der får gode orgasmer, går mere sensuelt. Sensualitet er ikke det samme som seksualitet, selvom de to er i familie. Sensualitet er øget sanselighed.

2. Det virker smertestillende
Glem undskyldninger om, at du har for ondt i hovedet til at dyrke sex. Sex hjælper nemlig på smerte.

3. Det giver dig et sundt hjerte
Wilkes University of Pennsylvania har taget et hjerte-kardiogram på mennesker med et godt sexliv og fandt ud af, at de, der havde sex to eller flere gange ugentligt, havde mindre risiko for at få hjerte-problemer end dem, der fik mindre.

4. Det sænker stressniveauet
Sex, før du skal holde en vigtig tale eller skal til eksamen, kan være en god idé. Sex sænker nemlig stressniveauet. Blodtrykket og stress-hormonniveauet vender også hurtigere til-bage til normalen hos dem, der har dyrket sex.

5. Du får trænet underlivet
Ligesom resten af kroppen, har din skede og dit underliv også brug for at blive trænet. Kvinder, der har sex ofte, får for resten også lettere orgasme.

6. Nedsat risiko for kræft
En fransk undersøgelse viser, at kvinder, der har meget lidt eller slet ingen sex, har tre gange så høj risiko for at få brystkræft, som dem, der er mere seksuelt aktive. En del af forklaringen er, at stoffer i sæd beskytter mod udvikling af kræftceller.

7. Det sænker blodtrykket
Et regelmæssigt sexliv er godt for blodtrykket, modvirker hjerteproblemer og mindsker risikoen for hjertestop. Men også masser af kram og knus har en god virkning her, da det humørforbedrende hormon oxytocin kommer i spil af berøring og intimitet.

8. Du kommer i form
Et nyt canadisk studie viser, at unge mænd gennemsnitlig forbrænder 4,2 kalorier i minuttet under sex, unge kvinder 3,1 kalorier i minuttet. Det betyder, at sex faktisk er en bedre motionsform end en gåtur. Et gennemsnitligt samleje tager dog lidt kortere tid end gåturen, nemlig 5 minutter og 24 sekunder, men så må man jo gøre det lidt oftere...

9. Forebygger depression
Niveauet af det antidepressive stof serotonin stiger efter sex, fastslår American Archives of Sexual Behavior, som har undersøgt 300 kvinder. En anden undersøgelse viser, at kvinder, der dyrker sex uden kondom, har færre depressioner og at deres humør grundlæggende er bedre end hos kvinder, der for eksempel masturberede.

10. Lev længere
100 orgasmer om året, kan forlænge dit liv med op til otte år. Det er næsten lige så meget som du får ud af at dyrke motion! I en undersøgelse af 900 mænd, lå risikoen for at dø 50 procent lavere hos dem, der fik flest orgasmer – og det samme menes at gælde for kvinder.

LÆS OGSÅ: "Hvorfor tror vi, det er sygt ikke at have lyst til sex?"