Så syg bliver du af den teknologi du bruger hver dag

Facebook – FOMO
FOMO står for 'Fear of Missing Out' og betyder grundlæggende, at du er skrækslagen for at gå glip af noget og være udenfor. Selvom det lyder alvorligt, er det ikke en diagnose i sig selv, forklarer psykolog Anders Colding Jørgensen. Han synes også, at det er harmløst, at de fleste af os går rundt med mobilen hele tiden.

– Vi er jo bare som nysgerrige aber, der tjekker telefonen i håb om, "at kom der dog bare snart noget nyt". Twitter, Facebook og Instagram fungerer efter hans mening som små belønninger, en slags godbidder til hjernen, som først bliver et problem, når vi bliver aggressive, hvis vi ikke får vores stof, eller vi isolerer os.

– Men hvis vi bruger al vores tid på at være "på", er det selvfølgelig skævt. Man skal altså omvendt også passe på ikke at gå i den anden grøft. Vi bruger medier og internet til rigtigt mange fornuftige ting såsom at stave, finde vej og betale skat, så at droppe helt ud er rigtigt svært og meningsløst.

Anders Colding Jørgensen synes, at man skal sætte "internet" i gåseøjne, for det er jo ikke én ting. Man ved jo ikke, om personen sidder og arbejder, læser om et dødsfald eller ser en film, som han siger. Det gælder om at trække stregen et sted mellem altid og aldrig, og så i øvrigt om at være ærlig over for sig selv. Tjek din grad af FOMO nedenfor.

Det kan du gøre:
Bruger du – efter din egen mening – for meget tid på telefon, iPad og computer? Har du forgæves forsøgt at skrue ned? Bliver du irriteret over at blive afbrudt? Siger andre, at det er for meget? Lyver eller underrapporterer du om dit forbrug? Så er du afhængig. Ifølge psykolog Anders Colding Jørgensen er det dog først et problem, når forbruget står i vejen for andre ting.Og selvom du ikke er decideret afhængig, kan det være godt at begrænse tidsforbruget af hensyn til din koncentrationsevne og hukommelse. En schweizisk undersøgelse viste, at studerende, der i et blindforsøg havde adgang til internet, mens de løste en opgave, fik en karakter lavere end de studerende, der kun havde fokus på opgaven. Prøv derfor næste gang, du ikke kan huske en film, et årstal eller en sangtekst, ikke at google svaret, men søg i din egen hjerne.

Earplug-hørelse
Hvis du elsker at høre musik, når du cykler eller løber, skal du måske overveje lydstyrken. Ifølge Mette Lundgaard fra Høreforeningen ser man flere, også yngre, med nedsat hørelse eller "forstadier" som for eksempel tinnitus. Mange telefoner og iPods kan spille op til 100 decibel, hvilket næsten svarer til støjen fra en jetjager, og som øret højst tåler i cirka 15 minutter.– Høj lyd virker som en "storm" i øret. De små fimrehår i det indre øre, som sørger for, at vi kan høre, bliver beskadiget – lidt ligesom træer, der vælter i en storm, forklarer hun. Resultatet er en dårligere hørelse, eftersom de små hår ikke vokser ud igen.

Det kan du gøre:
Tommelfingerreglen er, at hvis du begynder at tale ekstra højt, fordi du har "lyd" i ørerne, skal der skrues ned på volumenknappen. Andre tegn på for høj lyd er, at du har forbigående tinnitus, som er en slags ringen for ørerne, når du slukker for musikken.Undgå earplugs, som placeres i øregangene, for tæt på din trommehinde. Gå hellere efter et par rigtige dj-høretelfoner, der dækker hele øret og lukker udenomsstøj ude, så du ikke behøver at skrue så højt op.
Kilde: Høreforeningen

Eloverfølsomhed
Eloverfølsomhed (også kaldet Elektro Hyper Sensitivitet/EHS) er ikke en anerkendt diagnose. Ikke desto mindre mærker en række mennesker symptomer, når de udsættes for elektromagnestisk stråling – det vil sige, at de får det dårligt, når de for eksempel er i nærheden af mobilmaster, trådløst internet og it-udstyr, forklarer praktiserende læge John Jalving.– Forskning viser, at mellem fem og ti procent af samtlige europæere oplever symptomer på EHS i større eller mindre grad. Nogle bliver irriterede, urolige, får hjertebanken eller humørsvingninger, mens andre får synsforstyrrelser, hovedpine eller udslæt, siger John Jalving, der er medlem af bestyrelsen for EHS Foreningen.

Han lider ikke selv af EHS, men mener i høj grad, at tilstanden eksisterer.

– Der er masser af undersøgelser, der bekræfter, at de elektromagnestiske stråler kan være skadelige i det omfang, vi er omgivet af dem i dag. Der er jo sket en kolossal eksplosiv udvikling – lige fra antallet af mobilmaster til trådløst udstyr i hjemmet, siger han.

Det kan du gøre:
Oplever du symptomer på EHS, handler det om at begrænse de elektromagnestiske stråler, hvor du befinder dig. John Jalving foreslår blandt andet, at du dropper det trådløse netværk og bluetooth og går over til at tale i fastnettelefon eller som minimum begrænser den tid, du taler i mobiltelefon.– Brug headset, så du ikke har telefonen så tæt på ansigtet, sluk den som minimum om natten og sms i stedet for at tale i den, når det kan lade sig gøre, da det udløser mindre stråling. Sluk også for wi-fi og routere, når det ikke bruges, siger han og fortæller, at disse tiltag for nogen slet ikke er nok:

– De kan have gavn af at beskytte deres hjem mod stråler ved at sætte metalfiltre op på væggen, som så kan males over, og samme metalfiltre kan også bruges i påklædningen. Derudover er der også folk, der er så hårdt ramt, at de må flytte ud i såkaldte hvide zoner, hvor der ikke er elektromagnestisk stråling fra mobilmaster, trådløst netværk og så videre. Sådanne steder er der desværre meget få af i Danmark, så nogle må emigrere og flytte til eksempelvis Sverige eller Spanien.

