Mathilde Mackowski
SPONSORERET indhold

"Et godt sexliv er kreativt og inspirerende"

Mød Mathilde Mackowski, vores nye klummeskriver som koncentrerer sig om området sex og samliv. Mathilde er stifter af webshoppen Sinful.dk, som forhandler sexlegetøj til mænd, kvinder og par, og mener, at danskerne skal være lidt mere kreative, når det kommer til deres sexliv. Læs interviewet med Mathilde Mackowski her.

Af: ALT for damerne Foto: Johanne Pedersen
12. apr. 2013 | Livsstil | ALT for damerne

Hvad er din baggrund for at skrive klummer om sex og samliv?
Jeg har altid interesseret mig meget for sex, kærlighed, parforhold og samliv. Via mit arbejde som stifter og medejer af Sinful.dk - hvor vi virkeligt har nydelse i fokus - har jeg opbygget en viden på netop dette felt. Vores koncept er, foruden at tilbyde lækkert sexlegetøj til danskerne, også at arbejde med hvad sexlegetøj kan bruges til, hvordan man bruger det og hvad sexlegetøj kan give af dejlige oplevelser. Og sidst, men BESTEMT ikke mindst, er jeg så heldig, at have dygtige veninder der arbejder indenfor sex og samliv. Det er noget af det mest inspirerende og berigende for mig, for jeg får hele tiden ny spændende viden - viden som jeg har lyst til at dele og videregive.

Hvorfor sprang du ud som selvstændig med en erotisk webshop med sexlegetøj?
Sexlegetøj er et emne jeg altid har været nysgerrig omkring og jeg syntes, at der manglede en sober online shop, der henvendte sig til kvinder. Så for mig var der ikke andet at gøre, end at starte Sinful.dk.

Hvad er et godt sexliv ifølge dig?
Et godt sexliv for mig er kreativt og inspirerende, dybt og kærligt. Der skal være tid til at lege og sex må ikke blive en ting vi kun har efter kl. 22.00, når vi oftest trænger allermest til bare at give os hen til søvnen. At vi giver os selv lov til at være legesyge og nysgerrige, er for mig et must.

Hvad er den typiske reaktion fra folk, du ikke kender, når du siger, hvad du laver?
Jeg får stort set altid en positiv reaktion, når jeg fortæller hvad jeg laver og de fleste får endda et ekstra skævt smil på læben. Jeg synes det er skønt at have et arbejde som folk har en mening om. Jeg tror, at det langt hen af vejen handler om måden man fortæller om det på, for ens svar præger folks reaktion. Derfor fortæller jeg det altid på en naturlig og umiddelbar måde.

Hvad er jeres mest hyppige spørgsmål fra kunderne om sexlegetøj?
Vores kunder elsker at spørge om hvad 'det bedste produkt' er? Heldigvis er vi alle forskellige - nogen er vilde med små pirrende vibrationer, mens andre elsker at blive stimuleret flere steder på én gang. Det er meget individuelt hvad der passer bedst til en og derfor har vi tit en dialog med kunden om, hvad hun ønsker produktet skal gøre og så vejleder vi ud fra det. Der findes altså ikke ét svar på det spørgsmål, så det bedste man kan gøre er, at ringe til vores kundeservice og få et råd med på vejen, der passer til ens behov. Og så er det ellers bare at lege og nyde sig frem til "hvad der virker" for en.

LÆS OGSÅ MATHILDE MACKOWSKIS FØRSTE KLUMME HER:
Hvornår har du sidst brugt kondom?