Julens fester bliver lige lidt federe i en prikket kjole fra Mango. Foto: PR

I denne uges ALT for damerne (nr. 48 – 2011) inspirerer stylist Helle Skou dig med sine prikkede favoritter.
Prikker: Forførende kjole
Det varer ikke længe, før den mørke himmel vrimler med hvide prikker, og ifølge flere designere bør du også selv iklæde dig det karakteristiske mønster her til vinter. Marc Jacobs, Diane Von Furstenberg og især Stella McCartney lod prikkerne stjæle al opmærksomheden på catwalken.
Prøv et flirtende og feminint look med en enkel, prikket kjole og et par lækre støvler. Eller klæd dig forførende og eksklusivt, som Stella McCartney foreslår, iført små, sorte kjoler med prikker på transparent stof. Uanset hvad skal du forberede dig på en masse positiv opmærksomhed, så gør det overbevisende.
"Du har måske set Stella McCartneys look fra catwalken til denne sæson. Sorte kjoler i lækre materialer med stykker af bar hud, der kun lige var beklædt med sorte prikker. Flot, frækt og forførende. Det kan du også."
Genskab looket til din næste fest med en kjole som denne fra Mango.
Den er gennemført i sig selv, så du behøver ikke alt for meget tilbehør. Men sæt en sort blazer til og tag en bordeaux clutch i hånden. Elegant, feminin og meget Stella.
Kjole, Mango, 336 kr. Køb den her.
Læs også de 10 gode råd til at få det bedste ud af dit lingeri.
Nøgleord: dagens fund, prikker, tendens, Stella McCartney, kjole, Mango.
-
Dagens fund | 26. aprilTyvstart sommmeren med sydfransk look -
Dagens fund | 27. aprilFøler du dig som boheme? -
Dagens fund | 28. aprilBliv casual på den fine måde -
Dagens fund | 29. aprilHar du styr på garderobens musthave?
-
Dagens fund | 25. aprilStrandtasker kan bruges allerede nu -
Dagens fund | 24. aprilSommerens solbriller -
Dagens fund | 23. aprilSommerens sandaler skal være farverige -
Dagens fund | 22. aprilPyjamas til både nat og dag -
Dagens fund | 21. aprilPift hverdagen op med en diamant -
Dagens fund | 20. aprilBliv feminin i asymmetrisk kjole -
Dagens fund | 19. aprilHerre-ure hitter stadig -
Dagens fund | 18. aprilSeje stiletter giver lange stænger -
Dagens fund | 17. aprilCool afslapning -
Dagens fund | 16. aprilLegesyge print