Godt jeg ikke er 30 mere

"DET VAR YDE, YDE, YDE"
Da komponist Majbritte Ulrikkeholm fyldte 30 år, var hun i langt højere grad optaget af yde frem for at nyde. Men med alderen har hun lært at prioritere sundere og stå ved de valg, hun har truffet.

Majbritte Ulrikkeholm, 50 år
Arbejde: Sanger, komponist og forfatter. Holder også kurser om sang, kreativitet og spiritualitet. Se mere på Majbritteulrikkeholm.dk
Privat: Bor med sin hund i et kolonihavehus på Amager.

Karrieren
Karrieremæssigt stod stjernerne heldigt for mig, da jeg var 30 år. Jeg lavede musik og havde succes med det, og ikke lang tid efter udgav jeg min første bog, der også blev en kæmpe succes. Men jeg var også meget optaget af min karriere. Jeg kunne ikke sætte mig ned og sige: "jeg aflyser". Jeg ville ikke gå glip af noget og følte, jeg skulle være på og klar hele tiden. Og det var jeg også. Det var yde, yde, yde, og jeg nåede sgu ikke at nyde det. Lige når jeg havde overstået noget, var jeg videre igen. Og nogle gange kørte jeg bare på, selvom jeg ikke kunne holde til det. Det betød bl.a. at jeg misvedligeholdte mit kærlighedsliv og endte med at blive skilt, da jeg var omkring de 40. Alligevel har jeg ikke fortrudt, at jeg fyrede den af dengang. Man skal da bruge energien, når man har den! Men jeg skulle have taget mig tiden til at nyde det gode, der skete, noget mere. Det er jeg bevidst om i dag. Jeg har f.eks. lige haft en fantastisk oplevelse, hvor jeg har haft 22 mennesker til et retreat med stilhed og sang. Det gik så godt, og nu skal jeg da bruge nogle dage på at nyde det! Jeg skal bare være sammen med min hund, spise god mad og drikke dejlig kaffe. Hvis jeg havde været 30 år, havde jeg allerede været i gang med noget nyt.

– I dag er min karriere også anderledes, end da jeg var 30 år. Da det gik op for mig, at jeg ikke skulle have børn, og at mit liv blev et andet, startede min interesse for at undervise og hjælpe andre. For det er jo ikke sådan, at man kun kan give noget videre som kvinde, hvis man bliver mor. Derfor begyndte jeg at arbejde med mennesker og få dem til at træde i kraft.

Krop, sjæl og sundhed
– Da jeg var yngre, havde jeg i langt højere grad fokus på det ydre: Hvordan ser jeg ud? Hvad siger anmelderne om mig og alt det der. Men fordi jeg er vokset op med min mormor, der lærte mig meget om at blive gammel, har jeg samtidig altid været bevidst om, at det, jeg gjorde og tænkte, også skulle kunne holde til, at jeg blev ældre. Min mormor sagde altid: Hvad kan du bruge det der til, når du bliver gammel? Og det er en god rettesnor.

– Selvfølgelig skal det at være ung og smart have sin plads, men man skal bare have styr på sine værdier. For er det fandeme svært at blive gammel, hvis det er vigtigt for dig altid
at ligne en på 30!

– I dag, hvor jeg lige er blevet 50 år, synes jeg selv, at jeg ser rimelig godt ud, men jeg ligner en på 50, og sådan skal det også være. Det handler dybest set om respekt for sig selv og sin livserfaring. Jeg også fundet ud af, at du ikke kan bruge alt det der hype omkring din person og det ydre til noget. Da det gik op for mig, fik jeg fat i sådan en stille sej kraft. Det betyder, at der i dag i langt højere grad er plads til og fokus på den åndelige side af livet, og at jeg er god til at handle på, hvordan jeg har det. Det var jeg ikke tidligere.

