PCO kost
SPONSORERET indhold

Lider du af PCO?

Uren hud, for meget fedt på maven, uhæmmet sukkertrang og manglende frugtbarhed – lyder det bekendt, kan det være, at du lider af PCO. Det gør hver femte af os danske kvinder og mange af os uden at vide det. I den nye bog "Spis dig i balance" sætter to eksperter tilstanden under lup. Her får du deres guide til et sundere liv uden de ærgerlige symptomer på PCO.

Af:: Mille Collin Flaherty Foto: Claus Boesen
06. nov. 2012 | Sundhed | ALT for damerne

Kæmper du med en urokkelig delle lige der, hvor du engang kunne lukke dine jeans over et nogenlunde fladt landskab? Og en hud, der burde høre hjemme i en præpubertær teenagers spejlbillede – ikke dit? Så kunne du være ramt af den mest udbredte forstyrrelse i hormonbalancen hos kvinder i den fødedygtige alder, nemlig PCO. Den viser sig i kroppen som små cyster på æggestokkene, og dem kan du ikke slippe af med, men ved at styre din kost væk fra de hurtige kulhydrater, kan du komme de ærgerlige symptomer til livs, fortæller de to forfattere til bogen "Spis dig i balance", der handler om, hvordan man tackler en hverdag med PCO.

Ernæringseksperterne Majbritt L. Engell og Ida Lysdahl Fahrenholtz arbejder med syndromet til daglig på Kost-Klinikken Immanuel i Hellerup og på Netslank.dk, hvor de møder masser af kvinder, der tror, de døjer med "almindelig" overvægt, men som faktisk viser sig at lide af det udbredte syndrom. Bogen er den første af sin art og ment som en guide til alle de kvinder, der lider af PCO.

Læs også: Sådan taber du de sidste tre kilo

Fik selv konstateret PCO
– Jeg fik selv konstateret PCO for nogle år siden og fik at vide, at jeg skulle leve sundere og dyrke mere motion. Men hvad betyder det egentlig? Det vil vi gerne hjælpe med at klargøre med nogle helt lavpraktiske guidelines og lækre opskrifter, siger Ida Lysdahl Fahrenholtz.

 

Symptomerne på PCO er meget forskellige og varierer rigtig meget fra kvinde til kvinde, så det kan være svært at afgøre, hvornår du bør opsøge en læge. Langt de fleste opdager, de lider af PCO, når de prøver at blive gravide, og det ikke lykkes, men flere og flere bliver klar over tilstanden, når menstruationen er uregelmæssig eller helt udebliver – f.eks. efter at p-pillerne er lagt på hylden.

– Men også piger helt ned i 14-15-års-alderen kommer til vores klinik, enten fordi de allerede har fået konstateret PCO, eller fordi de er overvægtige og bare ikke kan tabe sig – ligegyldig hvor meget fodbold de spiller, og hvor sund mad de spiser, siger Ida Lysdahl Fahrenholtz, der, selvom hun har arbejdet med det i så mange år, stadig synes, det er fantastisk at se, hvor meget en rigtig kost faktisk kan ændre.

Kostomlægning kan resultere i graviditet
– Vi møder mange kvinder, der har fået beskeden om, at de nok ikke kan få børn, men som igennem kostomlægning får en normal cyklus og efter nogen tid bliver gravide. Det er fantastisk at opleve, at kosten betyder så meget. Og at effekten sker ret hurtigt. Kvinder, der f.eks. har fulgt kostpyramiden eller spist fedtfattigt i en årrække uden resultater, oplever pludselig at tabe sig ved at spise en proteinbaseret og fedtrig kost i løbet af en måned, fortæller Ida Lysdahl Fahrenholtz og slår fast, at du trods kostomlægning ikke kan komme af med selve cysterne på æggestokkene.

– Men du kan spise dig fra symptomerne som hovedpine, fedme, uren hud osv. Hopper du tilbage på hvidt brød, sukker, masser af frugt og havregryn kommer generne dog hurtigt tilbage igen. Der skal en livsstilsændring til, og derfor er det vigtigt at inddrage familien og de nære relationer, siger Ida Lysdahl Fahrenholtz.

Ved at inddrage de mennesker, du omgiver dig med til daglig, kan du spare dig selv for mange besværligheder omkring spisetid – og jo flere, der kender til PCO, jo sjældnere skal du forklare/forsvare dine kostvalg. For en PCO-venlig kost harmonerer ikke altid med de offentligt anerkendte regelsæt om sund kost som De 8 Kostråd eller Kostpyramiden. Og når du siger nej tak til ting, andre opfatter som sunde, skal du være forberedt på stærke modreaktioner. Frugt er for eksempel sundt for de fleste – bare ikke for dig, der lider af PCO.

