Her er de største sundhedstrends gennem tiden

Kender du skyr? Eller som nogle hardcore entusiaster insisterer på at udtale det "skir". For få år siden anede stort set ingen danskere, at der fandtes et islandsk surmælksprodukt med det navn, men nu står bøtterne i enhver Netto fra Ballerup til Blokhus. For det er jo lidt sundere end yoghurt, ikke? Der er vist lidt flere proteiner i. Og proteiner er jo gode, er de ikke? Måske er det noget, sundhedsorakler som Christian Bitz har fortalt os. Eller også var det Thorbjörg Hafsteinsdottir, som ser mindst ti år yngre ud, end hun egentlig er. Og så er hun tilmed sygeplejerske.

Kilden fortaber sig, men skyr er bare et eksempel på, hvordan en sundhedstendens bliver så udbredt, at den viser sig i kølediske over hele landet. Så er der stenalderbrødet, sojamælken, acai-bærrene og alle de andre fødevarer, som (nogen har fortalt os) er sundere end deres mere hverdagsagtige alternativer.

På listen over årets såkaldte "superfoods" finder vi tang, gurkemeje, kombucha-te og søde kartofler. Spis det, og du vil føle dig sundere, smukkere og klogere. Eller måske er du ligefrem i gang med at forhindre eller kurere sygdomme. Er der nogen, der siger. Andre mener noget andet. Og Sundhedsstyrelsen? Ja, de nævner ingenting om kombucha-te på deres hjemmeside. Men hvorfor opstår de skiftende sundhedstrends, og hvorfor pokker tror vi på nogle sundhedsbudskaber, der ikke nødvendigvis er bakket op af andet end flotte ord præsenteret på siderne i et ugeblad?

Stærke sundhedsorakler
Anne Larsen skyllede kødet. Ninka Bernadette Mauritson gav komælk og købepizzaer skylden for sin families dårligdomme. Tor Nørretranders ville ikke røre kartofler. Thomas Rode tror på palæokost, og Chris MacDonald fortæller os, at vi bliver kloge af at spise blåbær og broccoli.

Det er slet ikke tilfældigt, at det som oftest er (medievante) enkeltpersoner, der introducerer en ny kostfilosofi, forklarer Anne Glad, forbrugerekspert og strategisk direktør i reklamebureauet Envision, som blandt andet rådgiver detailhandelskunder.

– Kommunikationsmæssigt er det meget lettere at forholde sig til et menneske end til de officielle kostråd, og i modsætning til myndighederne er de vidunderligt fritaget for at skulle dokumentere deres resultater med videnskabelige undersøgelser. De behøver blot at fremvise deres smukke kroppe og glade familier.

Anne Glad: Vi er grundforvirrede
Ifølge Anne Glad er vi nemlig overinformerede og grundforvirrede, når det gælder sundhed. Blandt andet fordi vi har været udsat for en slingrekurs af sundhedsbudskaber – også fra myndighedernes side.

– Pludselig blev kostpyramiden jo lavet om, og selv de officielle kostråd er stadig komplekse. De her sundhedsapostle har en særlig enkelhed i deres kommunikation og budskaber, som tiltaler os. Spis dit eller dat. Så bliver du sund, slank eller kommer til at se yngre ud. Det er da til at forstå.

Helt lavpraktisk spiller det selvfølgelig også en rolle, hvordan supermarkederne og producenter tager imod en ny trend, forklarer hun. Hvis Arla beslutter sig for at lancere skyr eller laktosefri mælk, ja så har de økonomi og gennemslagskraft til at promovere varerne hylde efter hylde.

– Og produktcheferne i de store kæder kigger helt sikkert med, når der kommer en ny bog, eller Christian Bitz lovpriser skyr i Go'morgen Danmark, fastslår Anne Glad.

Lasse blev kostfanatiker
Lasse Lavrsen har prøvet det meste. Han har kvittet komælk, hvede og sukker og lagt tusindvis af kroner i helsekostbutikker. På et tidspunkt fik han med egne ord "økologisk spisevægring", så han helt undgik at sætte tænderne i noget, der kunne være sprøjtet. Detox, vegetarmad og tarmskylning. Lasse Lavrsen har været der.

– Det var hele tiden jagten på at blive renere og sundere. Til sidst turde jeg næsten ikke indtage det mindste, der var konventionelt dyrket, fordi det føltes som at spise gift, fortæller den 37-årige journalist, der har skrevet e-bogen "Hypokonder i den kreative klasse" om sine år med skiftende sundhedstrends.

