Louise Bruun er aktuel med en ny bog om fastekuren 5:2
SPONSORERET indhold

Ernæringseksperten: "Efter 10 år er det min foretrukne kur"

Med mere end 10 års erfaring har ernæringsekspert Louise Bruun prøvet lidt af hvert. Og med fastekuren har hun fundet kuren, der giver hende og klienterne størst mulige tilfreds- og tilpashed. Læs med og bliv klogere på, hvordan Louise lever efter 5:2-kuren, som hun skriver om i sin nye bog "Sund og slank med 5:2 - 65 opskrifter".

Af:: Mi Skjold Brix Foto: PR
15. jan. 2014 | Sundhed | ALT for damerne

Hvad går din kur ud på?
Kuren er meget enkel og handler om mådehold - 5 dage om ugen spiser du, som du plejer, 2 dage om ugen faster du let - dvs 500 kalorier på en hel dag. Vores bog har dog taget en holdning til, hvad du spiser de 5 dage også - sund og lækker mad!

Hvad opnår man ved at gå på din kur?
Du lærer din krop at kende, din sult, at det ikke er farligt, og du taber dig på den gode måde.



Hvem skal gå på din kur (og hvem skal ikke)?
Kuren er i princippet for alle, da der ikke er noget farligt ved den - men selvfølgelig skal børn, syge eller gravide ikke gå på kur.

Hvad er dine tre bedste sundhedstip?
Drop mellemmåltiderne, spis mindre og bedre og motioner hver dag - gåture er også fantastisk!

Hvordan er du endt med den kur/kost/livsstil?
Efter 10 år med arbejde med alle slags typer og mennesker, føler og ser jeg, at det er den kur, der rykker mest og bedst på folk. Elsker den kropsbevidsthed, den giver folk!

Hvornår overtrådte du sidst dine egne sundhedsidealer?
Det gør jeg tit....i min verden er alt tilladt, jeg gør det bare i begrænsede mængder, men nytårsaften var jeg temmelig beruset i champagne.

Hvad spiser du, hvis du bliver lækkersulten?
Jeg elsker god mørke chokolade og øko lakridser fra Irma.

Hvad, oplever du, er den største udfordring ved at leve sundt?
Jeg oplever ingen udfordringer overhovedet...jeg elsker det, og derfor er det ikke som en straf, men som den eneste måde, jeg har lyst til at leve på, fordi det gør mig glad og stærk.

Hvad er den største kompliment, du har fået for din krop/livsstil?
Jeg er to gange blevet spurgt om jeg var den "rigtige" JESUS... ha ha.

Hvad bør man altid have i køleskabet?
Kål, mayonnaise, olivenolie, citroner og æg.

Hvad er dit bedste råd til at komme af med de stride 3 kilo, mange
kvinder kæmper med?
Drop mellemmåltiderne og spis KUN når du er SULTEN. Alt for mange kvinder spiser med følelserne og ikke et reelt behov.

LÆS OGSÅ I SERIEN "10 AF DE SUNDE":
Her er kuren til dig, der hader slankekure