Computersyn
Hovedpine? Flimmersyn? Irriterede øjne? Tics ved øjet? Så kan der være tale om, at du lider af computersyn, på engelsk også kaldet "computer vision syndrome". Der er itale om en tilstand, der opstår, fordi du sidder for længe med dine øjne for tæt på din computer, dit fjernsyn, din iPad eller din telefon.Føler du dig ramt af beskrivelsen, er du ikke alene. Ifølge tal fra Danmarks Optikerforening oplever 50-90 procent af alle computerbrugere symptomer på overanstrengte øjne.

– Mange sidder alt for tæt på deres skærm i alt for lang tid, hvilket betyder, at musklerne i øjnene holdes spændte. Det, der sker bagefter, kan du sammenligne med, at du har stået og holdt en håndvægt ud i strakt arm i lang tid: Du vil næsten ikke kunne bevæge armen, fordi musklerne er så spændte, og det samme gælder for øjet, siger Per Michael Larsen, der er formand i Danmarks Optikerforening. Han fortæller, at et andet problem er, at mange ikke blinker nok, når de sidder tæt på skærmen. Og derfor tørrer øjnene ud, så de begynder at se uklart.

Det kan du gøre:
Heldigvis skal der ifølge Per Michael Larsen ikke meget til at afhjælpe computersyn.– Man kan tale om en 20/20-regel, der går ud på, at du efter at have siddet 20 minutter ved skærmen skal kigge væk i 20 sekunder – på din kollega, rundt i lokalet, ud af vinduet eller et andet sted, der får dine øjne til at slappe af, siger han, der også råder dig til at placere din skærm minimum 70 cm fra dit ansigt.

Og hvis du bruger briller eller kontaktlinser (eller har brug for det), skal du anskaffe dig nogle skærmbriller. Du har faktisk krav på at få en arbejdsgiverbetalt øjenundersøgelse, hvis du arbejder ved computer, og at få dækket dine udgifter til skærmbriller.

Andre råd lyder at huske at blinke, drikke nok væske, så dine øjne ikke tørrer ud, og at komme i ud i den friske luft og nyde udsigten langt borte.

Ortoreksi
Hvis sundhed altid står øverst på din liste, er du måske slet ikke sund, men usund, og de sociale mediers fokus på sundhed kan let bidrage til en livsstil ude af balance. Det mener Rachel Santini, der er leder af Kildehøj Privathospital og behandler kvinder og mænd med sygdommen ortoreksi. Sygdommen hører til i rækken af spiseforstyrrelser og kan bedst beskrives som sundhed, der er gået over gevind. Personen starter med at ville leve sundt og måske træne ekstra for at holde sig form, men pludselig tager det overhånd, så træningen og det, der kommer på tallerkenen, er vigtigere end samværet med andre. For eksempel kan et stykke almindelig pizza med gluten give en voldsom følelse af angst og ligefrem angstanfald.Rachel Santini forklarer, at ortoreksi i lighed med de andre spiseforstyrrelser handler om kontrol.

– "Her er noget, jeg kan gøre noget ved", tænker ortorektikeren, og ved at leve sundt får man en følelse af at kende reglerne, og at der er en mening med tingene, siger hun.

Ortoreksi er generelt let at skjule med det enorme fokus, der alle vegne er på sund levevis, detoxkure, palæo-kost og andre udelukkelsesdiæter. Samtidig er det efter Rachel Santinis mening nemt at udvikle en grad af ortoreksi, fordi vi bliver bombarderet med sundhedsinformationer, som vi ikke kan nå at bearbejde ordentligt. Men det er ikke ufarligt. De meget strikse kostvaner fører til mangelsygdomme, eksempelvis undervægt og kalkmangel, hvor en normal sund kost omvendt forebygger en række sygdomme – for eksempel modvirker kerner og gryn i blandt andet brød tarmkræft.

Det kan du selv gøre:
Rachel Santini anbefaler, at du zoomer ind på din sunde livsstil og stiller dig selv en række spørgsmål, før du vælger gluten, laktose eller andre fødevarer fra: Hvad gør kosten for dig? Gør den dig glad? Får du livslyst af din livsstil og din træning, eller føler du bare angst, hvis du ikke gør det? Hvis sundhed er det vigtigste for dig, er du måske usund.Behandlingen af ortoreksi består først og fremmest i at erkende, at der er noget galt, hvilket er svært, fordi ortorektikere tit er stolte af deres sunde levevis. Dernæst skal man "gentræne normal spisning", som det hedder, hvilket er lettere sagt end gjort, siger Rachel Santini.

På Kildehøj Privathospital gør man meget ud af at forklare, hvad sygdommen går ud på og konsekvenserne af den. Eksempelvis kan behandlerne forklare, at hvis du ikke får fedt nok, tager din hjerne skade, og at det er farligere end de tungmetaller, du frygter.

– Når det drejer sig om glutenallergi, spørger vi: "Er du blevet testet? Hvis ikke, skal du testes", siger Rachel Santini.

I det hele taget gælder det om at få et naturligt forhold til mad, motion og sundhed, for det handler om at opnå et godt liv, hvor balanceret sundhed blot er en del af det.

LÆS OGSÅ: Sådan påvirker de sociale medier din hverdag

LÆS OGSÅ: Så mange digitale spor, efterlader du på nettet

LÆS OGSÅ PÅ EUROMAN.DK: Læs 1.000 ord i minuttet med ny teknologi