Egentlig begyndte det, da han og kæresten flyttede ind i et idyllisk villakvarter i København. "Speltbæltet" kaldte beboerne det, og så grinede de lidt. Men i virkeligheden var der ikke meget at grine af. Naboens 9-årige datter fortalte ham, at komælk kunne give kræft.

Sukker var bandlyst
Til fastelavnsfesten i kvarteret var sukker bandlyst, fordi alle jo vidste, at indtag af "den hvide gift" kunne resultere i både afhængighed og ADHD. Og Lasse? Ja, han var i en følsom og forvirret periode af sit liv, som nybagt far, og modtagelig over for alle de sunde budskaber.

– Alt, hvad jeg tidligere havde fået at vide, var sundt, fik jeg nu at vide, ikke var det. Pludselig lærte jeg, at mælk og brød gjorde mig uoplagt, træt og stresset. Nogle symptomer, som jeg faktisk oplevede i forvejen, siger han og tilføjer så:

– For sådan har man det jo, når man er omkring de 30 og er presset af job og har små børn, der ikke sover om natten.

Selvom Lasse Lavrsen er en mand med en god portion medfødt skepsis og tiltro til lægevidenskaben, blev han gennem flere år forført af veltalende sundhedsorakler og ekspedienter i helsekostbutikkerne.

– De mennesker var og er helt vildt overbevisende, for de tror VIRKELIG på det, de står og siger. Når Ninka Bernadette fortalte om sit barn, som blev kureret for autisme ved at ændre kosten, var det svært at tvivle på hende. De gjorde alting meget ukompliceret, og deres argumenter var ofte stærke. Det lød for eksempel logisk, når den kernesunde familie slog fast, at mælk, der er lavet til en kalv, ikke er beregnet til mennesker.

Sundhedsapostle giver tryghed
Så betød det mindre for ham, at der ikke var læger eller undersøgelser til at bakke påstandene op.

– For her var nogle mennesker, der kunne tilbyde mig hele pakken i form af et ukompliceret liv, en smuk kone og nogle glade børn. Det kunne lægevidenskaben ikke. De kan stille diagnoser og kurere sygdomme, men man kan for eksempel ikke gå til lægen med manglende overskud og en fornemmelse af at have mistet overblikket over sit liv og verden i det hele taget. Det havde de her mennesker til gengæld en løsning på, og flere af dem var også gode til at pakke deres argumenter ind i videnskabelige undersøgelser og resultater, som læger rundt om i verden havde påvist.

Lasse Lavrsen googlede og læste om detoxkure og lyttede til mennesker, der havde set lyset.

– På den korte bane gjorde det mig meget tryg at gøre, som de sagde. De gav mig løsninger, som var nærliggende at gribe ud efter, når alt andet virkede kaotisk og uigennemsigtigt. På den måde virker det jo lige som religion. Man er søgende og får svar.

LÆS OGSÅ: Derfor bliver vi gladere af motion

Det skal føles sundt
I myndighedernes officielle kostråd står der intet om sojamælk og yogi-te. Men det er ikke tilfældigt, at vi helst lytter til råd fra for eksempel naboen eller vennerne i jagten på en sundere krop, forklarer Thyra Uth Thomsen, der er lektor på Institut for Afsætningsøkonomi på Copenhagen Business School og forsker i sundhed og forbrug.

– Omgangskredsen er en meget vigtig kanal til sundhedsinformation, fordi det er mennesker, man på forhånd stoler på, i modsætning til myndigheder og fødevareproducenter.

Faktisk kan tilliden til producenter og styrelser somme tider ligge på et meget lille sted, pointerer hun. Blandt andet som følge af fødevareskandaler. Med andre ord: Hvordan skal de vide, hvad der er godt for mig, når de ikke engang kan forhindre, at folk dør af listeria efter at have spist en rullepølsemad?

Endelig viser hendes forskning, at vi stoler mere på vores egen fornemmelse af, hvad vi føler er sundt, end hvad en styrelse fortæller os. Så når det føles godt at kvitte komælk til fordel for sojamælk eller spise økologisk frem for konventionelt dyrkede grøntsager, oplever vi, at noget er sundt for os.

– Da jeg skulle undersøge, hvad folk opfattede som fødevarerelateret sundhed, undrede det mig, at de ikke nødvendigvis svarede, at de syntes, de levede sundt, når de spiste seks om dagen eller fulgte kostpyramiden. Mange talte i stedet om en kropslig fornemmelse af, hvad der var godt for dem, forklarer hun.

Disse to grupper hopper på de nye sundhedsbølger
Ifølge Anne Glad, er det typisk to grupper af danskere, der tager imod de nye sundhedsbølger: Mødre, der har gjort familien til deres sundhedsprojekt, og den voksende gruppe af især yngre storbyboere, som bruger masser af tid og penge på at dyrke deres krop.

