"KAYA er den drøm jeg ikke vidste jeg havde“
Halvandet år gamle Kaya er rundkindet, har lysblondt hår og små, hvide tænder i undermunden. I de kuglerunde øjne og i hendes smil aner man de træk, der afslører, at hun har Downs syndrom. Hendes mor, 34-årige Charlotte Stougaard Espensen, er rævestolt af sin lille datter, som hun har med sin mand gennem fem år, Mikael. Men sådan har det langtfra altid været.

– Jeg blev gravid med Kaya, efter vi i sammenlagt tre år havde forsøgt at blive gravide, så hun var et rigtigt drømmebarn. Vi havde store forventninger og glædede os meget til det lille væsen, der skulle komme, og min graviditet var en drøm, hvor jeg havde det rigtig godt, og alt så ud til at være, som det skulle. Fordi jeg tidligere havde haft en blodprop i lungen, skulle jeg igennem ekstra scanninger og blev tjekket hver anden uge – men der var ingen tegn på, at vi ikke ville få et normalt barn, fortæller Charlotte.

Da Charlotte var i 35. uge var hun til scanning på sygehuset, hvor lægerne kunne se, at barnet ikke var vokset, som hun skulle, siden sidst og ikke havde taget nok næring til sig. – Lægerne vurderede, at hun ville have bedre af at komme ud, så hun kunne få mere næring, så to dage senere fødte jeg Kaya ved kejsersnit. Hun var et lille væsen på to kilo, men fin og færdig, og Mikael og jeg var så stolte og lettede over, at alt var gået godt.

– Det, at hun er langsommere end andre børn, er et praktisk problem – det er ikke noget, der betyder, at vi elsker hende mindre.