Stop krammeriet og 4 andre ting, du ikke skal gøre på jobbet

Deler du dit privatliv med dine kolleger? Bliver du nervøs, når chefen går forbi dig på gangen uden at hilse? Og forventer du anerkendelse, når du har færdiggjort en opgave? Så er du på afveje!

I hvert fald hvis man spørger ledelsesrådgiver Charlotte Mandrup. Hun mener, at mange kvinder skyder sig selv i foden på arbejdspladsen med stress og frygt til følge, fordi de tager følelserne med, når de i stedet burde have ladet dem blive hjemme sammen med mand, børn og veninder.

LÆS OGSÅ: 10 ord, du ikke skal skrive i din jobansøgning

– Mange kvinder bruger det følelsesmæssige sprog, som vi kender fra familien, på deres arbejdsplads. De overfører den dybe forståelse, de har fra familierelationerne, til deres professionelle liv. Man kan sige, at kvinderne indgår en ægteskabelig kontrakt med deres arbejdsplads med alt, hvad det indebærer af følelser og forventninger om anerkendelse, opfyldelse af sociale behov og så videre, forklarer Charlotte Mandrup, der driver virksomheden Charlottemandrup.com.

Og hvorfor er det så et problem? Det er det af flere årsager, hvis man spørger hende.

– For det første findes den "ægteskabelige" eller "psykologiske" kontrakt slet ikke. Det er en forestilling, der er oppe i den enkeltes hoved. Som virksomhed og medarbejder indgår man udelukkende en juridisk kontrakt, der handler om målsætninger, arbejdsvilkår og løn.

LÆS OGSÅ: Dit ansigt afslører, hvordan din krop har det

– Mange kvinder tror, at hvis de slider nok i det, så kommer belønningen af sig selv. Men uanset hvor sød du er, er det altså noget andet, det handler om på arbejdspladsen. Du kan ikke regne med at blive set, og at belønningen kommer af sig selv, selvom den måske gør det derhjemme, siger Charlotte Mandrup og kommer med et eksempel:

– Jeg kendte en virkelig dygtig kvinde, som var sidst i 30'erne. Hun havde gradvist arbejdet sig op i en international virksomhed, hvor hun havde taget alle de dårlige opgaver, arbejdet i sin ferie, forsvaret ledelsen over for utilfredse medarbejdere og så videre. Hun var tilmed flyttet med mand og børn til udlandet for at arbejde dér. Og da der så kom en åbning niveauet over hende herhjemme i Danmark, syntes hun, det lå i kortene, at hun skulle have det job. Hun havde i sit hoved lavet en psykologisk kontrakt, der gik ud på, at hun nok skulle blive set, hvis hun leverede en virkelig god indsats, men hun fik ikke jobbet, hun kom ikke engang i betragtning til det, siger Charlotte Mandrup, der også har en forklaring på, hvorfor det ikke gik, som kvinden forventede.

– Med sine følelser havde hun skabt nogle forventninger, men i stedet for at føle, at hun havde fortjent det her job, skulle hun jo være gået til ledelsen i sin tid og sagt: Hvis jeg tager det her job i udlandet, så forventer jeg også, at ...

Føler du dig ramt, er du ikke alene. Charlotte Mandrup har mødt mange af den slags kvinder.

– Der er selvfølgelig dem, der tager hånd om deres egen karriere, men alt for mange kvinder regner med, at chefen gør det for dem. Næsten som i et parforhold forventer de, at chefen drager omsorg for deres velvære, karriere og udvikling. Og den antagelse holder ikke i virkeligheden. På arbejdet handler det om præstation.

Vær professionel
Fordi man møder op med sine følelser på arbejde, sker der ifølge Charlotte Mandrup også det, at man kommer alt for tæt på sine kolleger og sine chefer. Hvilket vil sige, at både de hensigtsmæssige og uhensigtsmæssige mønstre, der kun burde udspille sig inden for hjemmets fire vægge, også optræder på arbejdspladsen.

– Man ser kvinder, der bruger martyr- og offerrollen over for deres kolleger, og den er måske også effektiv derhjemme, men ikke på arbejdspladsen. Ligesom moderrollen heller ikke fungerer.

LÆS OGSÅ: 8 råd til, hvordan du aldrig kommer for sent igen

– Forestil dig for eksempel en kollega, som kommer og lægger hånden på din skulder, når du har travlt, og siger: "Du har det også så hårdt", eller "Nu skal du også huske at passe på dig selv". Når hun siger sådan, indtager hun jo en autoritetsrolle, der er upassende, fordi det skaber nogle forventninger om, at hun som person vil drage omsorg for dit velbefindende, og det er ikke hendes job, siger Charlotte Mandrup, der mener, at for mange følelser på arbejdet i sidste ende gør os stressede.

– Vi identificerer os for meget med vores arbejde: Det skal give mening. Det er her, vi har vores sociale omgangskreds. Det er her vi finder kærlighed. Og på den måde får vores kolleger og chefer også alt for meget magt. Man lægger sin lykke i deres hænder. Og så er det, at vi begynder at få ondt i maven, når for eksempel chefen kigger skævt, siger Charlotte Mandrup og henviser til en rapport fra DJØF, der viste, at 40 procent af de kvindelige medlemmer oplever stress i hverdagen, mens det kun gjaldt 28 procent af mændene.

Men hvordan lader vi så følelserne blive derhjemme? Det er jo ikke ligesom en jakke, vi kan tage af og på.

Det er Charlotte Mandrup godt klar over, men hun mener godt, at vi kan øve os og blive bedre, end vi er.

– Det handler om at være professionel. Tænk, at din arbejdsplads får dine kompetencer og din tilstedeværelse, men ikke din sjæl og dine personlige drømme og forventninger.

Det betyder også, at du, så vidt det er muligt, skal holde omvæltninger i privatlivet for dig selv.

– Selvfølgelig kan du godt fortælle, at du er midt i en skilsmisse, men nøjes med at sige det, og sig så, hvad det vil betyde for din arbejdsindsats, og at du ikke vil tale yderligere om det.

Det lyder kedeligt. Og det er det måske også, men det er sådan det bør være, hvis man spørger Charlotte Mandrup.

– Der er chefer, der fortæller deres medarbejdere om deres singlestatus, og pludselig får fortalt, at de er kede af at være alene. Det underminerer lederrollen, at man på den måde smider sine personlige sårbarheder på bordet. For eksempel gør det det svært, når man senere skal bede medarbejderne om at stramme op, siger hun.

LÆS OGSÅ: 15 ting du skal skrive i din ansøgning for at jobbet

Og det er ikke kun lederne, der skal være varsomme med at dele ud af deres personlige problemer. Som Charlotte Mandrup retorisk spørger:

– Har du lyst til at blive fyret af en, du har fortalt om dine kæresteproblemer? Og du skal også huske, at lige så snart, der er krise på arbejdspladsen, så er alle sig selv nærmest, selvom du troede, at I stod sammen, siger hun.

O.k. Vi skal altså ikke forvente at få dækket vores følelsesmæssige behov på arbejdspladsen. Men hvad kan vi så regne med at få fra vores arbejdsgiver?

– Det, du kan forvente, er, at du får løn for dit arbejde. Derudover er du heldig, hvis dit arbejde er meningsfuldt og underholdende, men i sidste ende skal du altså huske, at dit arbejde er et arbejde.

LÆS OGSÅ: Her er to-do listen, der altid virker

LÆS OGSÅ: 4 råd: Sådan håndterer du akut stress på jobbet

LÆS OGSÅ: Sådan får du 25 timer i døgnet