– Det er mennesker, som har et meget funktionelt forhold til mad. De ser det som et middel, der bidrager til skønhed eller sundhed og opfatter kroppen som en fintunet maskine, der hele tiden skal have de helt rigtige næringsstoffer, vitaminer og mineraler.

Når disse "funktionelle foodies" i den grad går op i at spise sundt, er det ikke kun et middel til at få det bedre og se sundere ud. Det er også med til at skabe fortællingen om dem selv. For det kan godt være, at de ikke lige når at læse interessante bøger, gå på kunstudstilling eller har et spændende job, men mad skal man jo alligevel have hver dag, og så kan man da i det mindste udtrykke sin identitet gennem valg og fravalg i køleskabet. Sundhed er nemlig et af tidens vigtigste parametre for succes, forklarer Anne Glad.

– For nogle år siden diskuterede danskerne friværdi over frokostbordene på arbejdspladsen, men nu sammenligner man træningsresultater og koststrategier.

Frygt for døden
Det er ligefrem blevet en samfundsmæssig norm at være sund, konstaterede Thyra Uth Thomsen, da hun interviewede en række danskere om emnet.

– Som en ung pige på et tidspunkt sagde til mig, så SKAL man jo være sund i dag. Det er ikke et spørgsmål. Ligesom du ikke må være ond, må du ikke være usund.

Hver uge har ugebladene en ny kur, og efter mange år med relativt få produkter og få sundhedstrends bliver der kortere og kortere mellem nyhederne, forklarer Anne Glad. Blandt andet fordi sundhed er blevet en stor industri.

– Og efter nogle måneder bliver forbrugerne måske skuffede over, at det ikke havde den entydigt positive virkning, som man havde håbet på, da man så det i fjernsynet, og så er man på jagt efter noget nyt, der kan tilbyde en let løsning. Faren ved at hænge en trend op på en enkeltperson er også, at deres stjerne pludselig kan falme voldsomt, siger hun og fremhæver den amerikanske sundhedsguru Dr. Atkins, der døde svært overvægtig og med en hjertesygdom.

Det handler ikke om en smuk krop
For Lasse Lavrsen var motivationen ikke ønsket om at få en smuk krop. I virkeligheden handlede det nok meget om frygt, forklarer han. Frygten for, at han skulle blive syg og frygten for, at hans børn skulle blive det.

– Og i sidste ende er det jo frygten for døden, der styrer én. Hele retorikken omkring mange af sundhedstendenserne er meget dommedagsagtig. Når man får at vide, at konventionelt dyrkede grøntsager gør dig infertil, eller at der er fundet pesticidrester i babyers urin, bliver man selvfølgelig nervøs. Faktisk ved jeg ikke præcis, hvad pesticider er, eller hvad de gør ved en, men det lyder ikke godt.

Hans sundhedsjagt kulminerede på et tarmskylningskursus i det indre København. Efter at være besvimet vågnede han op og kastede – endnu engang - op. Nu var han ren. Helt ren, fortalte en af hans medkursister ham. I tiden efter blev han skilt. Han blev alenefar, flyttede og fik pludselig travlt med andet end at google de nyeste kostundersøgelser og foretage specialindkøb.

– I dag har jeg et mere nuanceret forhold til sundhed. Jeg er nok landet et sted midtimellem. Jeg bekender mig ikke til Ninka og den kernesunde familie, men jeg tror heller ikke så meget på min læge længere. Jeg er alene, og hvis jeg får kræft, vil min første tanke nok være, at det er min egen skyld, siger Lasse Lavrsen.

Forholdet til mælk er aldrig blevet det samme
Hans forhold til mælk er aldrig blevet det samme. Han hælder en sjat i kaffen, men kunne ikke drømme om at servere et helt glas for sine børn. Det er én gang for alle blevet mistænkeliggjort. Han vil heller ikke afvise, at han en anden gang igen kan blive lokket til at afprøve en ny kostfilosofi eller lytte til rådet fra en helsekostekspedient.

– Når vi ikke længere kan overskue verden og kan gennemskue, hvad der er rigtigt og forkert, så er det fristende at lytte til mennesker, der er overbeviste og tilbyder os klokkeklare løsninger, som han siger.

Lysten til at stoppe en bøtte skyr ned i indkøbskurven, kan han også sagtens forstå.

– Jamen, Island. Det er jo noget med sagaer og ponyer. Det er ægte og naturligt. Enkelt og oprindeligt. Vil vi ikke alle sammen gerne have lidt af det?

LÆS OGSÅ: 10 tip til et sundere køleskab