FORRIGE:
Komikerens bedste forkælelseskur

Tilbage til:
Artikler

NÆSTE:
Lykkeligere med kulhydrater
SaunaChill – godt for det hele

Få en deluxe sauna-oplevelse i Helle Thorup Spa. ALT for damerne har (med stor fornøjelse) testet det for dig.

 
 
 

SaunaChill – godt for det hele

90

 

I Helle Thorup Spa kan du få en udvidet saunagus oplevelse – en såkaldt SaunaChill. ALT har testet det - læs resultatet her. 

Af: Marie-Louise Truelsen,

 
 

Tag et par veninder under armen og book tid til en SaunaChill behandling i Helle Thorup Spa. Det gjorde jeg en fredag eftermiddag, og da vi efter et par timer in heaven blev sluppet ud igen, følte vi os rene i sindet, indeni kroppen og udenpå.

Søren og Jacob Hedegaard

En SaunaChill i Helle Thorup Spa
er en udvidet saunagus, hvor du også får udrensende snacks, en detox drink samt en tur i dampbad med forskellige scrubs. Vi begyndte med lidt opvarmning i stedets jacuzzi, og kort efter blev vi præsenteret for eftermiddagens saunamestre, som var tvillingeparret Søren og Jakob Hedegaard. Kun iført japansk inspirerede slå-om-bukser var de en fornøjelse at se på for sådan et hold tøser, som os. Sikke nogle overkroppe – wauw! Og så var de til og med super søde og ekstremt kompetente, da de guidede os igennem dagens program.


Vi begyndte i saunaen, hvor Søren hældte vand med japansk kul eddike på de glødende sten, indtil varmen bragede løs. Kul eddike er antiseptisk, fugtighedsgivende og meget nærende for huden. Søren satte yderligere gang i processen ved at lave varmebølger med et håndklæde. Da vi ikke kunne mere, fik vi en tur ud under den kolde bruser og den kolde spand vand, man kunne vippe ned over sig. GYS. Ind i igen – denne gang med peberolie, som bl.a. stimulerer fordøjelse og kredsløb, virker mildt afførende og sætter gang i fedtforbrændingen. Ud i det kolde gys og ind igen til blodappelsin- og grape olie, som bl.a. reducerer fedtoptagelsen, reducerer væskeophobninger, har en gavnlig effekt på appelsinhud og som virker fremmende for livslysten.




Hele vejen gennem saunagusen blev vi guidet til rigtig vejrtrækning – både for at kunne håndtere varmen og for at få mest muligt ud af de æteriske olier.




Vi blev budt på frisk frugt og japanske nøddesnacks undervejs i pauserne – og blev mindet om, hvor vigtigt det også er at drikke vand. Til sidst fik vi en detoxdrik bestående af aktivt kulpulver og økologisk aroniasaft, helt sort og med en lidt mystisk smag – men den skulle sætte yderligere gang i systemet. Jakob guidede os gennem det efterfølgende dampbad, hvor vi igen lavede vejrtrækningsøvelser og fik en scrub til kroppen bestående af bl.a. havsalt, kaffegrums og olier. Scrubben til ansigtet bestod af avocado med rørsukker. Vi fik også en lækker hårkur, og til sidst skrubbede vi krop og ansigt med kulsæbe. Sjældent har jeg følt mig så ren!

Eftermiddagen sluttede med en kulolie, som lynhurtigt trængte ind i kroppen, og derefter var vi så bløde, som vi stort set ikke har været, siden vi blev født! Behøver jeg sige, at jeg gik ud som et lys, da jeg gik i seng om aftenen?




 
 
 
 
 
FORRIGE:
Komikerens bedste forkælelseskur

Tilbage til:
Artikler

NÆSTE:
Lykkeligere med kulhydrater

Skriv indlæg

 

Tilføj evt. billeder til indlæg (max 4 MB pr. billede)

Giv besked når nogen kommenterer dette indlæg

 
Send
 

Det får du ud af en SaunaChill i Helle Thorup Spa

* Udrensning via hård fysisk udfordring.

* Mental balance gennem åndedrætsøvelser og akupressur tryk.

* Aromaterapi og rensede luftveje.

* Kropspleje med lækre spa produkter fra Helle Thorup Spas egne økologiske opskrifter, Sort of Coal eller Ole Henriksen – alt efter tema.

* Samvær med veninder eller måske kæresten.

Læs mere på
www.hellethorup.dk,
www.saunachill.com.

Tjek
www.sortofcoal.com, hvis du vil vide mere om de produkter, som Helle Thorup Spa anvender


 

Næste afstemning

Er du gået i gang med at shoppe til din efterårsgarderobe?

Stem

...artikler, tips, konkurrencer og spændende tilbud direkte i din E-mail inbox!

Tilmeld


ALT for damerne on Facebook