Proteiner og sundhed
SPONSORERET indhold

Tjek, om du spiser for meget protein

Så mange proteiner anbefaler eksperterne, at du spiser.

Af: Christina Bølling Foto: Alamy
28. jul. 2015 | Sundhed | ALT for damerne

Folk, der over lang tid spiser en kost med et højt proteinindhold og et lavt kulhydratindhold, har større risiko for at blive syge af blandt andet kræft i fordøjelsessystemet og for at dø tidligt, siger Trine Enevold Grønlund, der er ernæringsfaglig medarbejder i Fødevarestyrelsen. Om det er proteinet, der er skyld i den stigende sygdomsrisiko, er dog uvist.

LÆS OGSÅ: Sådan undgår du at tage på i ferien 

– Det er umuligt at finde ud af, om det er det høje proteinindtag eller det lave kulhydratindtag, der bærer ansvaret. Derudover kan den øgede kræftrisiko også skyldes, at folk får proteinerne fra rødt kød. Her er det givetvist ikke proteinet, der øger kræft risikoen, men andre stoffer i kødet, ligesom det også kan være det mættede fedt eller forarbejdningen af fødevarerne, der fører til stigende sygdomsrisiko, siger hun. En ting, som man dog ved med sikkerhed, er, at protein kan skade nyrerne, hvis man får for meget.

Men hvor meget protein skal man så spise, for at der er en risiko for at blive syg?

– Som en tommelfingerregel siger man, at man skal have 1 gram protein om dagen pr. kilo, man vejer, men det er normalt at indtage mellem 0,8 og 1,65 gram, og undersøgelser viser, at der ikke sker noget ved at indtage helt op til 2 gram pr. kilo kropsvægt. Indtager du mere end det, sker der sandsynligvis heller ikke noget ved det, hvis du gør det i en kort periode – for eksempel hvis du er på en kur, siger Trine Enevold Grønlund.

LÆS OGSÅ: Så mange kalorier er der i sommerens is

LÆS OGSÅ: Brød gør dig tyk og andre myter om sundhed

LÆS OGSÅ: 7 gode grunde til at spise sukker