Foto: PR
Guide til luksusgenbrug
Mary Lou, Odense C
Tøj til mor og barn
I luksusgenbrugsbutikken Mary Lou går indehaver og designer Marie Louise Clausen, 39, efter de ting, hun selv kan stå inde for. Vel og mærke til både kvinder og børn.
Hvilke mærker/ting sætter I en ære i altid at føre i butikken?
– Vi prøver at have et godt mix af danske og udenlandske mærker, hvor du altid finder navne som Baum und Pferdgarden, Lolly‘s Laundry, Heartmade, Ganni og Lovechild 1979 blandt de danske. De internationale navne er ofte Max Mara, See by Chloe, Vanessa Bruno, Acne, Isabel Marant, Karen Millen, Sonia Rykiel og Phillip Lim. Derudover forhandler vi også børnetøj, hvor det også er eksklusive designere fra ind og udland.

I Mary-Lou finder du tidens populære børnetøjsmærker. Der er mange penge at spare, for de små størrelser vokser hurtigt ud af deres tøj.
Hvad har I et særlig stort udvalg indenfor?
– Siden vi startede butikken for seks år siden, hvor vi først kun havde børnetøj, er der siden kommet lige dele voksen- og børnetøj på hylderne.
Hvilken stil følger I?
– Stilen er klassisk med et tvist, men grundlæggende vælger jeg aldrig at tage noget ind, jeg ikke kan stå inde for, og som jeg ikke selv synes, er spændende.
Hvilke typer kvinder sælger deres tøj hos jer?
– Vores målgruppe er kvinder i 30‘erne. Det er skønt at have med den slags kvinder at gøre, som er midt i livet og har fået børn og gang i karrieren. De fleste vil jeg beskrive som luksusboheme-typen, der elsker smukt og anderledes tøj, og som har et stærkt udtryk. Butikken sælger også vintagekjoler i skønne farver og mønstre, der er i rigtig høj kurs hos disse kvinder.
Stilen i Mary-Lou er 'luksusboheme' og de sælger både danske og udenlandske mærker.
Hvilke krav stiller I til tøjet, når det gælder stand, alder og mærker?
– Det er vigtigt, at tøjets kvalitet er høj, at mærkerne er eksklusive, men også at det er i god stand og ikke slidt.
Hvad giver I i kommission?
– På voksentøj 50 % og børnetøj 40 %.
Hvor meget kan man forvente at få for sine ting i forhold til nypris?
– Generelt sælger vi tøjet til det halve af nyprisen, men det afhænger igen af stand og alder. De fleste, som sælger tøj i min butik, har selv en ide om pris – ellers beder de om min holdning. De fleste er interesserede i at komme af med deres ting.
Og hvor længe beholder I tøjet?
– Tøjet hænger i kommission i tre måneder, hvorefter man selv har ansvaret for at hente det resterende, ellers bliver det givet til velgørende formål.
Sælger I på nettet?
– Vi har en netshop klar her i efteråret og bruger derudover Facebook til at meddele om nyheder og tiltag i butikken.
Besøg Mary-Lou på Overgade 25, 5000 Odense C eller på Mary-lou.dk.
»Læs også guiden til 7 butikker med fine vintagesmykker.
Nøgleord: Luksus, genbrug, shopping, Odense
-
Mode | 18. majNu er der mode i din radio -
Mode | 21. majFå lækre sommerben i flade sandaler -
Mig og mit klædeskab | 5. oktoberJeg elsker at shoppe! -
Mig og mit klædeskab | 31. augustJeg elsker smukke ting...
-
Mode | 15. majSe de 9 smukkeste plisserede nederdele -
Mode | 14. majHer er de bedste trenchcoats -
Mode | 11. majSe sæsonens 15 bedste denimfund -
Mode | 11. majSe vinderne af Dansk Fashion Award -
Mode | 8. majSommerens 7 største modetendenser - del 7 -
Mode | 7. majSommerens 7 største modetendenser - del 6 -
Mode | 6. majSommerens 7 største modetendenser - del 5 -
Mode | 5. majSommerens 7 største modetendenser - del 4 -
Mode | 4. majSommerens 7 største modetendenser - del 3 -
Mode | 3. majSommerens 7 største modetendenser - del 2