1. Til dig, der vejer et par kilo for meget – og sover for lidt

Søvnmangel gør os trætte og forvirrede, men for lidt søvn kan også give hormonel forvirring i din krop, så den reagerer ligesom på stress og ifølge søvnforskning kan det medvirke til, at det kan være svært at tabe de overflødige kilo. Seks til ni timers søvn er det, der skal til for at give organismen tilstrækkelig ro til de vigtige stofskifteprocesser, som finder sted, når vi sover. Når du sover, producerer kroppen blandt andet væksthormon. Produktionen af væksthormon begynder ca. 1-1,5 time efter du er faldet i søvn. I den dybe søvn med andre ord. Den energi, kroppen skal bruge på at danne væksthormon, bliver hentet direkte fra dine fedtdepoter – og jo længere du sover, jo mere væksthormon kan kroppen producere og jo mere fedt forbrænder du, mens du sover. Du behøver ikke sove i døgndrift – seks til ni timer er som sagt, det kroppen har brug for.

2. Dig, der småspiser i løbet af dagen

Er du en af dem, der spiser fornuftigt i løbet af dagen og til måltiderne, for så at tømme en skål slik foran fjernsynet, eller mens du tjekker mails om aftenen? Eller som lige skal have en bolle før sengetid? Spis dig hellere mæt i løbet af dagen, hvor dit stofskifte er i gang i stedet for at fyre kalorier af før sengetid. Kulhydrater øger produktionen af insulin, og så længe insulinniveauet er forhøjet, forbrænder kroppen ikke samme mængde fedt som ellers. Du kan udskyde fedtforbrændingen, som normalt finder sted et par timer (se ovenfor) efter du er faldet i søvn med op til fem timer. Spis i stedet senest klokken 19, derved får kroppen tid til at nedbryde aftensmaden før sengetid. Ved at spise tre hovedmåltider f.eks. kl. 8.00, 12.30 og 18.00 spiser du på en måde, der understøtter kroppens naturlige rytme.

3. Til dig, der spiser uden at være sulten

At have en god appetit er positivt, fordi madglæde også udtrykker livslyst. Til gengæld er det en uvane at lytte hver gang „lysten" melder sig, for lyst til mad eller noget lækkert - og sult er to meget forskellige ting. Lyst til mad er psykologisk betinget, mens sult er et fysiologisk fænomen. Læg mærke til i løbet af en dag hvor mange gange, du er sulten – når du spiser – og hvor ofte du spiser af lyst eller vane (fordi det nu en gang er rart at runde måltidet af med noget sødt). Hvis du lystspiser, skal du have et umådelig godt stofskifte for at holde vægten eller være meget aktiv. Lystspisning hænger dårligt sammen med en stillesiddende tilværelse – du kommer let til at overskride det reelle kaloriebehov, din krop har.

4. Til dig, der slikker helt vildt

Du har sikkert hørt det med, at fedtet på maven og kronisk stress hænger sammen. Overvægt ses i 56 procent af tilfælde hos mennesker, der samtidig er stressede, mod 47 procent som ikke følte sig stressede. Forsøg med mus har identificeret en biologisk mekanisme, som får musene til at lagre ekstra fedt. De mus, der spiste sundt, tog ikke på, heller ikke når de blev stressede, mens de mus, der spiste mad med et højt sukker- og fedtindhold tog på, så snart deres stressniveau steg. Den biokemiske „knap" i hjernen hos mus (og måske også hos mennesker) øger trangen til mad, der beroliger følelserne – og sørger samtidig for at lagre fedt på maven. Så hvis du stresser ned, forsvinder en del af lysten til de søde sager.

5. Til dig, der bruger mange skønhedsprodukter og spiser meget færdigmad

Ligner dit badeværelse en Matas-butik med masser af tuber, krukker og dåser med lange indholdsdeklarationer bag på, så skulle du måske overveje at simplificere lidt. Det samme gælder, hvis du spiser meget forarbejdet mad og slik med tilsætningsstoffer som pftalater, bisphenol A og pesticider for bare at nævne et par stykker.

Man ved ikke præcis, hvordan alle de kemiske stoffer, vi omgiver os med i hverdagen, påvirker kroppen – slet ikke når de optræder som en cocktail. Der er undersøgelser, der viser, at kroppen lagrer diverse giftstoffer i fedtlaget, og at fedtlaget nærmest fungerer som et beskyttelsesrum. Da den ordning går ud på at forhindre giftstofferne i blodbanen, vil kroppen holde bedre fast på fedtet (med giftstofferne) end i en person, der ikke udsættes for samme mængde unaturlige stoffer. Økologi og frem for alt enkelhed, når du køber mad, gør rent og plejer din hud, nedsætter mængden af påvirkninger og gør det i hvert fald lettere for kroppen at bruge kræfter på forbrænding i stedet for på giftsortering og -nedbrydning.