Jeg burde vel indlede denne status med "Ved du hvad, jeg har slet ikke haft lyst til at spise noget som helst sukker siden!". Men det ville være så løgn. Allerede den første dag uden kur-lænker fór jeg ud og spiste bøf bearnaise til frokost, og om eftermiddagen lavede jeg en stak pandekager, der var Sambos mor værdig. Jeg havde nemlig fået en pandekagepande i julegave og glædet mig til at afprøve den. Resultatet: Jeg blev så glad. Sukker og fedt i én og samme ting er jo ganske vidunderligt. Men min krop fik lidt af et chok, måske fordi den for første gang nogensinde er blevet nægtet denne særlige salige kombi i så lang tid som en måned.

Næste morgen spiste jeg igen A38 med frugt og mandler, og det har jeg gjort stort set hver dag siden. En ting er at nikke til logikken i, at den rette kombination af proteiner, kulhydrater og fedt mætter bedre og giver kroppen sundere brændstof, en anden er at mærke det på sin egen krop. Jeg har også – uden at det var tilsigtet – købt mindre brød, nok fordi jeg på sundhedskuren lærte, hvordan man kan blive mæt uden, og på en måde er det jo mere spændende at udvide repertoiret for frokost. Det betyder dog ikke, at jeg ikke har mæsket et par lækre sandwich i mig, men forskellen ligger i, at jeg nu vælger og nyder det i stedet for bare at købe noget, fordi jeg er sulten (og ikke har planlagt noget). Det samme gælder slik, for jeg kan mærke, at en aften med den bevidstløse robotarm hen i slikskålen faktisk gør mig dårligt tilpas (bagefter).

Jeg havde gode intentioner om at træne i fitnesscenter to gange om ugen og én gang om ugen derhjemme, og det var nok lidt for friskt ligefrem at skrive det helt offentligt. For den har jeg ikke holdt helt. Pludselig fik jeg mere travlt end sædvanligt med arbejde og en flytning oveni, og så er det bare indimellem lettere at springe over. Det ærgrer mig, for lige så hurtigt jeg kunne se de gode resultater, da jeg havde Giovanna til at piske mig rundt, lige så hurtigt puffer maven sig op af alt muligt ikke så hensigtsmæssigt, man spiser, og de spirende armmuskler sygner mere og mere hen. Skal man se det fra den positive vinkel (og det skal man jo), så har jeg trænet mere, end jeg ellers ville have gjort.

Og så til mine to største (og ifølge Giovanna dårlige) vaner: Døgnrytme og Cola Zero. Den første er blevet lidt bedre, og jeg har fattet, hvor meget mere slatten og uglad og sulten (og ikke pæn) man bliver af at sove for lidt. Den anden er præcis som det var før, jeg drikker en næsten hver dag og har erkendt, at den så bare er min kaffe, som jeg aldrig har drukket.

Så er jeg sundere, her tre uger efter min sundhedskur stoppede? Det vil jeg mene. Jeg gider ikke følge en masse regler, men jeg vil gerne følge sunde, fornuftige principper, og jeg har lært en del tricks, mens jeg var på sundhedskur med Giovanna. Jeg spiser mere snedigt, jeg træner mere effektivt, jeg sover (lidt mere) ordentligt, og jeg ser pænere ud på grund af det. Det er grund nok for mig. Især fordi jeg selv vælger, hvornår jeg må få hindbærsnitter fra Lagkagehuset og steak frites på Les Trois Cochons (for at nævne to ting, jeg har fået i dag).