　
Familien og kærligheden
– Da jeg var 30 år, havde jeg lige købt mit helårskolonihavehus på Amager sammen med min daværende mand og begyndte på det tidspunkt at mærke alle de kulturelle forventninger til det at få børn. Det var et pres fra svigerfamilie og omgivelser, som, jeg tror, mange kender, og som kan være hårdt, når man er porøs og sårbar, for senere fandt jeg ud af, at jeg ikke kunne få børn ad naturlig vej.

– Da jeg havde fået at vide, at jeg skulle gennem hele den store pakke med kunstig befrugtning, hvis jeg skulle have børn, tænkte jeg mig grundigt om i en måned. Jeg mærkede efter og kom frem til, at der var en dybere mening med, at jeg ikke kunne få børn. I stedet skulle jeg bruge livet på noget andet – og bruge det fuldt ud! Det var en stor beslutning, og folk syntes, det var en mærkelig beslutning. Men det var den rigtige for mig. I dag kan jeg stadig i stunder mærke savnet ved ikke at have fået børn. Og når det sker, er jeg med det. Det skal ikke gå væk. Det er noget, jeg lever med. Sådan har jeg valgt det, og jeg kan ikke få alt. Og det liv jeg har levet og lever, hvor jeg er optaget af det, jeg gør, 12-16 timer i døgnet, kunne jeg ikke leve med et barn.

Majbrittes bedste råd
– Når jeg ser tilbage, kan jeg se, at en af de ting, der har betydet meget for mig, er, at jeg fandt mit hjem, da jeg var 30 år. Det har betydet, at jeg senere hen ikke skulle bruge energi på at flytte rundt og pakke ind og ud. Jeg har haft min base og mine rødder.

LÆS OGSÅ: Dét ødelægger din telefon


"I DAG MÆRKER JEG MIN KROP"
Som 30-årig var Sandra Ostermann Cardichon danser, sanger og skuespiller, med alt hvad det indebar af krav til kroppen om at være tynd. I dag er kravene blevet erstattet af kærlighed og nydelse.

Sandra Ostermann Cardichon, 47 år
Arbejde: Personlig træner. Har skabt træningskonceptet Harmony Body Stretch. Er oprindeligt uddannet skuespiller, sanger og danser i New York.
Se mere på Well-come.dk
Privat: Bor i København.

Karrieren
– På min 30-årsfødselsdag stod jeg på scenen som danser i musicalen "Grease" på Nørrebro Teater. Jeg var lykkelig og meget taknemmelig for, at jeg havde fået gang i min karriere. Det var det, jeg ville. Men det var også superhårdt. Det lyder som en kliché, men det var blod, sved og tårer i bogstaveligste forstand. Det var træning og auditions om dagen og forestillinger seks aftener om ugen, så jeg var træt. Samtidig havde jeg hele tiden bevidstheden om, at selvom jeg var interessant nu, ville det ikke vare ved. Når jeg ser tilbage, kan jeg se, at jeg på trods af, at jeg var meget glad, også var stresset, for der var hele tiden et pres og en usikkerhed. Men det gik godt, og jeg nåede at være med i mange ting – bl.a. "Fame". Men da jeg var 37 år, blev jeg ramt af betændelse i ryggen, hvilket betød at jeg måtte åbne nogle nye døre. Det førte til, at jeg udviklede mit Harmony Body Stretch-koncept, som jeg underviser i i dag. Det var ikke det, jeg troede, jeg skulle, men det har været det rigtige. I dag er det mig, der styrer. Der er ingen, der siger "du er ..." eller "du skal ..." Jeg er blevet min egen, og der er kommet ro på. Når jeg ser tilbage på dengang, tænker jeg, at jeg skulle have trukket vejret lidt dybere ... og slappet mere af.

Krop, sjæl og sundhed
– Når man danser, får man konstant at vide, at man ikke er god eller tynd nok, og det har jeg altid været præget af. Når jeg i dag kigger på billeder, fra da jeg dansede, kan jeg se, at jeg var tynd, men det følte jeg ikke dengang – dér jeg kunne ikke blive tynd nok. Og sundhed var ikke noget, man gik op i – på skolen fik vi at vide, at vi bare skulle ryge, drikke kaffe og gå på vanvittige diæter for at holde vægten nede. Men med alderen har jeg lært meget mere om mad og sundhed. I dag spiser jeg sundt – og samtidig gider jeg heller ikke længere skamme mig over at spise en kage. Den skal nydes!

