... Så lå vi dér i poolen, med hinanden i hænderne, og flød i en cirkel. Egentlig er jeg jo ALT for fin til at deltage i den slags hotelarrangeret water-aerobic, men nu var det egentlig meget hyggeligt at flyde rundt med en svensker, en englænder og et par meget store finner og deltage i en slags EU-topmøde for flæsk og appelsinhud ...

Men altså, jeg er for fin. Jeg er jo ikke rigtig turist, vel? F.eks. ligner jeg jo slet ikke de andre rundt om poolen, fordi ... ja, mest fordi jeg er den eneste, der ikke er iført en meget lille hvid og fjollet bøllehat, som sidder på toppen af hovedet som sne på sidste strækning af Kilimanjaro. Det er ikke, fordi jeg er snobbet – jeg magter bare ikke kunsten at udvikle en ny identitet, når jeg er på ferie, og jeg har ikke noget specielt tøj til anledningen. Det vil jeg altså virkelig håbe, at de andre har – jeg håber i hvert fald ikke, at de går rundt i Helsinki kun iført Adidas satinshorts, hvide tennissokker, Caterpillar-sandaler og et pengebælte ...

Jeg har lige været i Thailand, og jeg må sige, at det er svært at være turist. Derhjemme har man som regel en klar fornemmelse af sin egen identitet, men når man stiger af flyet et sted, hvor der er rigtig mange turister, så er det, som om man forsvinder i mængden af alle de andre, der bliver for røde på førstedagen, for fulde på andendagen, og forvirrede på tredjedagen...