Site for singler
SPONSORERET indhold

Nyt site vil gøre det sjovere at være single

SingleSpot.dk vil gøre det nemmere for Danmarks ca. 1 mio. singler at finde sjove feste og interessante events. Målet er at samledet helei en guide.

Af: Julie Møller Foto: All over
08. jul. 2013 | Livsstil | ALT for damerne

Idéen bag guiden er, at single-livet ikke kun handler om at finde en kæreste.

- Mange singler vil selvfølgelig gerne finde en kæreste, men vi tror på, at man bliver meget mere attraktiv, hvis man har et sjovt og aktivt singleliv, inden man finder den rette," fortæller Pia Damsgaard Bach, der er en af folkene bag siden.

Singler er ikke stakler, der sidder alene og piller næse
SingleSpot.dk er ikke en datingside, men en portal, der giver overblik over single-events og masser af inspiration til singlelivet.

- Det er ikke, fordi vi tror, at singler er nogle stakler, der sidder derhjemme og piller næse, men jeg tror, at der er mange, som ikke er klar over, hvor mange muligheder, der egentlig er for singler, siger 33-årige Pia Damsgaard Bach, der selv har været single i en del år efterhånden.

Selvom der er fokus på at have et sjovt og aktivt singleliv, betyder det ikke, at sitet ikke vil skrive om dating.

- Selvfølgelig vil vi også skrive om dating, men vi vil prøve at gøre det mindre seriøst og i stedet se dates som en mulighed for at få en sjov oplevelse frem for at tænke, at det absolut skal føre til bolig, bebs og Berlingo, mener Pia Damsgaard Bach.