Vægttab
SPONSORERET indhold

Sådan tabte Mette sig 21 kilo

Hun opfattede sig egentlig ikke som overvægtigt, indtil hun en dag skulle måle sin BMI. Chokket satte skub i en livsstilsændring hos Mette Vilstrup, der kæmpede de overflødige kilo væk, til hun en dag stod foran spejlet og tænkte "jeg føler mig som en fotomodel".

Af:: ALT for damerne i samarbejde med Vægtkonsulenterne
14. okt. 2013 | Sundhed | ALT for damerne

Rejsen begyndte, da Mette Vilstrup var i starten af 20'erne. Hun så egentlig ikke sig selv som den store og tykke. Hun havde styr på moden og fandt tøj, der passede til hendes krop. Men som mange andre unge piger hyggede hun sig med pizza og chips, og kiloene sneg sig på ét efter ét.

"Efter gymnasiet begyndte jeg at læse til serviceøkonom, og vi skulle på et tidspunkt veje os og regne vores fedtprocent ud i forbindelse med et projekt. Der gik det op for mig, at jeg vejede alt for meget. Jeg udregnede mit BMI og pludseligt stod jeg i en kolonne, der hed overvægtig. Det var lidt af et chok, for sådan havde jeg ikke set mig selv før."

Da Mette skulle skrive en opgave på studiet, valgte hun at skrive om Vægtkonsulenterne. En studiekammerat lagde sin livsstil om efter Vægtkonsulenternes principper og Mette kunne se, at det virkede for hende. Efter at have prøvet at følge Vægtkonsulenterne på sidelinjen meldte hun sig ind for at få det fulde udbytte og vejledningen.


"En vigtig ting er, at du forkæler dig selv."


Forkælelse undervejs

"Det, som jeg kan lide ved Vægtkonsulenterne er, at, da jeg kom ind og vejede alle de kilo for meget, sagde de ikke til mig: 'Du skal tabe dig 15-20 kilo nu!' Målene blev lavet hen ad vejen og altid i fællesskab.

Sammen med sin konsulent kom hun frem til, at opnå en balance på 65 kilo. Et leje, hun ville kunne holde. Det ville ikke blive en let kamp at smide de 15 kilo, det ville kræve for at tallet på vægten matchede målsætningen. Derfor var det også vigtigt for Mette at skabe motivation undervejs.

"En vigtig ting er, at du forkæler dig selv. F.eks. at når du tabt 5 kilo, må du få en ansigtsbehandling. Det booster kampgejsten at kunne se, at man bare liiige mangler 350 g, så i næste uge kan jeg bestille tid."

Følte sig som en supermodel
Desuden betød ordningen med klistermærker for hvert tabte kilo, at der gik sport i den for Mette.

"Det var så vigtigt for mig at kunne sætte mærket ind i den lille fedtede bog, som om jeg var et 8-årigt barn igen. Men jeg gik fuldstændig op i det, og det tror jeg også at det kræver, for ellers taber du dig ikke. Det er dit liv de næste mange uger eller måneder."


"Jeg var et helt andet menneske."

Da dagen kom, hvor vægten viste de magiske 65 kilo, følte Mette, at det var starten på et nyt kapitel i hendes liv.

"Jeg følte mig som en fotomodel. Jeg var så sund, og min krop havde det godt. Alle de ting, som jeg havde døjet med, som oppustethed, ondt i maven og forstoppelse, var bare væk. Jeg var et helt andet menneske."

LÆS OGSÅ: Julie Hastrup tabte 20 kilo på 4 måneder

Træningen var sidste skridt
Da Mette havde opnået sit mål begyndte hun også at træne.

"Som med alt muligt andet, jeg giver mig i kast med, går jeg fuldstændig op i det. Derfor uddannede jeg mig til aerobic instruktør og gik fra 65 kilo til 59 kilo, som er min vægt i dag."

For Mette har det siden været vigtigt at holde fast i de principper, hun har lært ved at følge Vægtkonsulenterne.

"Det gælder om at finde en mellemvej. For selvfølgelig skal man ikke leve 100 procent efter programmet resten af livet, så bliver man vanvittig, for det er meget kontrolleret. Jeg slipper aldrig kostprogrammet, fordi jeg har lært så meget om, hvordan en tallerken skal være opbygget. Selvfølgelig kan jeg spise en kage en gang imellem, men jeg ved også, at gør jeg det, skal jeg sørge for at spise sundt resten af ugen. Har jeg været i byen aftenen før, lader jeg være med at æde pommes friter dagen efter, men går en tur for at opveje for byturen."

Fik bugt med sukkertrangen
Når man spørger Mette, hvad den største udfordring er for hende har været, er svaret ganske enkelt:

"Sukker! Jeg har altid været sukkerafhængig og mega glad for slik. Det var hårdt at skulle skære det fuldstændig ud af min kost. Heldigvis har Vægtkonsulenterne mange sunde alternativer, så jeg lærte at lave chokolade-mousse og lakridsmousse med hindbær, som var et hit"


"Jeg har det tykke billede liggende i skuffen med chokoladerne."

Hverdagens små tricks
Desuden findes der små trick i hverdagen, som Mette benytter sig af, og som har gjort det lettere at holde vægten.

"Det, der motiverer mig til at holde fast i en sund livsstil, er, at jeg har det tykke billede liggende i skuffen med chokoladerne. Når jeg får lyst til slik og trækker skuffen ud, kigger jeg på billedet, som skriger mig lige op i ansigtet, og så får jeg ikke lyst til at æde den plade Marabou."

Også følelsen i kroppen og spejlbillede er motiverende faktorer.

"Min mave og min krop fungerer så meget bedre i dag. Når jeg er god ved mig selv, spiser sundt og går nogle lange ture, så har jeg det bare så fedt med mig selv, og det er den følelse, jeg skal huske på, når det er svært at komme af sted til træning eller undgå det stykke Sarah Bernard kage."

LÆS OGSÅ: Mød Inez, som tabte sig 32,5 kilo