Julepynt kommer næsten i lige så mange udtryk, som der findes hjem i Danmark. Og hvad end du er til glimmer og pangfarver, hør og naturmaterialer eller noget derimellem, så finder du både guides og inspiration her på siden.
Lær for eksempel, hvordan du laver den perfekte krans til døren, hvordan du fletter et sødt julehjerte med mønster, eller kig inden for i nogle af de fine julehjem, som vi har besøgt.
Hvert år er der et overflødighedshorn af julepynt, du kan købe i butikkerne. Men du kan også nemt lave de fineste sager selv eller udfordre dine evner ud i hækling og syning med julepynt, som med garanti vil vække opsigt. Her på siden finder du en samling af de bedste guides til din hjemmelavede julepynt. Du finder blandt andet vejledninger til at lave:
TIP: Klip fra kanterne og ind, så du holder sammen på papiret så lang tid som muligt
TIP: Bind gerne kransen på en broderi-ring af træ fra for eksempel Panduro Hobby
TIP: Del halmbundtet, og vend den ene del omvendt, så der skabes lige meget fylde i begge ender
TIP: Bag lidt ekstra kagemænd, hvis nogle af dem knækker i processen, eller du bliver lækkersulten
TIP: Alle mønstre kan printes og gemmes
TIP: Den klassiske juleplante kan bruges til meget andet end at pynte i en krukke
TIP: Det er ikke kun indenfor, du kan skabe varm julestemning
Ved du næsten ikke, hvor du skal begynde? Så start med at kigge inden for i nogle af de smukke julehjem, som vi har besøgt gennem årene.
Nogle mennesker er nemlig bare ekstra gode til at udvælge, lave og bruge julepynt i deres hjem, og du finder derfor masser af inspiration til, hvordan du pynter op, så julepynten tager sig allerbedst ud – og skaber den helt rigtige stemning i juletiden.
Kunstner og tekstildesigner Kristina Karkov pynter for eksempel op med hjemmelavede kreasager og fine fund i sit byhus i Køge. Den hyggelige julehule byder på julepynt i skønne farver, som lysner lidt i den kolde tid og spiller flot sammen med Kristinas kunst og små nipsting. Prøv selv at lave en adventskrans af pomponer, hvis julen skal være lidt anderledes i år.
Du kan også lade dig inspirere af Pernille, som har valgt at satse på naturens egen julepynt og små hjemmelavede ting i organiske former – for eksempel et fint hjemmestrikket kræmmerhus med blomster i.
Skal der flere farver til, så kig inden for hus Rakel og Carsten, som har indrettet deres byhus med fin pastelfarvet julepynt, eller gør som som tv-vært Jacob Riising og hans hustru, Louise, hvis du virkelig vil have spræl på julefarverne. December kan nemlig sagtens være mere og andet end rød og grøn.
Når du er klar til at pynte op i hjemmet, hvorfor så ikke starte med en smuk krans til hoveddøren? Det er den julepynt, der sætter tonen for hele hjemmet, da kransen jo er det første, dine gæster ser, når de kommer på julebesøg. På en mørk decemberaften er det også noget så hyggeligt at blive budt velkommen hjem af en hjemmelavet krans, der hurtigt leder tankerne hen på julen og de skønne stunder, vi har i vente.
På siden her finder du masser af inspiration til julekranse, hvad enten du er til den traditionelle halmkrans med gran og røde kristtorn, eller du foretrækker en mere moderne julekrans med nye farver og teksturer.
Se for eksempel vores guide til 6 smukke julekranse, du selv kan lave. Her kan du vælge en stor og overdådig krans med hilsner fra sommeren i form af hortensiablomster, paradisæbler og rosa bær, eller du kan lave en krans af julestjerner, der virkelig sætter kulør på den mørke årstid.
Eukalyptus er også blevet populær at binde på kransene, og de støvede blade tager sig særligt smukt ud, når de pyntes med eksempelvis blomsterhoveder fra mandstro, tørrede frugter fra hørpalme og et par mørke blade fra parykbusken.
De fleste tager også naturen med inden for i form af juletræer og grene, der tager sig ekstra flot ud, når vi pynter dem efter alle kunstens regler. Det kan være med sjove glasfigurer, som bringer lidt humor med ind i julehjemmet, eller med hjemmelavede julekugler, hvor du virkelig kan slippe kreativiteten løs.
Se bare vores opskrift på hæklede julekugler i festlige striber eller de smukke julekugler med fjer og glimmer.
Til julen hører selvfølgelig også masser af lækkert julebag, og hvorfor ikke lade det pynte i hjemmet, indtil du bliver for lækkersulten?
Traditionelt var julepynt nemlig noget, vi spiste, og det var sågar noget, vi kunne se frem til hele året, fordi lækkerierne ikke var hverdagskost. Det koncept holder stadig i dag. Gå ombord i frugtskålen, og find appelsiner og æbler frem. Udsmyk appelsinerne med nelliker, og tør æblerne i tynde skiver, før du sætter dem på en snor.
Mulighederne er mange med spiseligt julepynt, og vi har masser af lækre opskrifter.
Med vores guides og skønne opskrifter er du godt klædt på til at pynte op til jul, men hvorfor pynter vi egentlig juletræ? Vi skal helt tilbage til 1811, hvor et grantræ første gang blev inviteret indenfor.
Det var statsembedsmanden Martin Lehmann, som var af holstensk afstamning, der videreførte traditionen fra sin hjemstavn, og det vakte en del opsigt. I begyndelsen var træet pyntet med holstenske farver – rød, hvid og blå – samt spiselige ting som honninghjerter og marcipanroser.
Knap 40 år senere er farverne skiftet ud med vores egne nationalfarver, når det bedre borgerskab fejrede jul. Vi begyndte at klippe og klistre kræmmerhuse og fylde dem med julegodter.
I 1910 bliver juletræet så småt allemandseje, og danskerne begynder at flette fine hjerter til at pynte de grønne grangrene med. Sammen med æbleskiver, klejner og kalenderlyset er det en tradition, der stammer fra Danmark i modsætning til mange andre som for eksempel adventskransen, der har rødder i Tyskland og Amerika.
I midten af 70’erne sker der endnu et spring i julepyntens historie, da den begynder at brede sig fra træet til resten af boligen. Her pynter vi med julekugler, kravlenisser, julehjerter og juledekorationer med lys. Det er mange af de tendenser, vi kender i dag, og heldigvis er det nemt og hyggeligt at dyrke de gamle traditioner for hjemmelavet pynt. Vi skal blot huske at tage os tiden til det.
Glædelig jul og rigtig god fornøjelse.
(Kilde: ALT.dk og Videnskab.dk)