Læs også: Tab dig efter din type

Hvad er PCO?
PCO står for PolyCystiske Ovarier, som betyder "flere cyster på æggestokkene". Det anslås, at hver femte kvinde i Danmark lider af PCO. PCOS står for PolyCystisk OvarieSyndrom og betyder, at du både har cyster og et eller flere af de symptomer, som er relateret til PCO. Det anslås, at hver syvende kvinde i DK lider af PCOS. I artiklen bruger vi begrebet PCO for begge tilstande.

Symptomer kan være: uregelmæssige menstruationer, uren hud, øget hårvækst, fedt på maven, hovedpine og træthed, manglende mæthedsfornemmelse, markant vægtstigning, sukkerafhængighed, skæv kolesterolprofil. Har du PCOS, har du sandsynligvis ingen ægløsninger og/eller forhøjede mandlige kønshormoner (heriblandt testosteron) som følge af et forhøjet insulinniveau.

Potentielle komplikationer: forstyrrelsen i din hormonbalance gør, at du har øget risiko for at udvikle følgesygdomme som f.eks. type 2-diabetes, hjertekarsygdomme, forhøjet kolesteroltal og depression. Desuden har mange kvinder, netop på grund af den hormonelle ubalance, svært ved at blive gravide.

Hvordan får jeg konstateret PCO?
Har din læge mistanke om PCO, vil hun henvise dig til en gynækolog, der vil scanne dig med ultralyd for at se, om du har cyster på æggestokkene. Gynækologen vil også tage en blodprøve for at måle dit såkaldte C-peptid-niveau og om du producerer for meget mandligt kønshormon.

Hvad har insulin med PCO at gøre?
Når du har PCO, er det særligt vigtigt at holde dit blodsukker stabilt, så du også holder dit insulinniveau stabilt. Insulin er kroppens sukkerreguleringssystem – et hormon, der produceres i bugspytkirtlen og transporterer sukker fra blodet til cellerne. Ved en hormonel ubalance vil bugspytkirtlen producere for meget insulin, fordi den vil være sikker på, at cellerne får det sukker, de har brug for. Og det forhøjede insulinniveau vil få kroppen til at deponere den overskydende energi – typisk midt på maven. Sukkeret har simpelthen svært ved at komme ind i cellerne, hvor det forbrændes, og når det ikke bliver forbrændt, så sætter det sig som fedt på maven. Hvis den proces står på for længe, vil de insulinproducerende celler blive så overbelastede, at de ikke kan følge med, og så er det, at du får type 2-diabetes.

Hvad skal jeg spise, når jeg har PCO?
Proteiner, sunde fedtstoffer og kulhydrater med et lavt glykæmisk index – og du skal holde dig helt fra sukker og hvedemel. Fordi udgangspunktet er en krop i hormonel ubalance, er det ikke nok at følge de gængse principper om sund kost som f.eks. Kostpyramiden eller Sundhedsstyrelsens 8 Kostråd. Du skal vide noget om kosten, og hvad den gør ved kroppen. For eksempel at det er meget bedre for en krop med PCO at spise fedt end kulhydrater.

 

Proteinrig kost: Proteiner mætter – hurtigt og længe. De giver kroppen noget at arbejde med, og derfor øges forbrændingen, som gør, at du taber dig. Derudover påvirker proteiner ikke blodsukkeret, som er alfa og omega, når du skal spise dig til en krop i balance. Kroppen bruger desuden proteiner til at opbygge muskler.

Eksempler på proteinrige fødevarer: Kød, fisk, fjerkræ, ost, æg og yoghurt som f.eks. skyr.

 

Sunde fedtstoffer: Glem alt om en fedtfri diæt. PCO-mad skal faktisk nærmest modsat indeholde ret meget fedt, fordi det er med til at forbedre den hormonelle balance i kroppen. Man skelner mellem mættet fedt (SFA), monoumættet fedt (MUFA) og polyumættet fedt (PUFA). Særligt MUFA virker som en slags medicin for kvinder med PCO, og derfor skal din kost bestå af en hel del fødevarer med meget monoumættet fedt.

Monoumættet fedt findes i: rapsolie, olivenolie, mandler, hasselnødder, avocado, makrel og hellefisk.

Fødevarer med lavt glykæmisk index kaldes også langsomme kulhydrater, og de får blodsukkeret til at stige langsomt og holde sig ret stabilt. Hvor de hurtige kulhydrater får blodsukkeret til at stige højt op hurtigt og falde igen hurtigt. Alle slags kulhydrater bliver omsat til sukker, som skal bruges i muskler og hjerne.

Eksempler på langsomme kulhydrater: fuldkornspasta, rugbrød, groft knækbrød, perlebyg, bulgur, jordskokker, tørrede abrikoser og svesker.

Eksempler på hurtige kulhydrater: hvid pasta, hvidt brød, chips, ris, kartofler, rosiner, dadler og figner. De hurtige kulhydrater får blodsukkeret til at løbe løbsk og kan give en følelse af kortvarig lykke. Men efter kort tid vil kroppen efterspørge mere af de hurtige kulhydrater. 

Læs også: Sådan styrer du sukkertrangen