Derudover har det, at jeg har været skadet i flere omgange, gjort, at jeg er begyndt at træne på en helt anden måde og har fået et bedre forhold til min krop. Før trænede jeg derudad, men i dag mærker jeg min krop og giver den kærlighed. Når jeg f.eks. ser fjernsyn, sidder jeg på min yogamåtte på gulvet og masserer mine knæ, som jeg er blevet opereret i, og mærker efter, hvordan jeg har det. I det hele taget behandler jeg mig selv ordentligt. Hvis der er noget, der kører rundt i hovedet på mig, går jeg en tur og bruger tid på at mærke efter. Det betyder, at jeg har en god mavefornemmelse og bedre instinkter i dag. Der skal også meget mere til at få mig op i det røde felt. Da jeg var yngre kunne jeg være meget dramatisk og blive meget vred. Men i dag lever jeg efter ordene choose your battles. Det betyder, at hvis der er noget, der gør mig vred, sover jeg lige på det. På den måde er jeg blevet bedre til at give slip.

Familien og kærligheden
– Da jeg var 30 år, var jeg flyttet ind i min egen lejlighed og boede for første gang helt for mig selv. Jeg følte, at nu var jeg voksen! Jeg var tæt knyttet til min familie og mine venner, men havde ingen kæreste, og det længtes jeg efter. Det fyldte meget. Senere fik jeg en kæreste, men da jeg var i midten af 30'erne, gik forholdet i stykker. I dag bor jeg igen alene, men har slet ikke den der længsel, som jeg havde, da jeg var yngre. Jeg vil gerne møde en, men jeg har ikke brug for det, og det er befriende!

Sandras bedste råd
– Giv dig selv mulighed for at lave ingenting. Meditér, eller sæt dig på en bænk, og kig ud over vandet. Hvad enten du falder i søvn, tankerne myldrer, eller du oplever ro, er det fint! Vi har så travlt til hverdag, derfor er det nødvendigt med et frirum, hvor vi kan mærke, hvordan vi har det – og derefter reagere på det.

LÆS OGSÅ: Sådan tackler du en depression



"JEG HAVDE TABT KOMPASSET"
Da forfatter Jeanette Øbro fyldte 30 år, lå hendes arbejdsliv i ruiner. I dag er der kommet styr på karrieren. Derudover er hun med alderen er blevet mere bevidst om sammenhængen mellem krop og sjæl – og så har hun igen fået tid til at rejse.

Jeanette Øbro, 44 år
Arbejde: Forfatter. Står sammen med sin mand, Ole Tornbjerg, bag krimierne om profileringseksperten Katrine Wraa. Er oprindeligt udannet jordemoder og har tidligere været professionel danser. Se mere på Obro-tornbjerg.dk

Privat: Bor i Hillerød med sin mand og deres to børn, Molly på 18 og Sofus på 15. Derudover er Jeanette mor til Janus på 23 år, der er flyttet hjemmefra.

Karrieren
– Da jeg var 30 år, lå mit arbejdsliv lå i ruiner. Jeg havde opgivet min store drøm om at leve af at danse og skrive, og jeg havde taget en uddannelse, jeg ikke kunne bruge. Selvom jeg havde haft mest lyst til at skrive, og læse filosofi eller retorik på universitetet, var jeg endt med at uddanne mig til jordemoder, da jeg tænkte, at der både var jobgaranti, og at det var noget, jeg ville kunne brænde for. Men allerede to år inde i studierne vidste jeg, at det ikke var mig. Jeg kunne ikke med de der store fødefabrikker, som hospitalerne er. Derudover fandt jeg også ud af, at jeg ikke havde psyke til de akutte ting, der er en del af jobbet – som f.eks. at tage imod for tidligt fødte tvillinger, der begge er i livsfare. Alligevel kæmpede jeg mig gennem uddannelsen. Men da jeg fyldte 30, og var færdig med min barsel, stod det klart for mig, at jeg ikke kunne arbejde som jordemoder. Men jeg vidste ikke, hvad jeg så skulle. Jeg havde tabt kompasset, og sad med en følelse af: Hvordan er jeg endt her? Hvad har jeg gjort forkert?

