Få 7 tips til, hvordan du indretter dig, så kiloene ikke sniger sig på.
SPONSORERET indhold

Sådan bliver du boligens kaloriefælder kvit

Måden du har indrettet dit hjem på kan have stor betydning for din vægt.

Af: Jo Brand, Christina Bølling og Kirstine Dalsgaard Larsen. Foto: istockphoto, gettyimages
24. nov. 2014 | Sundhed | ALT for damerne

Snart er det højsæson for slankekure, der lover alt fra tab 5 kilo på 4 dage til mere moderat vægttab.

Men måske kan du smide et par kilo ganske nemt ved at se på, måden du indretter dit hjem på. Det kan nemlig have betydning for, om de ekstra kilo kommer snigende eller bliver siddende.

Vi har samlet syv tips til, hvordan din bolig bliver bedre for din sundhed.

1. Du har så meget mad i skabene, at du bliver nødt til at have ting stående fremme. Står der for eksempel en pose chips eller slik og lokker, ender du med at spise det. Hvis du for eksempel fjerner de 10 typiske kaloriefælder fra dit hjem, er der mindre risiko for at blive fristet.

2. Du gemmer det sunde væk, opbevarer for eksempel æbler og grøntsager i en køleskabsskuffe og spiser på den måde mindre sundt (og nej, vi siger ikke, at du skal have røget laks på sofabordet...alt med måde).

3. Har du skruet op for varmen? Måske for meget, for så behøver kroppen ikke bruge så meget energi på at varme sig selv op. Prøv at skrue lidt ned.

4. Du har for lidt lys tændt. En undersøgelse har vist, at folk, som blev udsat for dunkelt lys om morgenen, havde lavere koncentrationer af mæthedshormonet leptin.

5. Har du håndvægte og motionscykel? Sørg for, at det står ved siden af sofaen og tæt på fjernsynet og ikke i kælderen eller under sengen.

6. Dit hjem er for hyggeligt. Hvis du hopper i joggingtøj og lægger dig i sofaen allerede fra det øjeblik, du kommer hjem fra arbejde, er det ret usandsynligt, at du senere får lyst til at gå ned og træne eller gå aftentur.

7. Sluk for skærmen. Har du tv, iPads og computere alle vegne, bruger du dem også mere...og får sikkert også lyst til lidt hyggeslik.


LÆS OGSÅ: Chris MacDonald: Sådan får du en sund hverdag 

LÆS OGSÅ PÅ HJEMMET.DK: Frisk luft gør dig sund 

LÆS OGSÅ PÅ FITLIVING.DK: 29 råd, der slanker og gør dig sund