Løsningen blev, at jeg tog en kortere kommunikationsuddannelse. Og i mine 30'ere arbejdede jeg med kommunikation, hvilket jeg har været glad for, for det var mere kreativt, selvom det ikke var noget, jeg brændte for, som jeg gjorde med dansen. Men da jeg var 40, vandt den krimi, som Ole og jeg i fem år havde arbejdet på i ferier og weekender, Politikens krimikonkurrence. Og da forlaget gerne ville have, at vi allerede begyndte at arbejde på en toer, sagde jeg mit job op. Siden har jeg levet som forfatter. Det betyder, at jeg i dag er tilbage til passionen.

Krop, sjæl og sundhed
– Eftersom jeg har danset, har krop og sundhed altid fyldt meget. I dag danser jeg stadigvæk, når der er tid til det, og det er ikke sådan, at jeg tænker, at min krop ikke kan så meget mere. Der er jo folk på min alder, der stadig danser professionelt, ligesom der findes dansekompagnier, hvor flere generationer danser. Så fordi du har passeret de 30 eller de 40, er det ikke slut! Jeg tænker heller ikke meget over, at mit udseende er blevet ældre – jeg kan da godt se, at jeg har fået nogle rynker, men det er ikke noget, der går mig vanvittigt meget på.– I det hele taget er jeg nok blevet lidt mere afslappet med alderen. Derudover er jeg blevet mere opmærksom på, hvordan kroppen påvirker den mentale tilstand – f.eks. hvordan man kan berolige sig selv ved hjælp af vejrtrækningen – og på den måde bygge bro mellem kroppen og psyken.

I forhold til min kost, er der i dag sundhed på flere planer. For det første er jeg blevet vegetar, hvilket betyder flere grøntsager. Derudover har jeg fået mere overskud til at nørde med madlavningen. Og fordi der er kommet mere ro på, sidder vi i dag længe ved spisebordet. På den måde er maden blevet et samlingspunkt, og noget vi hygger os med.

Familien og kærligheden
– Da jeg var 30 år, havde jeg været gift med min mand, Ole, i fire år og var blevet mor til mine tre børn, der dengang var ni, fire og et år. Så familiemæssigt var jeg det helt rigtige sted. Det var nogle fede år. Men det var selvfølgelig også hårdt. Til tider var vi helt segnefærdige, og det eneste, vi drømte om, var at kunne sætte os ned og læse en avis eller tale i hele sætninger. I dag har jeg tre store børn. Og ud over at det er fantastisk at være sammen med dem, er det nu også muligt igen at planlægge og gøre ting! F.eks. rejste jeg til Caribien tre uger i februar for at lave research til vores næste bog, ligesom jeg i dag kan tage væk i et par uger for at skrive uden at bekymre mig om, hvorvidt Ole er ved at segne over praktiske opgaver derhjemme.

Jeanettes bedste råd
– Det er en kliche, og det lyder som en kliche: Gå efter passionen. I dag har jeg tilgivet mig selv, at jeg stoppede med at danse, for jeg kunne jo ikke leve af det. Men jeg har fortrudt en milliard gange, at jeg ikke læste retorik eller filosofi og stolede på, at jeg ville kunne komme til at leve at af skrive. Det der skete, da jeg valgte mest med fornuften, var, at jeg endte med at tage en næsten lige så lang uddannelse, som jeg ikke kunne bruge.


LÆS OGSÅ: Mere nærvær, tak